Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYE RUSLANDS PARNAS
Den russiske Literaturforsker Dr. A. Tschumakoff, paabegynder ill „Samleren" en Skildring
af Udviklingen i den ny russiske Literatur — under Paavirkning af de sidste bevægede Tider.
I. VED VENDEPUNKTET
wIGEFØR de store Begivenheders Fremkomst i Rusland,
I som har delt dets Historie i to polare Modsætninger,
I frembød den russiske Literatur et usædvanligt broget
^ " Skue. — Efter den første Revolutionsbølge i 1905,
da Barrikaderne i Moskva og Petersborg, der var rejste
saa dristigt af de revolutionære Entusiaster, styrtedes af
det czaristiske Gendarmeri — indtraadte en Trætheds- og
Skuffelsesperiode.
Russisk Literatur, som altid har været præget af
Be-frielsestendenser, reagerer skarp paa politiske Situationer.
For den er den saakaldte »rene Kunst« utypisk.
Almenmenneskelige moralske Idealer og Frihedsideer dominerede
stadig i den. Og særlig karakteristisk er, at Literaturen gik
bort fra Samfundsspørgsmaalene netop før den definitive
Undergang af den Verden, med hvilket den havde kæmpet
et helt Aarhundrede.
Før den store Krig og før Revolutionen, prægedes
Ruslands literære Verden af lidenskabelig Stræben efter nye
Lande udenfor sociale Emner.
Knust af haard Modstand fortsætter Tanker og Følelser
i nye Retninger. Netop nu skrives Romaner, som med stor
Dristighed og yderliggaaende Tendenser behandler
Forholdet mellem Mand og Kvinde. Romanerne af Artzibaschej
og Winischenko, som behandler Kærligheden med en
Kynisme, tidligere uhørt i russisk Literatur, udøver i denne
Decadence-Periode en stærk Indflydelse.
I Literaturen foretages et sandt Felttog imod
Bourgeois-Traditioner.
Med den mest afgørende kunstige Fornyelse i literær
Sprog og Form prøver »Reformatorerne« at paakalde sig
Opmærksomheden saavel i Poesi som i Prosa.
Nye Arter af Rim og Rytme revolutionerer Sproget til
Yderligheder. Det gaar endog saa vidt, at Poesien
»befries« selv fra Indholdets Mening, og der fødes det
saakaldte overfornuftige Sprog bestaaende udelukkende af
Tonernes Æstetik. Det er Futuristernes, Symbolisternes Tid,
hvis Stræben er rettet imod det nye uden Dragen. Det er,
som om Revolutionens Aand har fundet en Udvej, hvor
ingen Gendarmer forhindrer den i sin Virken.
Ligeledes antager de religiøse Strømninger mere mystisk
Karakter. Stræben mod metafysiske Anskuelser gør sig
mere gældende og udøver en ikke ringe Indflydelse.
Mere-skofsky, Berdajeff, Rosanoff — alle betydelige Talenter
— leder nu et helt Farvand af aandeligt Liv. Skuffet af
Revolutionsmidlerne, tilfredsstiller en Del af Intelligensen
nu sin Tørst efter Svar paa »evige« Spørgsmaal i religiøs
Fordybelse.
Side om Side med Yderlighederne i Kærlighedslæren,
i Æstetik, i Religiøsitet, antager en større Plads de
formløse Ødelæggelses-Strømninger. Lige før Krigen, paa
talrige Forsamlinger, som var tilsløret med en eller anden
upolitisk Form, lyder stadig stærkere fanatiske Stemmer
om det afgørende Øjebliks Ankomst. Anarkismens og
Bolsjevismens Tone, som første Varsel om det kommende
Uvejr, begynder at lyde stærkere og oftere.
Disse sidste Aar før de store Katastrofer er prægtig
skildret i Begyndelsen af Grev Alex. Tolstois Roman,
»Lidelsens Vej«. Med en kunstnerisk Farverigdom og
ideologisk Bredde er malet den sydende Bevægelse i Ruslands
Dybde, hvor den russiske Sjæl søger frisk Luft fra den
kvælende Atmosfære, som den matte Statsorganisme
frembragte Dagen før sit Fald.
Paa denne uligevægtige psykiske Baggrund fremtræder
følgende literære Navne.
En Repræsentant for den nye æstetiske Form og den
ny Aand i Poesi er Andrej Bellij, hvis Talent utvivlsomt
besidder Genialitet i sin organiske Nyhed. Allerede med
sine »Symphonier«, i Begyndelsen af sit Forfatterskab,
tiltrak han sig Opmærksomhed som en,sand Pioner i Ordets
Kunst. Hans Udvikling gik paa de mest udsøgte Veje i
Poesi og Prosa. Hans Digte, fuld af nye
Ordsammensætninger og endnu uhørte men harmoniske Vers-Maal,
aabenbarer en raffineret psykisk Forfinelse. Hans Emner ligger
næsten udelukkende i Underbevisthedens Sfære. Det mest
hemmelighedsfulde i Sjælens intensive Liv aabenbarer han
i en dunkel men stadig hypnotiserende Form. Hans
Roman »Sølvduen«, er en fremragende literær Begivenhed
paa Grund af det betydelige Emne og det forbavsende
Sprog. Dette Sprog er en Afspejling af en fuldkommen
original Psykik, som forener Grundaanden i det folkelige
Bondesprog med en ultra udsøgt Ord-Stil. »Sølvduen« er
udført som 1. Del af en Antitese Øst—Vest i Rusland og
som Fremstilling af »Østen« er Kvintessensen af specifik
russisk Aand, Skik og Natur. Her oprulles en vid Epope af
Rusland, af det dybe folkelige, mystisk urolige Rusland
med dens evige Søgen efter Guds Sandhed, med dens
underbare Forening af Jord og Himmel. Maaske efter
Gogols »Døde Sjæle« denne Bog er den reneste Extrakt af
det gaadefulde, uventende, saa forskelligartet fra alle
andre Lande »med de uindskrænkede Muligheder«. »Vesten«
i Rusland er skildret af Andrej Bellij i en anden stor
Roman »Petersborg«. Denne Roman maler for os det
czaristiske Ruslands Hovedstad, som forsvandt for vore Øjne.
I Romanen fremtræder den i sine dødelige Konvulsioner.
Romanens Baggrund er en mørk Atmosphære af Bomber,
Helvedesmaskiner, en underjordisk Kamp mod Czarismen.
Dens Skikkelser er — typiske Repræsentanter for det
enevældige Rusland paa den ene Side og fanatiske,
revolutionære Figurer paa den anden Side. Her har Bellij givet
en koncentreret Verden af den dødelige Kamp, som fandt
sit Symbol i Set. Petersborgs sidste Dage.
I denne Roman er Bellij Dostojefskis aandelige Søn.
Men hans kunstneriske Midler er moderniseret: de er
forfinet Og psykologisk Skærpet. (Fortsættes.)
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
