Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den smukke Kammerpige, Willet, maa hjælpe med,
indtil de alle har ondt i Ryggen, og det er langt over
Midnat. Hele Dagbogen igennem — den spænder over knap ti
Aar — taler Samuel om sine Bøger. Mange af dem, han
fortæller, at han købte, findes endnu, men der er en meget
væsentlig Forskel paa ham og en Bogsamler nu om Dage.
En moderne Samler gaar helst baglæns, helt tilbage til
allerførste Udgaver. Men Pepys mener, — og det lyder
forbavsende fornuftigt, sammenholdt med vort
Første-Ud-gave-Raseri — at den sidste Udgave maa være bedre end
de foregaaende, naar Forfatteren har haft Lejlighed til at
opdage og rette mulige Fejl. Der
er ikke helt faa Eksempler paa, at
har Pepys anskaffet en første
Udgave, og der kommer en ny, sælger
han den, han har, og faar den nys
udkomne. Enhver Bogelsker vil
forstaa ham, naar han fortæller,
hvordan han anvender en lille ekstra,
maaske uventet Fortjeneste. 10.
Dec. 1663 fortæller han: »Hen til
min Boghandler, og da jeg havde
tjent omtrent 40 Shilling eller 3
Pund paa Kontoret, ved min
Papir-handlerregning til Kongen, satte
jeg mig her i to-tre Timer og lod
mig vise en Snes Bøger, som jeg
vilde bruge disse Penge til, og
jeg var i Vildrede med, hvilke
jeg skulde vælge, og jeg kan
indse, at jeg gladelig vilde anvende
en hel Del Penge paa denne Vis;
saadan er jeg. Jeg vidste ikke,
om jeg skulde give mine Penge
ud til Morskabslæsning, saasom
Skuespil, hvad jeg allerhelst
vilde, men tilsidst, da jeg havde
kigget i Chaucer, Dugdale’s St.
Paul’s Historie, Gesner, Trent’s
Historie, foruden Shakespeare,
Jonson og Beaumont’s Skuespil, bestemte jeg mig tilsidst til
Fuller’s Worthys (en Slags Kraks blaa Bog for Datiden),
Cabbala eller en Samling af Statsdokumenter og en lille
Bog, Delice de Hollande, og endnu et Par Smaabøger, alle
god, alvorlig Morskabslæsning, foruden Hudibras, begge
Delene. Den er svært paa Moden med sin Satire, men jeg
maa tilstaa, at jeg kan ikke se, hvori det morsomme skal
ligge. Da Sjælen saa havde faaet Ro, tog jeg hjem med
Fakkelbærer, og læste lidt i Rushworth«. Hudibras af
Samuel Butler har Pepys købt en Gang før, lige da den
var udkommen, men efter at have set i den, syntes han
saalidt om den, at han solgte den for 18 Pence, skønt han
samme Formiddag havde givet to og en halv Shilling for
den. Forresten er dens Forfatter Gæst hos Pepys til et
Middagsgilde i Aaret 1668. I Biblioteket findes nogle Bøger,
der tilhører hans gode Ven, John Evelyn. Dem har han
laant, og — ikke leveret tilbage. Ellers er han vist
kommen hæderligt til hele Samlingen. Men den 21. Januar
1666—67 er han udsat for en slem Fristelse. »Efter Aftale
var jeg henne hos Sir Philip Warwicke for at træffe Lord
Ex Libris, Navnetræk, to Ankere og Touge
Gengivet i Wheatley-Udgaven
Bellasse, og jeg gik op i hans Stue, men han var uvillig
til at tale om Forretninger paa en Søndag, og saa
trængte jeg mig ikke paa, men sagde Farvel og gik
nedenunder og satte mig i et lavloftet Værelse, hvor jeg læste
i Erasmus’ »De scribendes Epistoles«, en u’dmærket god
Bog, i Særdeleshed et Brev med gode Raad til en
Hofmand, som var overmaade rigtige, og gode, og jeg havde
en Tidlang i Sinde at rive de to Blade ud, som det var
skrevet paa, men jeg dyede mig.« 10. Dec. 1660 køber
han i dybeste Alvor en »Montelion«, som var en »Almanak«
å la Madame de Thebes, med Profetier for det
kommende Aar. Pepys delte i mangt
og meget Tidens Overtro, men
sligt havde kun liden Interesse
for ham. Det Aar var Almanaken
skrevet af en John Phillips. »Men
Profetierne var ikke saa gode som
i Fjor, saa jeg brændte Bogen,
efter at have læst den.« Det har
nok holdt haardt for ham at
brænde en Bog. Men en anden Gang
gør han det ogsaa, og det af den
skinbarlige dydige Forargelse. Han
har faaet købt Moliére’s
»Fruentimmerskolen«, og finder den saa
fæl, at han ikke alene ikke vil være
bekendt at have læst den, men den
maa ikke en Gang findes i hans
Fortegnelse over Bøger i hans Eje,
og Moliére ryger i Kaminen. At en
Mand, der er vant til at se Sir John
Suckling’s og lignende Forfatteres
Arbejder paa Scenen, kan flyve i
Flint over Moliére, lyder meget
mærkeligt. Men Smagen forandrer
sig, og det er ogsaa pudsigt at
læse, at Pepys synes
»Skærsommernatsdrømmen« er saa daarligt et
Stykke, at »jeg vil aldrig se det
mere, for det er det dummeste og
latterligste Stykke, jeg i mine Dage har set.«
Fru Pepys faar ogsaa af og til en Bog, ikke ofte, men
en af Magdaleine Scuderis enorme Romaner bliver hende
foræret. Det gør Pepys meget ondt, at der gaar saa mange
Bøger tabt ved den store Ildebrand i 1666. Boghandlerne
havde stolet paa, at Paulskirkens Krypt vilde have klaret
sig, og de bringer deres Bøger derhen, men saa
brænder Kirken, Krypten St. Faith’s og det hele, og
Bøger for 150,000 Pund ødelægges. Mange Boghandlere
blev ruinerede, deriblandt Pepys egen Kirton. 11. Nov.
1667 skriver Pepys: »Jeg hører idag, at Kirton, min
Boghandler, er død, den stakkels Mand. Jeg tror, det er af
Sorg over hans Tab ved Ildebranden.«
En Besøgende, der vil se det Pepysianske Bibliotek,
maa først have en Introduktion til Bibliotekaren i
Magdalene College. Ellers slipper en Fremmed ikke forbi den
overmaade vagtsomme Portner. Men er Formaliteterne i
Orden, faar man Anvisning paa at gaa ind, hvor
Murbuerne er, og op ad nogle Trapper og banke paa hist og
spørger sig for her — ikke ganske let, for Trapperne er
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
