- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
144

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RINGBERG-AUKTIONEN

DE mange Penge, som kom ind ved
Auktionen over afd. Direktør Ove
Ringbergs Bo viste at Navnet, som
staar uden paa Æsken, ofte er langt
vigtigere end Indholdet. Thi sandt at sige var
Samlingen ikke straalende — overhovedet
kunde man ikke tale om nogen Samling
—-thi denne var allerede decimeret — men af
det, som var tilbage, er blot Sølvet og
Malerierne nærmere Omtale værd. Autionen
begyndte med Porcelænet, som var uden
Betydning; af Fajance noterer vi blot at
fire Kakler af Majolika, Castelli, 18. Aarh.,
solgtes billigt for 410 Kr. En Del smukke
gamle Glas, slebne og med Forgyldning,
fandt for en stor Del Vej til vor nu
europæisk berømte største Privatsamling.
Heller ikke de østasiatiske Sager fristede til
nærmere Omtale, hvorimod Sølvet, det
vil sige det gamle Sølv, kan fortjene
nogle Linjer. Ikke fordi det paa nogen
Maade var fremragende, men det er
jo ikke hver Sæson, der kan byde
paa et halvthundrede Krus, Bægre og
Pokaler under Hammeren paa en Gang. En
Del danske Provinskrus var egentlig det
mest bemærkelsesværdige, et af dem, et
Aarhuskrus (Nr. 386) erhvervede
Folkemuseet for 1450 Kr. Et københavnsk Krus
(Nr. 388) kostede 1650 Kr. Gode, men dog
jævne, tyske Krus, betaltes med fra 700
til 1700 Kr. Højest naaede et Par svenske

Krus, nemlig (Nr. 392) 3010 Kr. og (Nr.
396) 2710 Kr., i det store og hele var der
en absolut Prisstigning at notere for de
gamle Krus, som et Par Aar har været
meget lidt efterspurgte. En Samling
Hovedvandsæg betaltes med fra 25 Kr. for de
ringeste op til over 300 Kr. for de bedste
og viste at Priserne paa det nydelige
Smaasølv er i fast Leje og et begæret
Samlerobjekt. Daaser og Lommeuhre bød ingen
fremragende Stykker, hvorimod Elfenbenet
indeholdt en Række smukke Pokaler og
kunstfærdige drejede Kontrafektkugler d.
v. s. flere gennembrudte Kugler indeni
hinanden en endda med et Miniature Portræt
malet i den inderste overskaarne Kugle.
Disse interessante, men tildels bizarre
Ting erhvervedes alle til den ovennævnte
Privatsamling.

De danske Malerier viste gode Priser.
Højest betalt blev (Nr. 619) Carl Blochs:
En Munk, der plukker Høns, med 10,725
Kr., at den paa Ree’s Auktion bragte
24,000 Kr., noterer vi blot for
Fuldstændighedens Skyld. Hvad der har mere Interesse
er, at Billedet paa Martin R. Henriques
Auktion i 1912 bragte 8100 Kr.; ogsaa tre
andre Billeder var paa samme Auktion, som
endte hos Ringberg, nemlig Blochs: En
forstyrret Middagssøvn, der dengang gik i
4800, nu i 6800 Kr. og paa Ree’s Auktion
14,500 Kr. (Nr. 643) Marstrands: Holberg

møder to Narre, som i 1912 kostede 8100
Kr. og nu naaede 9600 Kr. samt (Nr. 644)
samme Kunstners: Wessel i Audiens hos
Guldberg, som i 1912 bragte 6660 Kr. og
nu 5010, og (Nr. 654) Niels Skovgaard:
Køer paa Marken, som paa Ree’s Auktion
gik ii 12,100 Kr., bragte her 3150 Kr. —
Vi kan altsaa for disse markable Billeders
Vedkommende konstatere, at vi nu næsten
er naaet ned paa Førkrigstidens Prisniveau,
yderligere Omtale af Maleripriserne
udover at bemærke, at Zahrtmanns
Frokostbord i Portofino gik billigt i 7000 Kr., er
unødvendigt, da en udførlig Prisangivelse
findes nedenfor.

Af de gamle udenlandske Malerier skal vi
konstatere, at de blev rigelig honoreret
efter deres indre Værdi, Uge med Undtagelse
af Berchems Bjerglandskab med Kvæg,
som var billigt med 2450 Kr., et andet
gedigent Billede var Pieter Claesz’s
Stilleben, som pænt naaede 1750 Kr.

Blandt Møblerne er der kun Grund til at
nævne et højt Ur af Egetræ med
Rosentræs Finér og rige Broncebeslag — det
var fransk Arbejde fra det 18. Aarh. og
betaltes med 6000 Kr. En indlagt fransk
Rococco-Komode bragte 4725 og to store
tyske Barokarmstole med Petit-point
Betræk gik i 4260, hvad der maa betragtes
som en overmaade smuk Pris. Ialt bragte
Auktionen 357,000 Kr.

PRISERNE EFTER AUKTION S PROTOKOLLEN OVER DE DANSKE MALERIER

615. Michael Ancher: Kærestefolk ved
Arnen. sign. 1876. 79X60 cm. 1000 Kr. —
616. Vilh. Arnesen: Stiv Kuling, sign. 1908.
135X188 cm. 2010 Kr. — 617. Otto Bache:
Indkørselen ved Klampenborg. 1865. 40X
59 cm. 1350 Kr. — 618. Samme: Køer paa
Marken, sign. 1876. 40X33 cm. 900 Kr. —
619. Carl Bloch: En Munk, der plukker
Høns. sign. 1869. Træ. 59X39 cm. 10,725
Kr. — 620. Samme: En forstyrret
Middagssøvn. sign. 1870. Træ. 50X40 cm. 6800
Kr. — 621. Hans Brasen: Ved Flyttetid.
sign. 1912. 47X63 cm. 575 Kr. — 622.
Janus la Cour: Strandparti ved Havet,
sign. 15. Juli 1882. 46X75 cm. 1610 Kr. —
623. Samme: Blomstrende Rosentræ. Villa
d’Este. sign. 23.—5.—02, 38X40 cm. 315
Kr. — 624. Hans Dall: Tisvilde Plantage.
33X60 cm. 205 Kr. — 625. Samme:
Tisvilde Hegn. 49X73 cm. 455 Kr. — 626.
Anton Dorph: En lille Pige paa Besøg,
sign. 1897. Træ. 37X27 cm. 1160 Kr. —
627. C. V. Eckersberg: Klosteret St.
Lo-renzo fuori le Mura. 57X78 cm. 3700 Kr.
— 628. Hans Friis: Sandet Vej i Lyngen,
sign. Sæby 1875. 27X42 cm. 360 Kr. —
629. V. Hammershøi: Den røde Stue. sign.
V. H. 1896. 53X68 cm. 3000 Kr. — 630.
Constantin Hansen: Fiskerdreng bærende
en Vandkrukke, sign. Capri 1839.
Hannover 185. 57X39 cm. 2600 Kr. — 631.
Heinrich Hansen: Biblioteket i Vatikanet, sign.

71. 90X109 cm. 7200 Kr. — 631a. Otto
Bache: Erimitagen. 660 Kr. — 632. I. Th.
Hansen: Marmorværelset paa Rosenborg,
sign. 1894. 53X74. 920 Kr. — 633. Flora
Heilmann: Rød- og Hvidtjørn. sign. 1911.
40X46 cm. 100 Kr. — 634. Samme: Gule
Chrysanthemum, sign. 1911. 35X36 cm.
85 Kr. — 635. Samme: Fløjisblomster, sign.
1911. 40X51 cm. 94 Kr. — 636. Carl
Holsøe: Afteninteriør, sign. 72X62 cm. 445
Kr. 637. Peter Ilsted: Bordet dækkes, sign.
1911. 50X51 cm. 800 Kr. — 638. Samme:
Solskin i Stuen. sign. 52X48 cm. 1000 Kr.
— 639. P. S. Krøyer: Badende Drenge.
Skagen, sign. 1899. 48X66 cm. 3500 Kr. —
640. Samme: Fru Krøyer paa Skagens
Strand. 61X43 cm. 860 Kr. — 641. Knud
Larsen: Langenfeld, Tyrol. sign. 1913. 32
X38 cm. 150 Kr. — 642. Samme: Unge
Piger ved Stranden, sign. 1911. 28X40 cm.
310 Kr. — 643. W. Marstrand: Holberg
møder to Narre. 52X34 cm. 9600 Kr. —
644. Samme: Wessel i Audiens hos
Guldberg. 42X34 cm. 5010 Kr. — 645. Thorv.
Niss: Blæsevejr ved Esrom Sø. 80X125
cm. 1420 Kr. — 646. Ernst Meyer: Ung
Italienerinde, der knæler for Madonnas
Billede. Solnedgang. 27X22 cm. 360 Kr. —

647. Niels P. Mols: Redningsbaaden køres
hjem. sign. 1910. 110X175 cm. 2585 Kr. —

648. Tom Petersen: Helsingørs Havn. 58X
77 cm. 225 Kr. — 649. Hh. Philipsen: He-

ste og Køer paa Saltholm, sign. 1915. 44X
131 cm. 1410 Kr. — 650. Jørgen Roed:
Drengen med den skudte Fugl. sign. 1862.
45X35 cm. 1525 Kr. — 651. M. Rørbye:
En Tiggermunk, sign. Rom 1834. 41X32
cm. 975 Kr. — 652. N. F. Schiøttz-Jensen:
Hjem fra Marken, sign. 1898. 45X35 cm.
1070 Kr. — 653. Niels Simonsen: En
Landknægt, der skændes med Kroværten, sign.
1881. 38X30 cm. 920 Kr. — 654. Niels
Skovgaard: Køer paa Marken, sign. 1878.
42X64 cm. 3150 Kr. — 655. Hans Smidth:
En Bonde, der blæser Klarinet paa
Heden. sign. 1902. 57X40 cm. 910 Kr. —
656. Jørgen Sonne: Parlamentærer. sign.
1875. 53X72 cm. 1105 Kr. — 657. M.
Therkildsen: Heste ved Stranden, sign. 1911.
88X126 cm. 2550 Kr. — 658. Ubekendt
Kunstner: Landskab ved Havet. 41X61 cm.
50 Kr. — 659. Kr. Zahrtmann: En
Fiskerpige fra Skovshoved, sign. 1872. H. Chr. C.
120. 49X37 om. 2960 Kr. — 660. Samme:
Frederiksborg Slot. sign. 1887. H. Chr. C.
323. 30X23 cm. 1150 Kr. — 661. Samme:
Mit Frokostbord i Portofino. sign. 1900.
H. Chr. C. 511. 90X104 cm. 7000 Kr. —
662. Samme: Hvedehøst i Civita d’Antino.
sign. 1912. H. Chr. C. 679. 62X74 cm.
1910 Kr. — 663. Samme: Interiør fra Casa
d’Antino. sign. 1916. H. Chr. C. 747. 43X
46 cm. 725. Kr.

Kai Grunth.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free