- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
160

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANSKE BOGAUKTIONERS HISTORIE

I dette Nummer af Samleren paabegynder Antikvarboghandler Th. Johansen nogle Artikler om
danske Bogauktioners Historie. 1 disse Tider hvor saa mange Bogsamlinger sælges ved Auktion
og hvor Tilstrømningen til Bogauktionerne er saa stor, vil det uden Tvivl interessere Samlerens
Læsere at faa en sammenlignende Oversigt over Auktionerne fra ældste Tid og op til vore Dage.

TYSKLAND var det Land, som indførte
Bogauktionerne, idet der i Leipzig omkring Aar 1598
blev afholdt en meget stor Auktion, som hurtigt
efterfulgtes af en Række andre o. lign. Auktioner.
Hvornaar den første Bogauktion afholdtes i Danmark,
vides ikke med Sikkerhed, det har antagelig været omkring
Aaret 1650, idet det ældste kendte danske Bogauktions-Ka-

(Titelbladet til en af de første hjemlige Bogauktionskataloger,
Auktionen blev afholdt paa Børsen)

talog er fra 25. April 1654. Auktionen afholdtes paa
Børsen og vakte stor Opsigt, — 24de April 1661 modtog
Caspar Rohluff Privilegium til »Commis-Handel« i
Kjøbenhavn, i hvilket Privilegium blandt de Sager, som kunde
blive Genstand for offentlig Auktion ogsaa nævnes Bøger.
Indehaveren af Privilegiet oppebar 8 pCt. i Salær, men
da Caspar Rohluff glemte at afregne med Sælgerne,
flygtede han til Fredericia og mistede denne Indtægt.

Nu overgik Privilegiet til »vellærd Studiosis« Oluf
Si-mensen og Bogfører (Boghandler) Daniel Paulli, som ved
Reskript af 15. Oktober 1667 tilstodes denne Auktions
eller Commis-Handel, dog blev Salæret nedsat til 6 pCt.,
idet Køberne højlydt protesterede mod denne dyre Afgift.
Oven i Købet maatte de to Auktionsholdere afgive 2 pCt.,
som maatte »være tiltænkt«; det kongelige Bibliotek.
Denne Afgift til Biblioteket blev dog efter
Privilegieindehaver-nes egen Ansøgning forandret ved Reskript af 9.
December 1668, hvilket fremgaar af følgende: »Frederik: III. etc.
G. a. v. at vi, efter underdanigste Ansøgning og Begjering,
naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed, indtil
paa videre naadigste Anordning, bevilger og tillader, at
Oluf Simensen maae selv nyde og beholde de to pCt. til
Vores Bibliotek skulle gives af de 6 pCt. som bemeldte
Oluf Simensen og Daniel Paulli, saasom Vores forordnede
Auctions-Dericteurer, til Vores Bibliothek, efter Vores den
15. Oktober 1667 paa bemeldte Auctions Forvaltning
givne Benaadnings Indhold, pligtig vare at erlægge, og
paa Vores Skatkammer skulle gjøres Regnskab fore.
Hvorimod fornævnte Oluf Simensen skal forpligtet være Os
at tilkjøbe og forskaffe saa mange af de, paa Auctioner

kommende Bøger og Materier som Os kunde behage, og
Vi ikke allerede paa Vores Bibliothek haver, hvilke Bøger
og Materier bemeldte Oluf Simensen saaledes »uden
Betaling« paa bemeldte Vores Bibliotheker haver at levere,
og derfore altid, naar nogen Auction skal holdes, først i
god Tid en rigtig Katalogum til Vores Bibliothecario
overgivne, at han hannem da kan udmærke og lade vide hvis
Bøger til Vores Bibliothek behøves kunde. Herefter
bemeldte Oluf Simensen sig uden Forsømmelse underdanigst
haver at rette, saafremt han denne Vores Benaadning agter
at nyde, og under Straf som vedbør forbydendes etc.«.
Hvorledes skal nu Udtrykket i Reskriptet »uden Betaling«
forstaas? Skulde Auktionsdirektøren købe de udpegede
Bøger paa Bogauktionerne og levere dem gratis til
Biblioteket, eller var det kun de 2 pCt., det drejede sig om, dette
»uden Betaling«? Da der i de Aar afholdtes en Masse
Bogauktioner, maatte det da, økonomisk set, være at
komme fra Asken i Ilden, da det antagelig har været mange
Bøger, Auktionsdirektøren maatte købe, — Reskriptet var
gældende indtil 1680. Paa det kongelige Bibliotek findes
en Katalog: »Fortegnelse paa Salig Carl van Manders
Bøger, Tegnebøger, Kobberstykker, Kobberplader, Trævarer,
Geværer, Seyerværker, Skilderier og ganske
Konst-Kam-mer, som paa Mandag den 15. Juli skal auctioneres og
sælges.. Kjøbenhavn trykt hos Jørgen Gøede. 4.« I Katalo-

(Titelbladet til Resens Bogauktionskatalog, hvorfra Portrætkobberet
findes gengivet paa Forsiden)

get er skrevet følgende Ordre: »De her udi antegnede
Bøger, som ere Folianter 10, Bøger med Kobberstykker 3,
in Qvarto 10, in Octavo 7, in Duodecimo, haver Oluf
Simensen efter Hans kongelige Majestæts Breves Indhold
paa Hans kongelige Majestæts Bibliothek foruden nogen
Betaling at indlevere.« (Fortsættes).

160

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free