- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
93

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nødne Pengemidler til selv at ind.købe og samle
værdifulde Kunstskatte, men hvor Trangen til Kunstnydelse og
Modtageligheden for en saadan alligevel er tilstede.

Edvard Jensen

Silkeborg Kunstforening.

j eg har i de senere Aar haft ringe Lejlighed til at følge
»Statens Museum for Kunst«s Udvikling; men den
Forandring Museet er
undergaaet i den sidste halve
Menneskealder er ikke blot
iøjnefaldende men imponerende.
Det staar nu som et
ærværdigt Træ, frisk og levende,
og det blomstrer stærkere
end nogensinde fordum.
Malere som Købke, V.
Hammershøj, Philipsen, J.
Skovgaard og Willumsen viser
Træets Vækst. Gid at det
altid maa leve, trives og bære
Frugt. — Den hellige Ild, der
brænder paa Museets Alter,
har en ypperlig Vogter i Karl
Madsen. Danske Kunstvenner
vil den 11. Juni ogsaa hylde
ham, og hans Navn vil ikke
glemmes.

A. Randrup

Randers Kunstforening.

Siden en kgl. Resolution
af 11. Juni 1824 fastslog, at
der skulde dannes et
Billedgalleri paa Christiansborg af
Malerier fra Kunstkammeret
og de kongelige Slotte, har
det danske Kunstmuseum
været i en stadig
fremadskridende Udvikling.

Med saa dygtige tidligere
Ledere som Høyen, der
affattede den første
videnskabelige Katalog, og Emil
Bloch, der fortsatte dette
Arbejde, er Samlingen, under sin

nuværende Direktør, Karl Madsen, naaet til et meget højt
Standpunkt paa den nationale Kunsts Omraade. Den giver
tillige en saa fyldig Vejledning, som et lille Lands Forhold
tillader, i fremmede Landes Malerkunst under skiftende
Tider og Skoler, hvoraf Direktør Karl Madsen er en af
vor Tids største Kendere.

For Kunststudiet og Samlervirksomheden har
Kunstmuseet haft en vejledende og opdragende Betydning, og
Museets dygtige Konservator Rønne og Forgængeren
Andersen, som afskaffede de gamle, for Billederne
ødelæggende, Restaureringsmetoder, har reddet uberegnelige
Kunstværdier. — Man maa ønske Kunstmuseet, som et
Centrum for Studiet af og Kendskaben til Kunst i dette
Land, en fortsat Blomstring, og at Samlingen ogsaa i Frem-

Kalkstensstaluette (Uave fra Kunstmuseets Venner)

tiden maa ledes af saa dygtige Museumsmænd som
Direktør Karl Madsen, der har forstaaet at bevare
Traditionerne og tillige give det ham underlagte Omraade et cachet
personnel.

E. F. S. Lund

Kronborg Museum.

For den der, som jeg, endnu bevarer Erindringen om
Malerisamlingen paa Christiansborg og med denne i
Hukommelsen begiver sig paa
Vandring i Statens Museum
for Kunst, vil det hele være
som en Aabenbaring fra en
fremmed Verden, og selv om
Museets højt agtede
Direktør ikke havde udført andet
end Ordningen og
Indretningen af det nye Museum,
vilde enhver Elsker af den
danske Kunst staa i en
overordentlig Gæld til ham. — Nu
er Forholdet imidlertid dette,
at han paa saa mange andre
Maader har indlagt sig den
største Fortjeneste ved
Erhvervelsen af en Række
Kunstværker, saavel danske
som udenlandske, og har
forstaaet ved sine
fortræffelige Artikler i Dagspressen
og paa anden Maade at
skabe en saadan Interesse for
Kunsten blandt Publikum, at
dette har foræret og
testamenteret Kunstværker i dets
Besiddelse i en vistnok
tidligere ganske ukendt
Maalestok. Hertil kommer at
Direktør Karl Madsen altid har
været parat til at yde
Vejledning og Oplysning til andre,
der har søgt ham paa et af
Kunstens Omraader, og naar
Museet nu fejrer sit 100 Aars
Jubilæum, bør denne Dag
ikke forløbe, uden at der fra
enhver af os, der har nydt
godt af Karl Madsen’s ypperlige Vejledning og geniale
Ordning af vor fornemste Samling af Kunst, lyder en Tak
og et Ønske om at vi kunstinteresserede endnu i mange
Aar maa kunne flokkes om ham som den, der ogsaa
udenfor Danmark, har Navn som vor første Sagkyndige paa
Kunstens Omraade.
København. Maj 1924.

Johan Hansen

Kunstmuseets Venner.

Statens Museum for Kunst har foruden det at være
en Glæde for Øjet sin store opdragende Betydning for os
alle. Det ansporer til Flid og til Eftertanke.

Sophus Becker

Viborg Kunstforening.

93

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free