Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For den blegnæbbede noget gammelagtige lille.
Dreng-var Besøg paa Christiansborg Slot den kæreste
Fritidsanvendelse. Ind! gennem den imponerende høje Port, op ad
de mange mange Trapper naaede man de anselige Sale,
hvor Billederne var
ophængt. Barnets
ukultiverede Smag
just ikke til de
værdifuldeste Kunstværker, men til de
mest iøjnefaldende.
Cignaris Josef og
Potifars Hustru,
Honthorsts
Dronning Margrete og
Kong Albrecht af
Sverig, Salvator
Rosas Jonas blandt
Niniviterne,.
imponerede ved
Størrelse og Farvepragt,
og i den danske
Afdeling var det
Sonnes Slagbilleder,
Marstrands
Kirke-sejladsen til Lek-
sana, lidt senere Carl Blochs Kristian den Anden og
Samson, der tiltrak sig Opmærksomheden. Ved Læsning,
mundtlig Vejledning og egen Iagttagelse vaktes
efterhaanden Forstaaelse for det mere
værdifulde, navnlig
i den nationale
Malerkunst, medens
den udenlandske
traadte i Skyggen
under Indtrykket af
de idelige gentagne
Udtalelser om de
gamle
Oldenborgeres ringe
Kunstforstand, om hvad de
kunde have
erhvervet og hvor lidt
i Sammenligning
hermed det vejede
til, som de fyldte
[-»Kunstkammeret«-]
{+»Kunstkamme-
ret«+} med. Først
Slotsbranden 1884
vakte Forstaaelsen
af, hvad der kunde
være gaaet tabt, og
paa Charlottenborg
beskuede man med øget Veneration hvad der blev reddet.
Lyse og gode Barndoms- og Ungdomsminder!
Der kom en anden Tid, hvor Følelserne overfor den
kongelige Malerisamling blev andre. Vredens og den
mag-teløse Indignations. Vi saa den gamle Afdeling vanrøgtet og
tilsidesat i blaseret Overlegenhed, halv ødelagt ved unæn-
Hans Smith: Blicher-Illustration
N. A. Abildgaard: Ymir og Audhumble. Gave fra Professor Dr. phil. Cl. Wilckens
somme Restaurationer. Vi saa den danske Afdelings
Ind-købsmidler anvendt til navnløs Epigonkunst, medens man
fornemt gik forbi den unge Kunsts bedste Frembringelser.
Men lykkeligvis fulgte herpaa en tredie Periode, den,
i hvilken vi endnu
lever, den, der saa
vort kære gamle
Museums
Renæssance. I disse Aar,
hvor Rejser til
Udlandet er
vanskeliggjort, fordyber
man sig med
forhøjet Glæde i det
vi selv besidder. I
det nyordnede
Museum kommer dets
gamle Skatte til
deres Ret som aldrig
tilforn, og véd
Siden af disse, fryder
vi os over de
Nyerhvervelser, som
Museumslederen
har erobret en for
en under et
møjsommeligt utrætteligt Arbejde. Der er formentlig begaaet
Fejlgreb, som en kritisk Eftertid vil berigtige; men man kan
ikke leve paa aldrig at tage Fejl, og er der egentlig nogen
Mening i at bruge
eller misbruge vort
nye eneste
Kunstorgan til subtil
Pin-dehuggerkritik? Er
der ikke mere
Grund til i sund
national Følelse at
glædes over vort
Museum, der
beskedent, som det
fremtræder, dog
vel kan hævde sin
Plads blandt
Europas offentlige
Samlinger?
Gustav Philipsen
Alle mere
fremragende Samlere er
samfundsnyttige,
fordi de —
naturligvis ubevidst —
arbejder til Bedste for
Museerne. Statens
Museer — altsaa ogsaa Museet for bildende Kunst •—
kommer nemlig, før eller senere, i Besiddelse af næsten
alle de værdifuldeste Værker i privat Eje.
De bedste Samlere plejer at raade over adskilligt mere
Forstaaelse af Kunst og Blik for det ægte og sjældne, end
over rigelige Pengemidler. De bliver derfor mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
