- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
86

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNS TMUSEET

Forf. Josef Petersen fortælter nedenfor om sit personlige Indtryk af
Dahlerups Museumsbygning, idet han samtidig benytter Lejligheden til
en kort historisk Redegørelse for Malerisamlingens tidligere Bosteder.

NÆSTEN i lige saa høj Grad, som det er
uforstaaelige at man har maattet undvære elektriske
Sporvogne og andre Nutidsbekvemmeligheder, er det
uforstaaeligt for en Mand, der er kommet til
København efter Aarhundredskiftet, hvordan man har kunnet
undvære Kunstmuseet, den store smukke Bygning ved
Østre Anlæg, hvor ikke alene Statens
Malerisamling har til Huse, men
ogsaa den overordentlig værdifulde
Samling af Kobberstik, Træsnit og
Haandtegninger og den udmærkede
Afstøbningssamling.

Da Staten af det gamle
Voldterritorium købte »Qvitzows Bastion«,
mangedobledes Forudsætningerne
for, at det danske Publikum kunde
erhverve sig kunstnerisk Kultur.
Forholdene paa Christiansborg Slot
havde tidligere ikke været gunstige for
»det kongelige Galleri«. Slottet, der
blev bygget under Christian den
Sjette for 27 Tdr. Guld paa den Grund,
hvor det gamle Københavns Slot og
Absalons Borg havde staaet, var jo
ikke anlagt for Kunstskattenes Skyld,
og heller ikke da efter Anno 1794 det
nye Slot blev bygget af
Konferensraad C. F. Hansen, tog man større
Hensyn til disse, skønt Mænd som
Bertel Thorvaldsen — der af Frederik
den Sjette fik overladt en af Slottets
Bygninger til sine Skulpturer, •— j.
L. Lund og Eckersberg medvirkede
ved Udsmykningen af den nye
Bygning. Malerierne beroede i femte
Etage og Rumforholdene var daarlige.
Saa indtraf — til Held for det maleriinteresserede
Samfund den næste Brandkatastrofe.

Allerede i Aaret 1779 havde Bygningsdirektionen
udtalt, at den ikke saa sig i Stand til at skabe effektive
Forholdsregler mod Brandfare, og den store Brand, efter
hvilket Slottet i tyve Aar henlaa som en Ruinhob, kom
ikke som en Overraskelse. Men heller ikke den nye
Bygning, indenfor hvis Mure det »kgl. Malerigalleri« aabnedes
for Offentligheden for hundrede Aar siden, var
betryggende værnet mod Ildsvaade,. og efterat Slottet flere
Gange havde været i overhængende Fare, galede den røde
Hane atter over de mægtige Murkolosser 1884. Under
denne Brand, der ødelagde hele Bygningskomplekset i
Løbet af en eneste Nat, udfoldedes prisværdige Bestræbelser
for at redde Kunstsamlingen, der i de forløbne 90 Aar var
blevet forøget i betydelig Grad med værdifuld dansk Kunst.
Mange udsatte sig for overhængende Livsfare for at redde
de uerstattelige Billeder, der i Huj og Hast blev skaaret

Kai Nielsen: Bokseren Dick Nelson

ud af deres Rammer og bortført. — Efter et foreløbigt
Ophold i Charlottenborgs Udstillingsbygning, fik
Kunstsamlingen altsaa endelig sit eget Hus, den efter Tegning af
Arkitekt Dahlerup opførte Museumsbygning i Sølvgade;
Emil Bloch, der siden 1870 havde været Inspektør ved
Galleriet, blev samtidig udnævnt til Direktør, og en ny Æra
kunde begynde. — ■— Museet ligger
ved en af de smukkeste Parker i
København, Østre Anlæg, der af det
gamle Voldterræn er fremstaaet som
en Pryd for Byen og et henrivende
Opholdssted for de af dens
Indvaanere, der ikke har Tid og Lejlighed til
at tage udenfor dens Grænser, for at
lade deres Lunger drikke frisk Luft
og lade sig svale af viftende Løv.

Med sin i antik Stil byggede,
okkerfarvede lyse Facade, er der noget
venligt indbydende og festligt
vinkende over den store Museumsbygning;
Mestrene Marstrand og Bissen staar
udenfor og byder Velkommen, Julius
Lange og Høyen bevogter Døren
indtil Kunsttemplets Sale.

Naar man er kommet indenfor,
forstærkes det lyse, festlige Indtryk af
den høje, rummelige Hal med aabne
Fløje ud til Afstøbningssamlingen,
hvis hesteskoformede Rumkompleks
bøjer sig omsluttende imod den, saa
den Indtrædende til begge Sider ser
ind gennem lange Rader af hvide
Statuer; brede Stentrapper fører op til
Malerisamlingen, der nu er ordnet
med sikker Smag og et straalende
Helhedsindtryk. Endnu under Bloch’s
Ægide herskede jo antikverede Synspunkter, Maleriet
betragtedes selv af Fagfolk væsentlig som Illusionskunst
og de store »Publikumtrækkere« favoriseredes; det var,
som om det naive Øje, som bruger den hule Haand som
Hjælpemiddel, regerede i Midtersalene, og adskillige
Billeder uden større kunstnerisk Værd bredte sig paa
Hæderspladsen. Den, som nu gaar gennem de billedsmykkede Rum,
vil ikke faa Lejlighed til at mindes fordums Tiders
Stagnation og Forvirring. Museet er nu en af Københavns største
Seværdigheder, ligesom Anlæget er en af Byens
smukkeste Parker og forøvrigt et Besøg værd alene af den
Grund, at Michelangelos prægtige Statue af David
knejser over de grønne Buske.

–Om Hasselris’ i sin Tid meget omdisputere.de

»Danmark«-Gruppe med de af Folkevittigheden stærkt
medtagne fire Puddelhunde er det ikke værd at tale. Nu
smykkes Pladsen udenfor Museet af blomsterspættede
Plæner og af Prøver paa moderne dansk Skulptur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free