- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
74

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AUKTIONSPRISER PAA CARL BLOCHS RADERINGER

i de sidste 25 aar

„Samleren" bringer denne Gang den tidligere lovede Oversigt over Blochs
Raderinger — samtlige 78 Numre med Auktionspriser gennem de sidste 25
Aar, En uundværlig Statistik for enhver Samler af disse folkeyndede Blade.

SOM nævnt i »Samleren« Nr. 3 har
ingen dansk Kunstners Raderinger i
de sidste 25 Aar vakt saa megen
Interesse hos det store Publikum som Carl
Blochs 78 forlængst udsolgte Blade, og
denne Interesse synes stadig lige usvæk-

ket, ja snarest i Tiltagende, skønt hans
Raderinger ikke alle er lige gode, og der
jo ogsaa, siden de udkom, er
udkommet andre gode Raderinger, som
ligesaa-godt fortjener et større Publikums
Interesser, -men da Interessen for Carl Bloch
nu engang er en Kendsgerning, skal der
her gives lidt Vejledning for de mindre
kyndige Samlere, som ikke har fulgt
Auktionspriserne paa disse Raderinger
igennem en længere Aarrække, eller som kun
har Kendskab til dem »von Høren-sagen«
og derfor ofte underhaanden køber eller
tilbyder Kunsthandlerne de almindelige af
Raderingerne til Priser, som kun de
allerdyreste opnaar.

Mange af disse nyere Samlere ved
sikkert ikke, at afdøde Assistent ved den kgl.
Kobberstiksamling J, R. Thiele, i 1898
udgav »Beskrivende Fortegnelse over Carl
Blochs 78 Raderinger«. Denne Fortegnelse
er paa 72 Sider i st. 8vo og giver ikke
alene en udførlig Beskrivelse af hver
Radering o,g af de forskellige Tilstande og
Tryk, hvori de findes, men ogsaa delvis
Oplysninger om Oplagenes Størrelse, samt
om Auktionspriserne indtil 1898.

Som Supplement hertil og som delvis
Erstatning for dem, som har mindre
Interesse for Bogen, er omstaaende
Fortegnelse tænkt, og er der, foruden Forlæggerens
Originalpriser, anført Priserne fra syv af
de største Auktioner over Carl Blochs
Raderinger fra 1898 til 1924.

Da der i disse Aar vel har været henved
halvtreds større Samlinger paa
Auktions-bordet, kunde der, hvis Pladsen tillod
det, godt anføres mange flere Priser,
men da disse som Regel er nogenlunde
ens i samme Tidsrum, vil det være uden
synderlig Interesse, hvorfor der ogsaa her
kun er udvalgt store Samlinger, som er
solgte med nogenlunde ens Mellemrum, saa
de giver et Billede af Priserne fra hele
Perioden, baade før, under og efter
Krigstiden. En Undtagelse herfra danner dog
de to Auktioner, som fandt Sted i Marts
1915, som begge er medtagne for at vise
Prisforskellen paa jævnt gode Tryk og paa
Kunstnerens Broder, Musæumsdirektør
Emil Blochs udsøgte Førstetryk. De syv
Samlinger er Boghandler H. H. J. Lynges
fra 1898, Boghandler Otto B. Wroblewskis
fra 1907, Kunsthandlerne Christensen &
Zahrtmanns fra 1911, Malermester Victor
Hansens fra 1915, Musæumsdirektør Emil
Blochs ligeledes fra 1915, Etatsraad Jacob
Hegels fra 1919 og Borgmester Nic. Emil
Hansens fra 1924. Naar der ingen Priset
er anført under de oprindelige Priser for
Numrene 3, 4, 6, 8, 11, 24, 27, 34, 38,
50, 53 Oig 78, er det, fordi disse Numre
ikke har været i Handelen, da det dels er
kasserede Plader og dels Familieportrætter,
der kun er trykt i henholdsvis 15—20,
12—15, 3, 70, 15, 4, 4, 4, 33, 3, 7 og 15
Eksemplarer, som Kunstneren selv har
disponeret over, og som derfor er meget
vanskelige at erhverve og efter danske

Hoved med Munkehætte. 1SS8
(Thiele Nr. 4)

Forhold meget kostbare — helt op til 500
Kroner.

Flere af Raderingerne findes med
Kunstforeningens og Den danske Raderforenings
Stempel, der begge, ligesom »Fremtiden«,
har købt større eller mindre Partier af
Oplagene til Fordeling til deres Medlemmer.
Hvor ingen Auktionspris er anført, har
Bladet manglet i Samlingen, og endelig
betyder J, foran Prisen, at det har været
et af Førstetrykkene paa Japanpapir.
Som Tallene fra den sidste Auktion vi-

ser er Prisen paa de gode og sjældne af
Carl Blochs Raderinger nærmest stigende,
selv om flere af de mere populære blev
solgt meget billigt, men noget bestemt
Rettesnor for Værdien bliver
Auktionspriser aldrig, da Eksemplarerne sjældent er

Siddende gammel Dame. 1SS1
(Thiele Nr. 23)

helt ens. Et smukt og velbevaret,
ubeskaa-ret Tryk burde altid koste mindst det
dobbelte af, hvad et af de Tryk koster, som
er spændt op paa en uklædelig grøn eller
rød Karton, forsynet med Guldsnit, saa
kun selve Billedet ses. Det var god Latin
omkring 1890, men disse Eksemplarer er
enten beskaarne meget stærkt, eller saa
vanskelige at faa hele af Kartonen, saa
det daarligt lønner sig at købe dem.
Desuden vil det jo altid være tilfældigt om der
paa en Auktion er flere, som mangler det
samme Blad i deres Samling, og som for
endelig engang at faa det, byder
hinanden over, ofte langt over Værdien — til
Glæde for Sælgeren og Auktionsholderen,
men som Regel gælder det om disse
Raderinger, at de af dem, der paa Auktion
er de dyreste, gerne er billigst købt,
medens de, der koster mindst, gerne er
dyrere end tilsvarende Eksemplarer kan
købes for i Kunsthandelen, selv om de nu
dér heller ikke er saa billige, som et meget
borgerligt Ægtepar troede før Krigen. De
skulde bruge en Sølvbryllupsgave og
havde hørt om Carl Blochs Raderinger, som
noget ekstra, og bestemte sig ogsaa
langt-omlænge til opus 42, »Strandvejen ved
Hornbækplantagen med
Telegrafstængerne« og lagde saa 30 Øre paa Disken som
Betaling istedetfor 30 Kr. Det var nu deres
Opfattelse af den paaskrevne Pris og
Værdien af en af de mest efterspurgte
danske Raderinger. C. JENSEN.

Munken har Mavepine. 1884
(Thiele Nr. 53)

74

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free