- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
50

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

valdisens Suster ér taget op, gaår dels tilbåge til Ønsket
om at gøre den Forsømmelse god igen som, en vigtig,
Nutiden vilde mene den vigtigste, Del af Thorvaldsens
Arbejder har været Genstand for; dels daterer den sig til en
almindelig Bestræbelse efter at trænge nærmere ind i det
nittende Aarhundredes aandelige og sociale Historie.
Omfatteride Interesse for Billedkunst, et ligesaa
betydningsfuldt Materiale som skrevne Ting, førte efterhaanden til,
at et spredt Studium af det nittende Aarhundrede, vore
nærmeste aandelige Forudsætninger, koncentrerede sig om
den Maade, hvorpaa Tiden ytrede sig navnlig i Skulpturen,
et Aftryk af Tiden i en egen bogstavelig Forstand,
Synspunktet ikke netop kunsthistorisk, men alment, humant,
Stoffet ført henimod en af Tidens Udtryksformer og
derfra ud gennem alle Radier til dem alle.

Til Hovedpersoner i Fremstillingen valgtes
Billedhuggere, Midterlinjen, først og fremmest naturligvis Thorvald-

sen; gennem de Personer, han har portrætteret, har man
allerede en sluttet Personliste, Thorvaldsens Samtidige; ved
at arbejde med dem lader hele Tiden og dens Bevægelser
sig rekonstruere.

Thorvaldsen og hans Samtidige fylder det nittende
Aarhundredes første Tredjedel; en naturlig Fortsættelse
finder man i den ældre og den yngre Bissen. Det er da ogsaa
Hensigten at fortsætte Udgivelsen af Thorvaldsens
Portrætbuster med et Værk, som samler og bringer Afbildninger
af alle H. V. Bissens og Vilhelm Bissens Portrætbuster,
med en Tekst efter samme Princip som Bogen om
Thorvaldsen.

Det vilde blive,, rundt set, et Galleri af vore Oldefædre,
Bedstefædre og Fædre, med samt et Udblik over hvad
der beskæftigede dem i det Aarhundrede der er gaaet,
hvad de byggede, hvad vi skylder dem, og i hvilken Aand
vi kan være dem tro og bringe Arven efter dem videre.

MALERISVINDEL FØR OG NU

Vor Medarbejder paabegynder en Artikelserie om det i sidste Decenium desværre ikke
uaktuelle Emne og indleder med en kort Oversigt og en enkelt Episode fra før den store Væksttid.

i.

KRIGSAARENE gødede den, men Spiren var der.
Ret beset er den vel ligesaa gammel som selve
den ædle Kunst. Allerede fra Oldtiden hører vi
om Forfalskninger, og op gennem Tiden følger
Bedrageren Kunstneren, snylter paa hans Berømmelse,
stjæler hans Idéer, kopierer hans Arbejder. Og i vor Tid
er der jo bl. a. fundet flere Malerier signeret Corot, end
Mesteren kunde have overkommet i en firdobbelt Levetid,
og Skandaler fra Verdenscentrene, hvor selv gode Kendere
og drevne Samlere tages ved Næsen, er saa; almindelige, at
en blaseret Avislæser næppe længere kan aftvinge dem
nogen Interesse. Kun i Danmark, det ærlige lille Land, hvor
alle kender hinanden, og — hvad nok er vigtigst i denne
Forbindelse — Kunstnerens Lod aldrig var saa
misundelsesværdig, aldrig var saa rundelig aflagt, at det ikke bedre
kunde betale sig at hælde Vand i en Spand Mælk end at
låve en falsk Signatur, — gik vi tilsyneladende fri.
Tilsyneladende, for Spiren var der selvfølgelig. Af og til hørtes
vel om et falsk Billede, hyppigere om falske Tegninger,
Marstrand — de rene Lapperier, man narrer jo ikke et Barn
med det mindste Kendskab til denne Kunstners individuelle
Streg. Skillingssvindel, ikke værd at notere.

Nej, det er karakteristisk nok, først da en af vore
Kunstnere virkelig opnaar at blive betalt med Verdensmarkedets
Priser, skyder den rigtige Svindel frem. Der fortælles jo
en ikke helt kedelig Historie — der har Tilknytning til
Cordosaerne — fra de Dage, hvor Krøyers Billeder, noget
før Krigsaarene, havde revfdéret vor Opfattelse af Prisen
for et Maleri, blev betalte med femcifrede Tal. En virkelig
Foregangsmand havde solgt den gamle Cordosa et
mægtigt Lærred, P. S. Krøyer, stort og sort i venstre Hjørne,

det var et dejligt Billede. Uheldigvis var clet nu ikke
Cor-dosaernes Skik at hænge Nyerhvervelser i Bedekamret,
dertil var deres Hjem et Hus, der genlød af mange
Fodtrin — blot et Par Dage, og den stod i lys Lue.
Malerisælgeren blev tilkaldt, saadan og saadan, den gamle Cordosa
talte ligesaa stærkt med Armene som med Munden, som
hans Skik var, og Foregangsmanden, der mærkelig nok
havde anbragt sig lige foran corpus delicti, dog med
Ryggen til, svarede tilbage med samme Mønt. Armene gik paa
ham som en Vejrmølle. Jo, vist havde han solgt Maleriet,
han var en ærlig Mand og skulde aldrig benægte noget,
men — havde han solgt det netop som en Krøyer? Nej, det
havde han ganske vist ikke, med en sjælden’Finfølelse
havde han slet ikke berørt clet Spørgsmaal, men Prisen
havde unægtelig været en Krøyers, og endelig havde
Cordosa vel Øjne i Hovedet! Men nu kunde det være Slut med
Sælgerens Finfølelse, han mere end antydede Rygter, der
nok var i Omløb, og hvad Cordosas Øjne angik, aahaa,
hans Arme løb ligefrem løbsk, ikke et Øjeblik længere vilde
han dvæle i disse Omgivelser, værsgo’, nærmeste
Politistation var i Store Kongensgade, og nu gik han. — Og han
gik; en Ubetydelighed mere snavset paa højre Albue —
men det vilde have været vanskeligt at konstatere.
Signaturen havde været tegnet op med Sortkridt. Havde
været–.

Historien morede nærmest, maaske ikke ulogisk
ræsonnerede man, det var ganske rart, Cordosaerne, der klippede
saa mange, ikke selv fik Lov at gaa altfor langhaarede
omkring. Der er et Par andre Historier, lad dem hvile, den
store Væksttid var inde.

Men derom næste Gang.

50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free