Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITOGRAFEN FORTÆLLER
Mangfoldige Samlere, der glæder sig over et smukt Stykke Kunsihaandværk, tænker ikke over eller kender kun lidet til
de Forhold det er blevet til under. Tid til anden vil „Samleren" derfor sage at formaa Kunsthaandværkeren selv til at
fortælle, og begynder denne Gang med den af alle Samlere af grafisk Kunst kendte Litograf P. W. Johannsen,
der er født Sønderjyde og oprindelig sat i Skomagerlære. men ved egen Flid og Dygtighed har arbejdet sig frem
paa det Felt, der havde hans Kærlighed, og her drevet til at blive en over hele Skandinavien anerkendt Kunstner.
EFTER at have fartet en Del omkring,
kom jeg i 1897 til Adolph Holst i
Aalborg, hvor jeg var i fire Aar.
1901 kom jeg til Kjøbenhavn hos Sophus
Kruckow, hvor Carl Andreasen, nu i Firma
Andreasen og Lachmann, dengang var
Bestyrer. Der fik jeg mange morsomme og
interessante Opgaver, efter at jeg først
havde graveret en Del 01-, Sværte-,
Tændstik- og andre Etiketter.
Den første, for mig den Gang store,
Opgave, var en Plakat efter Original af K.
Hansen-Reistrup. Den skulde udføres i 7
Farver, men Firmaet havde ikke flere end 3
store Sten, den ene til Hovedpladen og de
to andre til de resterende 6 Farveplader.
Prøvetryk var der saaledes ikke Tale om,
hele Oplaget maatte trykkes ved første
Omgang, d. v. s., naar den ene Farveplade
var trykt ud, maatte Stenen straks slibes
saa jeg kunde tegne den næste Farveplade
paa den. Jeg gik saa at sige med Angstens
Sved paa Panden til den sidste Farve var
trykt paa, og Udfaldet godkendt af
Bestilleren.
Dette tænker jeg paa mange Gange nu,
for nu vil jeg helst slippe Prøvetryk, fordi
jeg Gang paa Gang har gjort den
Erfaring, at ved første Omgang er ens
Nerver alle spændte, Interessen størst og
Indtrykket frisk. Naar man skal gennemgaa
det hele en gang til, da er Interessen
allerede slappet, man hænger sig fast i
forholdsvis uvæsentlige Fejl, som
Prøvetrykket viser, man retter paa disse og ser ret
ensidig paa Korrekturerne, og naar
Oplaget er færdigtrykt, opdager man til sin
store Forfærdelse, at der har indsneget sig
andre og større Fejl end de Prøvetrykket
viste. —
Den næste og for mig langt større
Opgave, fik jeg, da jeg af Kruckow fik i
Opdrag at udføre en Serie af 6 Gamle
Carlsberg Plakater efter Originaler af Erik
Henningsen.
Jeg havde blot en svag Anelse om,
hvorledes Tingene skulde gribes an, og dertil
kom, at Trykkeriet heller ikke var vant til
den Slags Arbejde og ydermere, at man
saa — ganske forstaaelig — med Tvivl
paa mine Evner til at løse Opgaven.
Længe efter, at Arbejdet var færdig, hørte jeg,
at Andreasen havde udtalt med en fortvivlet
Hovedrysten: »Lad ham nu more sig«.
Dette skal ingenlunde være nogen Forkleinelse
for ham, tværtimod, jeg er ham inderlig
taknemmelig for at jeg dengang fik Lov til
at »more mig«.
Alt gik jo imidlertid bra, og Resultatet
blev med Anerkendelse bedømt af saavel
Kunstneren, Bestilleren og Trykkeriet. Her
skylder jeg Trykkerne, som behandlede og
trykkede min Plade, en meget stor Tak
for den forstaaelsesfulde Hjælp og den
faglige Kendskab og Dygtighed, hvormed
de bistod mig. Var det dengang gaaet galt
med de forskellige Fremgangsmaader, jeg
brugte, og som, saa vidt jeg ved, var saa
godt som ukendt der, da havde man
sikkert mistet alt Tillid til mig, og Vejen for
mig havde været lukket for bestandig.
Ved samme Lejlighed vil jeg gerne
fremhæve, at jeg ogsaa senere hen ved mine Ar-
Edv. Munch’s Selvportræt litogrf. af P. W Johannsen
bejder for de øvrige Trykkerier, er
kommet til at samarbejde med
Trykkere, som jeg mange Gange i mit stille Sind
sender en hjærtelig Tak for behagelig
Samarbejde. — Jeg anser de danske
Trykkere for at være endog særdeles
dygtige.
Efter at Carlsberg Plakaterne var
færdige, gik det Slag i Slag med interessante
Arbejder fra Gadeplakater efter
Originaler af kendte Kunstnere til smaa
morsomme Etiketter og lignende.
Jeg havde alt for længe siden opgivet
min faste Plads hos Sophus Kruckow, men
var stadig ved større eller mindre
Arbejder knyttet til nævnte Firma i al den Tid,
jeg opholdt mig i Kjøbenhavn.
For Firmaet Chr. I. Cato fik jeg nu
ogsaa en Del Arbejder. Det første var 2
Dampskibsplakater til Det Forenede D.
efter Malerier af Vilh. Arnesen.
Under Trykningen af nævnte Plakater,
foretog jeg en Korrektur, medens Stenen
laa i Maskinen. D.a jeg ikke havde noget
andet Værktøj ved Haanden, brugte jeg
min Lommekniv. Den nuværende
Indehaver, Chr. Cato, som den Gang bestyrede
Trykkeriet, saa paa dette. Da jeg var
færdig med Korrekturen og steget ned fra
Maskinen, sagde han til mig: »Hvis jeg
ikke havde set deres Arbejder og
saaledes vidste, at de kan låve noget, da fik
de F.....g. .. mig ikke Lov til at arbejde
videre her.«
Jeg fik imidlertid mange Opgaver endnu
fra nævnte Firma og taknemlig er jeg
derfor.
Tiden fra 1901—1906—7 var saa at sige
den bedste Tid i mit Liv. Altid meget
Arbejde, ofte 15 a 16 Timer daglig, og
hyppig maatte jeg tage Natten med til Hjælp.
Til Philippen & Co. lavede jeg nogle store
Dampskibsplakater og andre større og
mindre Ting efter Originaler af Vilh.
Arnesen o. fl. Hos Axel E. Aamodt
assisterede jeg af og til min kære gamle Ven,
Tegner og Litograf, Albert Holm, som jeg
skylder saa megen Tak for hans mange
impulsive »Anregninger«, (jeg husker ikke
det danske Ord.) Ligeledes skylder jeg min
gamle Ven, Emil Winther, nuværende
Direktør hos Kruckow-Waldorff, megen Tak.
I mange Aar havde jeg den Glæde at
arbejde Side om Side med ham.
Et betydelig Skub fremover fik jeg, da
jeg fra Chr. I. Cato fik i Opdrag til
Almanaken Danmark at gengive Prof. Carl
Thomsens Maleri »En Søndag i en dansk
Præstegaard«. Dette var noget nyt og
ganske interessant for mig. Det maatte
udføres i Stil med den saa fremragende og
enestaaende danske Litograf Kittendorffs
Arbejder.
Et Par Dage efter, at dette Blad var
udkommet, fik jeg Besøg af en af Vækst lille
Herre, som præsenterede sig som Litograf
Harald Jensen, hvis Navn altid af Fagfolk
blev nævnt med den største Agtelse. Han
kom, som han sagde for at bringe mig sin
Kompliment for ovennævnte Arbejde, nu
kunde han rolig lægge sig i sin Grav, for
nu vidste han, at han havde faaet en
Arvtager«. — Jeg syntes, at det var en hel
Fornærmelse mod ham, at jeg var saa høj
af Vækst, saa at han som var saa lille og
dog saa stor maatte se op fil mig, som var
saa stor og dog saa lille.
I fire Aar lavede jeg Bilagene til
Almanaken Danmark: Éxners Amager-Idyl«. P.
C. Skovgaards »Bondedammen i Hellebæk«
og C. Fr. Sørensens »Tidlig
Sommermorgen paa Helsingørs Rhed«, og saa sidst
Otto Baches berømte Maleri »Et Kobbel
Heste udenfor en Kro«.
Det sidstnævnte Billede var, rent teknisk
set, den vanskeligste Opgave, jeg har haft.
Der maatte ikke bruges flere end 8 Farver,
og Farvepladerne maatte udføres saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
