Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. HAAS’S OG H. A. GROSCH’S
KOBBERSTIK EFTER
C. A. LORENTZEN’S MALERIER
FRA NORGE — II.
Kobberstikkeren Heinrich August Grosch
var født i Lübeck i 1763 og kom til
København omkring 1782 for at uddanne sig
til Kunstner paa Akademiet her. Dette
forlod han i 1793 efter at have vundet den
lille Sølvmedaille og slog sig saa paa
Gouachemaleriet, samtidig med at han
fortsatte sin i 1790 paabegyndte
Virksomhed som Kobberstikker. Af hans ikke helt
faa og ikke altfor fremragende Kobberstik,
der mest bestaar af Prospekter, skal her
kun nævnes de med Motiver fra Norge,
som han ståk dels efter C. A. Lorentzens
og Erik Pauelsens Malerier, medens han
var her i Landet, og dels efter egne
Tegninger, som han dels udførte under en
Rejse til Norge i 1810, og dels efter at
han fra 1812 havde taget Bopæl deroppe.
Deroppe — i Kristiania — døde han i
1843, efter at han til 1840 havde været
Lærer ved den i 1818 oprettede Tegne- og
Kunstskole, som han var en af Stifterne af.
Da hans Virksomhed som Kobberstikker
saaledes falder i to Lande, er det
betydeligt vanskeligere at faa Rede paa hans
norske Prospekter, end paa Haas’s, men
ved elskværdig Imødekommenhed baade fra
Universitetsbiblioteket i Kristiania og fra
•det norske Nationalmuseums
Kobberstik-samling, er det lykkedes at fremskaffe
nedenstaaende Fortegnelse paa ialt 24 Blade.
Af disse er de 14 første efter Lorentzen,
No. 15 og 16 efter Pauelsen og Resten
formodentlig efter Grosch’s egne Tegninger.
De første 15 er sandsynligvis dem, som
Grosch selv i 1807 udtalte, at han indtil da
havde udført, og af disse er No. 1—8
igen de i Krohn’s Fortegnelse under No.
1024 nævnte. Der er de anførte som
udkomne i 1797, i hvilket Aar der ogsaa
ud-lcom et Hefte norske Prospekter med 8
Blade, men da Grosch paabegyndte Serien
i 1795, skal det vel forstaas som
udkomne indtil 1797. Derimod er Aarstallet
1797 for de under No. 1025 sammesteds
nævnte, absolut forkert, da de med de
franske Titler, er de — No. 17—21 —, som
han udførte i Norge til: »Malerisk Rejse
i Norge«, som der udkom første Hefte
samt et Blad af andet Hefte af i 1821.
Hvad Formatet angaar, er de 16
førstnævnte i omtrent samme Størrelse som
Georg Haas’s Stik, nemlig ca. 30X38 cm,
medens No. 17—21 er ca. 22X31 cm, No.
"22, 26X38 cm og No. 23—24, som er trykte
paa et Blad, er 14X22 cm hver.
Grosch’s Stik findes baade sorte og
kolorerede, men kun i gamle Tryk, og er
derfor gennemgaaende sjeldnere end Haas’s,
men da de ikke er saa godt udførte som
dennes, er Prisen omtrent den samme som
for Haas’s Blade i gamle Tryk. Boghandler
Schubothe havde ogsaa Lager af Grosch’s
Blade til 50 Øre endnu i 1874, men kun af
de her i Landet udkomne og kun af No.
1—4,’ 6—8 og 10—15.
De 24 Stik er:
1. Schaaning Fossen.
2. Louisenlund paa Eger*).
3. Indløbet til Frederikshald. i
4. Houg Fossen.
5. Paradiisbakken ved Bragnæs.
6. Frederikshald ved Jem-Kollen.
7. Baerums Jernværk.
8. Tistedahls-Fossen.
9. Schaaning Fossen i Tistedahlen ved
Friderickshald.
10. Tistedals Elven fra Vedengaard til
Frederikshald.
11. Søen Fem fra Vedengaard.
12. Sarpefossen fra Borgegaard Side.
13. Helvede paa Eger.
14. Kerbo, fra Vejen mellem Bragnæs og
Christiania. (Kjørbo i Sandviken.)
15. I Tistedahlen.
16. Christiania fra Tøien.
17. Chute d’eau de Tisdedal.
18. Fridericksteen.
19. Vue de l’église de Fodevang.
20. Vue de fleuve Ule. (Uglefossen).
21. Vue de Rukan Foss. (Rjukanfossen.)
22. Udsigt fra Vedengaard over
Tisteda-len til Friderickshald og Grænsen af
Sverrig (samt samme Tekst paa
Fransk).
23. Vue du pont d’Osøi.
24. Vue d’Østre Sponnevig.
Hermed maa saa Fortegnelsen over
Stikkene efter Lorentzens norske Malerier
sluttes, men for Fuldstændighedens Skyld skal
nævnes at en Franskmand, J. Merigot, har
stukket og udgivet i London flere af de
samme Motiver som Haas og Grosch, men
i større Format (38,5X54 cm), bl. a.:
»Vue de la chute d’eau appellee la petite
Leer-Foss dans la voisinage de Dronthem
ville en port, de la Norvege Septrentionale.«
Lorentzen del. og P. Vanlerberghe pinx.,
samt samme Tekst paa Engelsk og:
»Vue de Silke-Saugen, prés de ia chute
d’Eau de Hønefoss, dans la Norvége
Meri-dionale.« Pauelsen del. og P. Vanlerberghe
pinx. og samme Tekst paa Engelsk.
De er pæne og sjældne og kendes kun
omhyggeligt farvelagte. Prisen paa dem
er ca. 200 Kr. pr. Blad. C. Jensen.
%
AUKTIONEN OVER AFD.
ETATSRAAD EMIL GLüCKSTADTS
MØNTSAMLING
Det var denne Gang kun de danske
Mønter, der kom under Hammeren og def-skete
under den livligste- Tilslutning fra vore
Numismatikere. — Ogsaa Udlandet var
repræsenteret, ikke i stærkt Tal, men meget
købekraftigt og Resultatet blev at næsten
alle Guldmønterne udvandrede, og en ikke
ringe Del forlader vel ogsaa vor
Verdensdel.
*) Af den tyske Kobberstikker J. A. Darnstedt <1760—
1844) findes ét lille Stik (8X12,5 cm) med samme Titel
efter en Tegning af Grosch benyttet som Titelvignet
i et Værk, udkommet omkring 1803.
Vi skal nævne at Nr. 924: En
Guldgylden Malmø fra 1527 gik i 1350 Kr. Nr.
1017, Guldgylden fra 1536, bragte 510 Kr.
Nr. 1129, en firkantet Guldkrone fra Fr.
II, kostede 510 Kr. og Nr. 1232, i/2
Portugaløser, i sin Tid købt paa Antoine Feill’s
Auktion i Hamburg, bragte 1250 Kr. Nr.
2327, 5 Dobb. Ducat, præget i Anledning
af Stormen paa København 1659, bragte
1000 Kr. og Nr. 3244, 5 Ducat,
Kroneaf-slag i Guld fra 1699, bragte 1100 Kr., som
man ser artige Summer for danske
Guldmønter — alle de her nævnte gik ti!
Udlandet.
En ikke ringe Del af de tidligere
danskengelske Mønter gik til England, og en Del
af de store, velbevarede Sølvmønter gik
ogsaa til Udlandet. Nr. 868, den sjældne
Husum Specie fra 1522, gik til Holland for
ikke mindre end 755 Kr. og samme Vej gik
Nr. 1041, Specie fra 1537, for 335 Kr. Nr.
1249, en Dobb. Specie fra 1597, bragte
endog 600 Kr.
Men ogsaa vore egne Samlere forsynede
sig godt, et Par enkelte gjorde meget store
Indkøb. Møntsamlingen gjorde ogsaa
Indkøb og erhvervede blandt andet Nr. 1727,
Guter Groschen fra Chr. IV,s Tid, en
overordentlig Sjældenhed, for 120 Kr., hvad der
menes at være meget billigt.
Auktionen bragte i denne Omgang
73,000 Kr.; anden Halvdel sælges 17.
November og følgende Dage, og da gælder
det foruden danske Mønter ogsaa svenske
Guldmønter og endelig Medaillerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
