Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iige, malerismykkede Rum, der hver for sig har sit særlige
Skønhedsindtryk, hver for sig giver sit Bidrag i Hymnen
til Skønheden og Solen, — Farvernes og Formernes
straalende Ophav.
I Aaret 1821 undfangedes Tanken om at samle den Skat
af værdifulde Billeder, som fandtes runclt omkring paa de
kongelige Slotte, i et ordnet og offentlig tilgængeligt
Galleri. — Før denne betydningsfulde Begivenhed fandt
Sted havde forskellige danske Konger, med større eller
mindre Forstaaelse og Interesse, samlet paa Billeder af
ansete eller mondæne udenlandske Malere. Indenfor
Landets Grænser fandtes ingen Kunstnere af virkelig
Betydning — ihvertfald ingen
danske — før Vigilius
Erichsens, N. A.
Abildgaards og Jens Juels Tid.
Af de oldenborgske
Konger synes Christian
den Fjerde at have været
den første, som besad
udpræget Interesse for
bildende Kunst. Spengler
fortæller, at han bestilte
Malerier hos Salvator
Rosa, Michelangelo,
Ca-ravaggio og Jordaens;
han tog Carl van
Man-dern i sin Tjeneste og
skabte derved den første
Mulighed for, at
Malerkunsten kunde omplantes
indenfor Landets egne
Grænser. Christian den
Fjerde var imidlertid
efter al Sandsynlighed
baade den første og den
eneste danske Konge
med personlig Smag og
Forstaaelse for Kunst.
Hans Efterfølger,
Frederik den Tredje, gav sig
ganske vist selv af med
at male i Olje og købte Billeder af den galante Italiener
Luca Giordano, ligesom han underholdt Carl van Mandern
og Abraham Wuchters; men hans Maleriindkøb frembyder
iøvrigt ingen særlig Interesse, og hvad de andre
oldenborgske Majestæter angaar, er der ikke meget at bemærke
udover, at Frederik den Femte knyttede til Hoffet en tysk
Malerihandler, Morell, og gjorde ham til
Kunstkammerforvalter; denne Morell foretog »for kongelig Regning«
adskillige Maleriindkøb paa Rejser i Italien og
Nederlandene, og erhvervede blandt andet paa den celebre Auktion i
1763, der spredte Kardinal Valenti Gonzagas Samling for
alle Vinde, Malerier af Andrea Mantegna, Lippi og af
Luini, •— hvis Billede af den hellige Katharina dengang
antoges for at være malet af Leonardo da Vinci. Morell
har forøvrigt den store Fortjeneste for en latterlig ringe
Pris at have skaffet Danmark et af Rembrandts
aandfulde-ste Arbejder: Christus i Emaus, et Billede, der ved sin
ædle Simpelhed, sin fortællende Stemning og sin dybe
Inderlighed maa betage enhver Tilskuer. Morell levede og
virkede endnu under Christian den Syvende, men det vil
næppe undre nogen at høre, at denne aandssvage Fyrste
ikke følte nogen større Begejstring for Kunsten eller
Forstaaelse af sin Stilling som dens højeste Beskytter.
Lorentz S’pengler efterfulgte Morell i Aaret 1771. Han
var oprindelig en fattig Kunstdrejer fra Schaffhausen, men
blev altsaa dansk Kunstkammerforvalter, og vi kender ham
fra Vigilius Erichsens Portræt paa Kunstmuseet. Hans
Søn, Johan Conrad Spengler, arvede Embedet efter ham,
og denne Spengler har knyttet en særlig Interesse til sit
Navn derved, at han forfattede et Skrift, som forholdsvis
udførligt behandlede det
danske Kunstkammers
Historie og omtaler
Billedgalleriets Opstaaelse
for hundrede Aar siden i
en Redegørelse, der
begynder saalunde:
»Ved kongelig
allernaadigst Resolution af
3dje Februar 1821 blev
det befalet, at en
scienti-fic Fortegnelse eller
cata-logue raisonné over de
kongelige
Kunstsamlinger skulde forfattes;......
Det kongelige
Kunstkammers Locale var saa
indskrænket, at kun en
Fierdepart af de
kongelige Malerier der kunde
stilles til Skue, det
kongelige Bibliothek behøvede
desuden høilig hele
Pladsen. Dette bevægede hs.
Excellence,
Overhofmarskal Hauch, der er
Kunstens lige saa ivrige Ven
som han er
Videnskabens udmærkede Dyrker,
til at andrage for hs.
Majestæt om at indrette et midlertidigt Locale for de
kongelige Malerier paa det gienopbygte Christiansborgs Slot.
Det behagede hs. Majestæt under Ilte juni 1824
allernaadigst at bifalde dette; Begyndelsen til Maleriophængningen
skete med de italienske Mestre Efteraaret 1825.«
Fra et vist Synspunkt kan man altsaa forfægte, at
Jubilæet fejres et Aarstid for tidligt, idet »Lokalets
Indretning« jo ikke er den mest fundamentale Forudsætning
for, at Museet kunde betegne sig som saadan.
Cirka Nihundrede Billeder blev samlet i dette Danmarks
første Billedgalleri, og skønt adskillige af disse Malerier
er blevet udrangeret i Aarenes Løb, hører mange af dem
stadig til Museets bedste Ting: der var Billeder af Aart
van der Neer, Paulus Potter, Rembrandt, Ribera,
Ruis-dael, Blomaert — af denne sidste er der udrangeret et
Billede: den store Figurkomposition, der oprindelig kaldes
»Jupiter og Antiope«, senere »Hercules og Omphale«, —
82
Holberg møder Jacob von Thybo og Jean de France
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
