- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
45

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRAFISKE BLAD E

NAAR jeg i mill forrige Artikel om
grafiske Blade omtalte
Raderinger, Træsnit og Lithografier som
mere moderne end Kobberstik, er dette
forsaavidt ikke helt rigtigt, som
Træsnittet er ældre og Raderingen nogenlunde
jævnaldrende med Kobberstikket men da
det meste af, hvad der findes af disse af
danske Kunstnere fra før 1800, paa nogle
enkelte Undtagelser nær, ikke har
særlig kunstnerisk eller dekorativ, Værdi, vil
jeg ikke omtale dem, især da de faa
Samlere, der er paa disse Omraader, fuldtud
er inde i dens Specialer.

For Raderingens Vedkommende er det
først omkring 1830, at der fremkommer
noget af Interesse for den kræsne Samler,
men det var da ogsaa saa- fremragende
Kunstnere som C. W. Eckersberg, Christen
Købke, Constantin Hansen, M. Rørbye og
J. Th. Lundbye, der indledede den nye
Æra, og som efterfulgtes af Lorenz
Frø-lich, Wilhelm Marstrand, Jørgen Roed,
Heinrich Hansen, Vilhelm Kyhn m. fl.

Denne straalende Periode i dansk
Ra-derkunst varede kun 30—40 Aar, da
Interessen og det økonomiske Udbytte
langtfra svarede til, hvad Danmarks bedste
Tegnere i det nittende Aarhundrede kunde
have ventet sig, og havde Kunstforeningen
ikke udgivet en Del af dem, havde vi
sikkert været adskillige af dem fattigere.

Del store Publikum var dengang —
og mange Aar efter — ganske uden
Forstaaelse af disse Blades simple Skønhed,
saa Kunstnerne kun havde Anvendelse ior
dem som Gaver til Venner og Bekendte,
hvilket bl. a. J. Th. Lundbye omtaler med
lidt Bitterhed, og ingen af Kunstnerne —
maaske med Undtagelse af Lorenz Frølich
— skulde opleve at se deres Raderinger
værdsat af et større Publikum.

Dette er nemlig først sket et Stykke ind
i dette Aarhundrede, men nu er Interessen
til Gengæld ogsaa saa stor, saa de
ganske smaa Oplag de fleste var trykt i,
langtfra kan dække Efterspørgslen, hvorfor
ogsaa enkelte af dem, som Kunstforeningen
stadig ejer Pladerne til, er trykt op i
begrænset Oplag i fuldtgode Nytryk.

Tager vi nu til at begynde med, af
Købkes desværre saa faa Raderinger, de
to mest yndede og søgte Blade,
Brystbilledet af Jens Fisker fra 1836, og Parti
af Frederiksborg 1837, som altid har været
sjældne og eftertragtede af Samlere, saa
kostede de paa afdøde Kancelliraad,
Boghandler Lynges store Raderings-Auktion i
1898 henholdsvis 18 Kr. og 20 Kr. 25 Øre.
Det var dengang mange Penge for danske
Raderinger, hvad der beviser deres
Sjældenhed, men nu koster de, naar de en
sjælden Gang kommer frem, ca. 50—60 Kr. i
et godt Tryk.

Samme Kunstners Parti af Aarhus
Domkirkes Indre 1831, som Kunstforeningen
udgav og som derfor er noget mindre
sjælden, kostede paa den nævnte Auktion

kun 2 Kr. 50 Øre, og har siden paa
Auktion kunde købes for endnu mindre, men
n,u er Prisen 20—25 Kr., hvilken Pris
Raderingens topografiske Interesse for
Aar-hus-Borgere har nogen Anael i. Den
samme topografiske Interesse gør sig ogsaa
gældende for Constantin Hansens smukke
Radering af Kronborg set fra den
nordøstlige Side 1834, som vel til Dato er den
smukkeste Radering, vi har af Frederik

Th. Lundbye: Alléen ved Billesborg

den Andens smukke Slot, for Jørgen Roeds
Billede af den længst forsvundne Nørreport
i Ribe 1854 og Sammes smukke Blad af
Roskilde Domkirke 1837, som af mange,
i et godt Tryk, regnes for en af de
allerbedste danske Raderinger.

Disse tre Bladé, hvoraf det første og
sidste er udgivet af Kunstforeningen og
Ribebladet af Den danske Raderforening,
var i mange Aar kun lidt efterspurgt
af det store Publikum, men har nu faaet
en saadan Interesse, at Prisen er
henholdsvis omkring 30, 20 og 35 Kr., naar
de en sjælden Gang fremkommer i gode
Eksemplarer.

Ser man i et Katalog fra en li,dt senere
Tid, nemlig Auktionskataloget fra 1904
over afdøde Grosserer V. Borgens store
Samling af Raderinger ni. m., viser
Priserne straks, at de gamle Samlere var ved
at uddø, da Budene gennemgaaende v«r
yderst beskedne og næsten alt købtes af
Kunsthandlerne, men man forbavses
unægtelig i 1924 over, at ingen har budt mere
end 4 Kr. for Lundbye’s Radering fra 1834
af »Et staaende Æsel« i et gammelt Tryk,
selvom det ogsaa er et Begynderarbejde af
en 15-aarig.

Det fuldtgode Optryk af samme Blad,
som Den danske Raderforening udgav i
1856, efter at Kunstnerens Broder, Major
Lundbye, havde laant Foreningen
Kunstnerens efterladte 10 Plader til gratis
Afbenyttelse, da Foreningens Midler var for
smaa til at købe noget for, kostede paa
denne Auktion kun 1 Kr. 50 Øre. Nu der-

imod er Priserne henholdsvis ca. 40 og 20
—25 Kr.

Bedre gik det ikke de 9 andre ved
denne Lejlighed. Faar paa en Kæmpehøj, 1838,
gik i gammelt Tryk for 9 Kr., og i
Optrykket for 2 Kr.; nu nærmere 50 og 30
—35 Kr. Lille Regine, 1839, Sydsiden af
Refsnæs, 1844, Ung Tyr bunden ved en
Ledstolpe, 1844, og Vinterlandskab fra
Himlingøje, 1845, alle i Raderforeninger.s
Tryk, gik for 2 Kr. 25 Øre, 3 Kr., 12 Kr.
og 9 Kr. 25 Øre", men vil man have dem
nu, .er Prisen nærmere 15, 25, 50 og 40 Kr.

D,et smukke Portræt af Bedstefaderen,
Justitsraad Bonnevie, 1847, Alléen ved
Billesborg, 1845, og Den romerske Moder,
som fører sit Barn i Ledebaand, 1845, blev
kun vurderede til 9 Kr., 5 Kr 25 Øre og
3 Kr. 25 Øre i Optrykkene, medens det
sidstnævnte, mærkeligt nok, kun kostede
3 Kr. i samtidigt Tryk. Nu er Samlere
glade for at finde dem til ca. 50, 30 og 25
Kroner.

Foruden disse 9 udgav Raderforeningen
samme Aar Snip, jydsk Rævemynde, 1842,
Blomstersamle’rsken og Et Antilopehoved,
begge fra 1844. Af disse hører de to
sidste til Kalidasa’s Sakuntala ved
Professor M. Hammerich, som — ligeledes
gratis — havde laant Foreningen Pladerne,
saa Medlemmerne det Aar fik en næsten
komplet Samling af Lundbyes Raderinger
for 3 Rbd., hvad en Samler nutildags nok
kan have Grund til at misunde de ca. 150
lykkelige Medlemmer, omend Misundelsen
ikke kan være af saa gammel Dato, da
de tre ovennævnte Blade paa Borgens
Auk-t’on kun kostede 1 Kr. hver, og jeg
omkring 1910 har set alle 12 Raderinger i
Omslag tilbudt for — 2 Kr.

Hvad der gælder for Lundbye, gælder
ogsaa for Frølich, som ligeledes først i
dette Aarhundrede har vundet virkelig
Interesse i større Samlerkredse. Heller ikke
han spandt Silke ved sine Raderinger i
levende Live, skøiit Kunstforeningen udgav
tre af hans Serier til sine Medlemmer,
nemlig i 1844: De tvende Kirketaarne, 9 Blade
i Omslag, i 1863: Visen om Dronning
Dagmar, 6 Blade i Omslag, og i 1872:
Gøgleriet i Utgard, 5 Blade i Omslag.

Disse tre Serier kostede paa Grosserer
Borgens Auktion 4 Kr., 2 Kr. 75 Øre og
3 Kr. 75 Øre, hvad der omtrent var
samme Priser som paa Boghandler
Lynges Auktion ,seks Aar tidligere, hvor de
kostede 1 Kr. 90 Øre, 2 Kr. 90 Øre .og 5
Kr. 50 Øre, men meget var det jo ikke
imod Nutidens Priser, der nærmere er 25,
20 pg 20 Kr.

Frølichs berømte og efterspurgte 20
Raderinger: L’amour et Psyché d’aprés le
roman d’Apulé fra 1862, som vel nok er
hans smukkeste Raderværk, kostede i
indbundet Stand hos Hovedforhandleren,
Boghandler C. A. Reitzel kun 35 Kr. eller ca.
en Fjerdedel af, hvad det sjældne Værk nu
vurderes til, men selv denne Pris bliver jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free