Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TJEKKOSLOVAKIETS GRAFISKE KUNST
Biblioteksassistent C. E. Hansen, der netop befinder sig paa Studieophold
i Prag, sender os derfra denne Introduktion til den store Udstilling af
tjekkoslovakisk Grafik, der i Begyndelsen af Oktober aabnes paa Charlottenborg.
ENHVER Al-t af kulturelle Foreteelser: Kunst,
Litteratur, Musik o. s. v. har stedse haft svære Kaar i
Tjekkernes og Slovakernes Lande. Til Gengæld
har de kunstneriske Ytringsformer gennem Folkets
mørke og lysere Aar ærligt afspejlet dets nationale og
religiøse Liv, givet Udtryk for dets Kærlighed og Længsel.
Nogen organisk Udvikling er det næppe muligt at
efterspore i den tj.sl. Kunst,
og det følger af sig selv,
at den grafiske Kunsts
Udvikling i hvert Fald i
sine første Stadier er
dikteret af den grafiske
Tekniks Udvikling.
Den Anskuelse er
ofte blevet fremsat, at
Bøhmen er det
europæiske Træsnits
Hjemland; sidst er
Formodningen blevet
indgaaende stilkritisk belyst ved
Eksempler af en tj.sl.
Kunsthistoriker, dr.
Mate jcek, der i det tj.sl.
Grafiker-Tidsskrift
»Hollar« kommer til det
Resultat, at Antagelsen
er rigtig og bevislig.
Kan hans Beviser staa
for Kritik, er den tj.sl.
Grafiks Historie blevet
beriget med henved tre
Aarhundreder, thi
hidindtil har man ladet den fremragende Kobberstikker Vaclav
Hollar (1607—77) være den, der værdigt indleder den.
Paa Den kgl. Kobberstiksamling i Kunstmuseet er der
Mulighed for at kunne studere hans Arbejder, idet dér
findes ca. 700 af de over halvtredie Tusind Blade, der
udgør hans Livsværk. Hans Velynder, den engelske Minister
Lord Arundel førte ham med sig paa Rejser Europa over,
ja til Nordafrika, og utrættelig flittig og levende
interesseret nedridsede Hollar sine fint og sikkert opfattede og
ærligt fortalte Landskabsbilleder og Portrætter af Tidens
elegante og bizarre Kvinder; hans »Teatrum mulierum« og
»Aula Veneris« er blandt de mest efterstræbte
Samlerobjekter.
Størstedelen af Hollars Arbejder er blevet til uden for
hans Hjemland. Han var landflygtig. Efter Slaget paa
det hvide Bjerg (1620) var de nuværende tj.sl.
Landom-raaders Skæbne afgjort og den Kultur, der stod i Blomst
dér, var sikker paa at blive kvalt. Og den blev det. En
kraftig og dybtgaaende Romanisering og Fortyskning tog
Fart paa Bekostning af den. nationale Kultur og det
nationale Aandsliv. Det bliver de Fremmede, der regerer Lan-
det og støtter et Kulturliv, der kun har ubetydelig
Forbindelse med Land og Folk. Derfor er der en sørgelig Lakune
i det tjekkiske Kulturlivs Historie lige til det 19.
Aarhundredes Midte, ja, ihvertfald til »den tjekkiske Renæssance«
begynder at dæmre henimod det 18. Aarh.s Slutning. I
Løbet af forrige Aarhundredes første Halvdel vaagnede det
kulturelle Liv i Bøhmen lidt efter lidt, og da den store
Frihedsbølge i Fyrrerne
gik over Europa, mødte
den i Bøhmen et lænket,
men opvakt og
modtageligt Folk, der følte
Trang til national,
politisk og kulturel
Nyorientering.
Da vaagner ogsaa
den tjekkiske Kunst,
den tjekkiske Grafik til
nyt Liv. Den faar sit
andet store Navn i den
nationale Kunsts
Bannerfører Josef Månes.
De nye nationale Ideer
greb ogsaa ham og han
henviste til de Kilder,
der skulde øses af for
at give Ideerne
prægnante kunstneriske
Udtryk: fra Livet blandt de
tjekkiske og slovakiske
Bønder og i de nyfundne
»oldtjekkiske«
Haandskrifter, Krålové Dvur
og Zelenå Hora, skulde den kunstneriske Fornyelse hentes
til Gavn for Kunstens Udvikling og for Tjekkernes
nationale Liv. Han førte selv an og skabte en Rigdom af
grafiske Arbejder ved Siden af sin Virksomhed som Maler.
Hans Illustrationer til de omtalte Haandskrifter, hvis
Digtninge om Tjekkernes glorværdige Oldtid en senere, mindre
romantisk, mere klarhjernet Tid erklærede for falske, er
dels dramatisk-tragiske, dels muntre og lyse, men altid
aander der mellem og bag Liniernes fine Skønhed en
panteistisk Naturkærlighed og varm Hjemstavnsfølelse.
Eftertiden har rokket slemt ved en af Månes’ og hans
Proselytters Kunstkilder, men hans Værk staar alligevel og vil altid
hævde sig, fordi det er saa ægte og dybt følt.
Månes’ Paavirkning er kendelig hos den Flok Kunstnere,
man har kaldt »Nationalteater-Kredsen«, som har Æren
for Udsmykningen af det tjekkiske Nationalteater. Blandt
dem findes en fremragende Grafiker, Mikulds Ales, hvis
Motiver fra tjekkoslovakiske Folkeviser er blevet national
Ejendom. Han er Tjekkernes Lorenz Frølich og har som
den herlige danske Mester skabt gudbenaadede Arbejder,
hvor Digt og Illustration er et levende bevæget Hele. Ales
Josef Manes: St. Georg
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
