- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
38

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HJEMMET OG SAMLEREN

stofvirkningen i metalkunstindustrien

Tilbunds-udnyttelse af
specielle Stofegenskaber er en Praksis,
der først for Alvor har faaet Indpas
i de senere Tiders Teknik. Man kan sige
sig selv, at Materialet altid vil give
Arbejdet et Særpræg, ligesom det i
Musikinstrumenter giver Tonen en varierende
Klangfarve. Skulptur, f. Eks., der er skaaret i
Moseeg, giver noget specielt,
grundforskelligt fra Stenskulptur. Det er utvivlsomt, at
man i lange Tider har ladet sig
distrahere overvejende af den kunstneriske
Udsmykning, Ornamentikkens større eller

mindre Uhindrethed i at overlæsse Fladen
med Plantestilisering, Arabesker,
Linjespiraler, eller andre Detajldele, som
fuldstændig eller delvis vil komme til at dominere
over Stofvirkningen. Man tænke blot paa
Væksten og Varieringen af
Akanthusmoti-vets Historie, oprindelig bestemt af
Antikens plastiske Krav, siden ført ud til alle
mulige Stilretninger, indtil den kulminerede
i Baroktiden. Kunstindustrien har næsten
aldrig fuldtud draget Fordel af Stoffets
Egenskaber, man mærker det særlig i
Sølv-og Guldindustrien, hvor dog f. Eks. Spejl-

virkningen og den særlige Fordeling af Lys
og Skygge skulde retfærdiggøre en
forholdsvis Negligering af Ornamentikken.
Rokokotidens Guldsmede eksperimenterede
med metalliske Tilsætninger, som dog
nærmest skulde frembringe primitive Illusioner.
Men nutildags spiller Udnyttelsen af
Stoffets Specialegenskaber en overvejende
Rolle, hvilket selvfølgelig giver
Kunstindustrien en Forøgelse af Impulser og fører til
et mere indtrængende Studium, levendegør
Teknikken, der ellers let stivner i vedtagne
Former.

DANSK SØLVSMEDEKUNST

DANSK Sølv nyder overalt fortjent
Yndest og er af de Samlere, der
fornemmelig beskæftiger sig med
Samtidens Kunst, Genstand for megen
fortjent Opmærksomhed.

Blandt vore yngre Sølvsmede indtager
Kay Bojesen en fremskudt Plads; det er
derfor vor Hensigt at give en kort
Skildring af Kunstneren og hans Værk.

Kay Bojesen er født 1889. Efter Fade- "
ren, Forlæggeren Ernst Bojesen, har han
aabenbart arvet Evnen til at faa kvikke og
gode Indfald, en Evne, som han dog først
fik Brug for efter at have forladt den
blandede Landhandel i Provinsen, hvor Faderen
havde faaet ham anbragt. Det var i disse
Aar, at vort hjemlige Kunsthaandværk
syntes at gaa lykkelige Tider i Møde.
Kunstinteresseret, som den unge Bojesen var,
fik han derfor Lyst til at blive Sølvsmed
og gav sig i Lære hos Georg Jensen. Efter
tre Aars Forløb blev han Svend og besøgte

Oliekande af Sølv med Emaille
Højde 11,5 cm

Tredelt Saltkar af Sølv med Emaille
Højde 12 cm

derefter Fagskolen for ædelt Metal i
Schwabisch Gmund i Wurttemberg, hvor
han først og fremmest lærte at udføre en
Arbejdstegning samt at emaillere. Denne
Skoles Undervisning i Stillære foregik paa
den fornuftige Maade, at Læreren lod
Eleverne besøge Omegnens mange gamle Byer
for der at aftegne, hvad der fandtes af
værdifuldt Kunsthaandværk fra Fortiden.
Efter Hjemkomsten til Kjøbenhavn
arbejdede Kay Bojesen hos Dragsted og senere
hos Oscar Dahl i Frederiksberggade, hvis
Værksted han overtog for kort Tid derefter
at flytte det til de hyggelige Rum i det
gamle Hjørnehus i Nybrogade, hvor han
endnu har til huse. Kay Bojesen lægger
megen Vægt paa, at hans lille Sølvsmedie
forbliver et Værksted i den gode, gamle
Betydning af Ordet og søger at undgaa
ethvert Præg af det fabriksmæssige.

Hans Arbejder har ikke alene
herhjemme vundet Paaskønnelse, saaledes besidder

Kunstindustrimusæet et Par af hans Ting,
og han modtog i 1922 Etatsraad J. S.
Salomonsens Mindelegat, men ogsaa paa den
danske Kunstindustriudstilling i Stockholm
gjorde han sig fordelagtig bemærket. Et
svensk Fagblad omtalte hans Arbejder
meget rosende: »Hans Kunst skiller sig paa
en iøjnefaldende Maade ud fra de øvriges.
Sirlig og elegant formet, monumental —
som Skulptur, — forener det, med en fin
Udførelse, en til Sølvets Karakter svarende
Overfladebehandling.«

Forskelligartede, prægede af Lune og
Humør, som disse Arbejder er, vil det være
vanskeligt med Ord at karaktisere dem.

Wir suchen die Dinge zu benennen
und glauben am Namen sie zu kennen,
wer tiefer sieht gesteht es frei,
es bleibt immer etwas Anonymes dabei.

Og en Karakteristik er da heller ikke
nødvendig, da de her gengivne Billeder
taler for sig selv.

Som Mestermærke har Kay Bojesen
valgt en Bøje, der omtumles af Bølgerne.
Og Mærket er i dette Tilfælde Manden.
Den vugges tilsyneladende utøjlet og
undergivet Strømningernes vekslende Veje,
og dog er den solidt forankret og skal nok
vide at hævde sin Plads. Omi.

Bonbonniere af Sølv med Emaille
Højde 7 cm

38

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free