Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(1666—1726) og »famille rose« fra Ch’ien Lung-Tiden
(1736—96) lykkedes det ham fortrinligt at efterligne. Fig.
7 viser en Mælkekande dekoreret i fem-farvet »famille
verte«-Stil i Overglasurfarver (en blaa, en jernrød, en
Aubergine, en grøn og en gul) i ret højt Relief. Til denne
Gruppe hører ligeledes en Offerskaal med Drager,
dekoreret i »famille verte«-Farver, som findes i det danske
Kunstindustrimuseum, en Efterligning af kinesiske
Offer-skaale i Porcellænssamlingen i Dresden og en saa fuldtro
Kopi, at intet vilde tvivle om dens kinesiske Oprindelse,
hvis den ikke i Bunden fandtes betegnet med et stort
Sværdmærke i Underglasurblaat. — Disse forskellige
»indianske« Malerier var ofte saa
nøjagtige Kopier af Kina-Japanvarerne, at
de satte Samtidens Købere, selv
rutinerede Handelsfolk i Forlegenhed med
Hensyn til Fabrikationsstedet. Hvor
intet Mærke fandtes, lod ofte kun
Japanvarerne sig med Sikkerhed erkende
ved »Brandvorterne« under Bunden
(Støttestederne for Genstandene
under Branden). Virkningen af Herolds
glansfulde Farver paa det hvide
sachsiske Porcellæn, særlig hans kraftige
jernrøde og hans lysende violette, var
dog ofte endnu mere straalende end
paa Forbillederne.
At ogsaa hans lilla Lusterfarve stod
fuldt paa Højde med Kinaporcellænets,
viser blandt andet en herlig Bugvase,
udelukkende dekoreret med hellige
kinesiske Dyr (Kilin) i
Perlemor-luster, som findes i Ole Olsens
Samling. — Medens Herolds
Arbejder i Begyndelsen var tro Kopier
af de østasiatiske, gik han
efterhaanden over til en mere fri Behandling,
som dog altid holdt sig tæt op ad de
kinesisk-japanske Forbilleder.
Foruden de anførte orientalske Motiver
(Træer, Blomster, Phønix- og Paradisfugle o. s. v.)
efterlignede Herold ogsaa det kinesiske »gule Tigermønster«, af
hvilket en lille Delfinhank-Vase ses i Fig. 8, det »røde
Dragemønster« (se Fig. 9) og det »grønne og røde
Løvemønster«, hvilke han gengav paa hele Servicer. De to
førstnævnte af disse, som han forfærdigede til August den
Stærkes og August den Tredies private Brug, samt til
Hof-Konditorierne i Dresden, Warschau og Pillnitz, og som derfor
ikke udbødes i Handelen, hører nu til. Sjældenhederne.
I adskillige Tilfælde er de »indianske« Malerier ikke
anbragt paa Porcellænets hvide Flade, men paa en Fond, der
dækker Porcellænet. I Fig. 10 ses gengivet en kolbeformet
Flaske, paa hvilken er paasprøjtet en søgrøn Fond. Paa
denne er atter malet brogede »indianske« Blomster og
Blomstergrene samt Insekter. I Fonden findes udsparet to
firpasformede Kartucher til polykromt malede blomstrende
Træer og Fugle efter kinesiske Forbilleder. Af saadanne
Fonds lykkedes det Herold i 1725 at fremstille en gul og i
de følgende Aar en hel Række andre. De benyttedes dog
aldrig i Meissen, som hos Kineserne, som eneste Dekoration,
for hvilken Dekorationsmaade Datidens Europæere synes
at have manglet Sans, men altid i Forbindelse med anden
Bemaling. Enten anbragtes der »indianske« Malerier paa
en, hele Fladen dækkende, Fond, eller ogsaa i Kartuscher
udsparede i Fonden, eller i sjældnere Tilfælde paa begge
disse Maader samtidig (som i Fig. 10).
Endnu skal her blandt Efterabninger af østasiatisk
Porcellæn nævnes en mindre Gruppe, hvis Stykker er
dekorerede med Blommetræer og Bambus, Pæon- og
Chrysan-thembuske ganske i kinesisk Stil samtidig med, at
Kineserfigurer er fremstillede efter europæisk Opfattelse. Disse
Stykker, som allerede er fremstillede fra Aaret 1725,
adskiller sig fra de nedenfor beskrevne
»Herold-Kineserier« derved, at
Hovederne kun er markerede med
Omridslinier, som mødes i mere eller mindre
skarpe Vinkler, medens Legemerne
iøvrigt helt er skjult under Klæder.
Bevægelserne hos disse Kinesere er
stive og ubehændige, Farverne
derimod pragtfulde og lysende, hvilket i
høj Grad raader Bod paa den noget
mangelfulde Tegning. Med nogen
Modifikation i Fremstillingen fortsattes
denne Dekoration jævnsides med de
egentlige »Kineserier« til omkring
1730. Hvad angaar Dateringen af
saadanne Stykker, gælder det, at de
tidligere er bemalede med brogede
»indianske« Malerier uden Blaat eller med
Underglasurblaat, medens de senere
med Overglasurblaat udførte Malerier
først optræder omkring 1730. En
Kaffekande af denne Art er afbildet i Fig.
11. Den er bemalet med et Fjeldstyk
-ke bevokset med Pæon- og
Chrysan-thembuske. Paa Fjeldstykket løber
en Kineser med Paraply og Taske
efter en Dreng med en Vifte. Over dem
flyver en skrigende Fugl. Over den
afsatte Fod findes hvide reliefferede Fem-Blade, under
Laag-randen forgyldte Barok-Ornamenter. Paa Laaget findes
ligeledes forgyldte reliefferede Akantusblade, samt en Fugl
og to Insekter i brogede Farver. Den blaa Overglasurfarve,
med hvilken Fjeldstykket er malet, henfører Kanden til
omkring Aaret 1730, medens en i samme Stil dekoreret
The-Daase (Fig. 12) er bemalet med en blaa Underglasurfarve
og altsaa af ældre Dato. Kanden er betegnet med
Sværd-Mærket, Thedaasen er uden Mærke.
Medens de forannævnte Porcellænsmalerier er tæt
knyttede til bestemte østasiatiske Forbilleder, har
»Herold-Kineserierne« en Oprindelse, der er væsensforskellig herfra.
De maa nærmest betragtes som et Resultat af en allerede
ved Slutningen, af det 17. Aarh. hos Europæerne opstaaet
Interesse for Orienten og dens Forhold, en Interesse, som
igennem adskillige store Rejseværker spredtes ud til et
interesseret Publikum, og som siden har givet sig Udslag
paa forskellige Omraader indenfor Kunstindustrien. De
exotiske Detailler i disse »Kineserier« er imidlertid ikke
Resultatet af direkte lokale Iagttagelser, men fremstillede paa
Flg. 10. Flaskevase, Højde 21 cm.
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
