- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
180

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ogsaa glimrende Tegninger af Marstrand/ Mellem dem er
hans bedste Fremstilling af Musikanterne paa
Markuspladsen og henrivende Blade med Mødre og deres Børn. En
god lille Tegning viser et Par
i en dramatisk Situation. Som
et lille Maleri virker
Akvarellen med Bondeparret hos
Præsten, thi at Raadgiveren er en
gejstlig Herre, beviser Marstrands
Variationer af Motivet med
Figurer i italienskei Dragter. Kun
sjældent ses smukkere
Tegninger af P. C. Skovgaard end
Tegningen til Foraarsbilledet fra
Ise-linge, aldrig en smukkere
Tegning af Rump end den i
Zeuthens Samling. Ogsaa af Kyhn
er her smukke Landskaber; af
Lundbye, foruden et nydeligt
Dameportræt, Tegninger af
As-næsskoven og Heilede Klint.
Dét er ikke Studier, mangfoldige
Gange har han gentaget disse
Motiver med patetisk
Begejstring for den storladne Linie- og
Stemningsskønhed, han saa i de
ham kæreste. Egne af Sjællands
Natur. Studiet af Klinten paa Refsnæs findes i
Hirsch-sprungs Samling. Billedet af Kallundborg Fjord med
As-næsskoven i dens Efteraarspragt
er for faa Maaneder siden bleven
solgt paa Auktion. Ligesom andre
af vore ældreMalere havde
Lundbye ikke altid sin Styrke i
Farven eller Gennemførelsen;
Tegningerne viser fuldt saa klart
som selve Malerierne hans Glæde
over Motiverne, hans Vilje og
hans Maal.

Ikke blot vore gamle, nu
klassiske Maleres Tegninger
tilfredsstillede Zeuthen. Han forstod, at
Hans Smidths Pennetegninger,
hvor Behandlingen er saa
bedrøveligt ringe, næsten som i
tarvelige Almanakillustrationer,
dog ved den karakterfulde
Opfattelse af Motiverne har deres
Værd.

Han glædede sig over
det glimrende Mesterskab i
Theodor Philipsens
Saltholms-akvareller, og da Fynboerne
i en senere Kunstnerslægt blev Naturskildringens
kraftige Fornyere, købte Zeuthen Johannes Larsens
pragtfulde Akvarel med de to unge Svaner, gode Teg-

Vilhelm Hammershøi: Interiør. Tegning.

P. C. Skovgaard: Skovvej ved Iseiinge. 1855.

ninger af Syberg og et Par af hans udmærkede
Akvareller; den ene er det stemningstunge
Efteraarsland-skab med Stroferne af Carl Baggers Digt. Fynboerne
har dog ikke faaet Eneret paa
gode Akvareller. Mellem de
bedste i Zeuthens Samling er
Larsen Stevns’ Billede af
Tempelruiner ved Girgenti, en farvelagt
Tegning af Niels Skovgaard til
et dekorativt Fad og to
Akvareller af Joakim Skovgaard:
»Paradismuren« og »Ridder i
Hjorteham«. Ogsaa denne
Folkevise-Fortolkning er straalende god,
Bevægelsen i den fristende
skønne Hjort og i de ivrige Hunde
beundringsværdigt levende.

Det er ikke rimeligt at
fortsætte en Opremsning, som let
bliver trættende. Den har været
nødvendig for at antyde
Samlingens Værd. Snart maa den
splittes, betydelige Kunstværker
har været husvilde, medens den
udstilledes i sin Helhed.
Tegningerne gaar ned i
Kobberstiksamlingen, Malerierne maa
søges fordelt i de Sale, hvor de passer bedst. Men
Pladsforholdene i Museet er allerede nu fortvivlede, fuldkomment
utilstrækkelige for en fortsat
Udvikling af hele Samlingen.
Ogsaa for
Afstøbningssamlingen, der alt har erobret Trapper,
Kældere og Lofter. Den er
fortræffelig, i høj Grad instruktiv,
den bedste i Norden, en af de
største i Verden, men den bør
ikke dele Hus med Samlingen
af Originalarbejder, som den
trykker, og af hvilke den til
Gengæld misklædes. Den maa bort.
Carl Jacobsen tænkte sig den
udvidet ved en Tilbygning til
Museet, hvortil de til et Spir paa
Frue Kirke bestemte Midler,
saafremt Planen om at rejse et
saadant ikke lod sig gennemføre,
skulde finde Anvendelse. Der er
nu i flere fortræffelige Forslag
langet ud efter disse Penge.
Utvivlsomt bør de anvendes til
en ny Bygning for den Carl
Jacobsen saa kære Samling, han
har Æren og Ansvaret for dens Omfang. Hvor og hvorledes
den skal bygges, er et meget vanskeligt Spørgsmaal. Det
maa Fremtiden besvare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free