Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sen vil altid virke, trods sit ubestridelige Mesterskab,
noget akademisk stivnet, noget konventionelt æstetiserende,
fordi han søgte at lænkebinde sin egen Tid i Antikens
strængt normerede Støbeform. Rembrandt var for
mægtig og for oprindelig til at kunne indlade sig paa dette.
Den ringeste Kunst er den, der nærmer sig Fotografiets
automatiske Efterligning; den næstbedste er Epigonens;
men den højeste er den, der vælger sit Materiale indenfor
sin egen Tid, og, hvad enten hans ydre Ramme er
Antikens eller Biblens eller en anden, omformer dette Materiale
i sin egen Personligheds magiske Belysning.
Den 15. Juni 1606
fødtes Rembrandt Harmenz
van Rijn i sin Faders,
Møller Hermann Gerritz’
Mølle, der laa ved
Rin-kanalen (derefter
Rembrandts Navn) i
Nærheden af Byen Leyden.
Det var oprindelig
Meningen at Rembrandt
skulde studere, og han
blev anbragt paa
Kollegiet i Leyden, hvor det
imidlertid hurtigt viste
sig, at hans
Hovedinteresser laa paa andre
Omraader, særlig Tegning.
Man har fremdraget
adskillige Navne for at
betegne de Mænd, hvis
fornemste Indsats det har
været at give den unge
Kunstner — maaske
Verdens største —• de første
Indblik i den Kunstens
mangefacetterede
Verden, i hvilken han skulde
opnaa en saa fyrstelig
Rang. Julius Lange
nævner Pieter Lastmann,
Els-heimers og Caravaggios
Elev, der saa at sige
indpodede det spirende Geni
paa Elsheimers Stamme.
Pieter Lastmann
besidder allerede en Del af Rembrandts banebrydende Teknik
med Hensyn til Clairobscuret. Om Elsheimer, der det meste
af Sin Tid har levet i Rom, nogensinde direkte har
optraadt som Rembrandts Lærer (Elsheimer døde, da
Rembrandt var 14 Aar gammel), vides ikke med Bestemthed;
men meget tyder paa at Rembrandt — særlig som
Grafiker — har modtaget den dybestgaaende Paavirkning fra
denne betydelige Kunstner. Af Rembrandts Lærere er der
ellers Grund til at nævne Jacob van Swanenbourg og
Georg van Schooten.
Møllersønnen solgte sit første Billede til en Kunstelsker
i Haag og fik, sikkert til sin store Overraskelse, 100
Gylden for det, den samme Pris, som har givet hans
berømteste Radering — »Hundredgyldenbladet« sit Navn. Rem-
brandt blev i en meget ung Alder berømt — en
Omstændighed, der mere end nogen anden har ødelagt mangt et
Geni i den første Udfoldelse; men her var for en Gangs
Skyld en Mand, som kunde taale Berømmelsen. Han slog
sig ned i Amsterdam, hvor han iøvrigt saa at sige levede
hele sit Liv, og han fik saa meget Arbejde, at han snart
ansaa det for formaalstjenligt at samle en talrig Elevskare
omkring sig, — hvilket har gjort Bedømmelsen af »ægte«
eller »uægte« Rembrandter saare vanskelig. Thi den store
Kunstner synes ikke at have været i Besiddelse af den
personlige Ærgerrighed og borgerlige Moral, som for
Eksempel foranledigede
Albrecht Dürer til at
forfølge Marcanton paa
Grund af dennes
Kopiering af Træsnitserien
»Marias Levned«.
Rembrandt solgte sine
Elevers Kopier, som han
selv gav den sidste
Afpudsning og udgav for
sine egne originale
Arbejder; og han opnaaede
paa denne Maade en efter
Datidens Forhold
betydelig Aarsindtægt.
Efter al Sandsynlighed
har Rembrandt ved sin
Leveform og sine
Synsmaader efterhaanden
forskertset selv sine
Velynderes Sympati. Sikkert er
det, at han, halvtreds
Aar gammel, maatte se
sit Liggendefæ splittes
for alle Vinde ved en
offentlig Salgshandling,
som ledes af hans
ovennævnte Mæcen,
Borgmester Six. Som tidligere
berørt, har visse
Skribenter anset denne Fallit for
et Falsum. Det er ogsaa
antydet, at Kunstneren
ved forskellige
Hokuspokus, som for Eksempel
foregivne Langrejser udenlandsk, har maattet søge at
tvinge sine Priser i Vejret, fordi Massefabrikationen
efterhaanden bragte Uligevægt i Forholdet mellem
Fremstilling og Efterspørgsel En pedantisk Kritik fra Anatomer
og Myologer kan hans Værker heller ikke altid staa for;
ligesom hans Personlighed har været angrebet, har
endogsaa hans Kunst maattet finde sig i at staa for Skud.
Men hvorom alting er — efter hans Død viser hans
Efterbillede sig, ligesom til Tonerne af Geniets marche
funébre, med Dimensioner som hos ingen anden bildende
Kunstner, maaske med Undtagelse af Rafael. Men disse
to var iøvrigt saa væsentlig forskellige, at ingen
Sammenligning er mulig; denne Forskel har naturligvis for en stor
Del sin Aarsag i ydre Omstændigheder.
Rembrandts Radering (1638)
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
