Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Basis af Optegnelser hos hjemvendte Kina-Japanfarere.
Som Grundlag for Herolds »Kineserier« har formentlig et
Rejseværk fra 1670 af Hollænderen Dr. O. Dapper tjent.
Heri findes nemlig alle de Rekvisiter, som gaar igen paa
»Herold-Kineserierne«, de fantastiske Dyr og Planter,
Brugsgenstandene, Kostumerne, ja, endog den mærkelige
Anbringelse af Personerne i landskabelige og andre
Omgivelser, som intet har med de sande Forhold at skaffe. Men
til trods herfor, eller maaske netop paa Grund heraf, fik
Herold Lejlighed til at udfolde hele sin rige Fantasi i
Fremstillingen af disse figurlige kinesiske Scenerier. Det var en
Æventyrverden, han fremtryllede, en Verden, hvor man
levede i idyllisk Sorgløshed i den
daglige Syslen, i Leg og i Dans, i
Nydelsen af The og Frugter, i musikalsk
Samvær, i Beskuelsen af theatralske
Scener eller Underholdning af
Fuglefængere og Taskenspillere. Det var et
Folkeliv, hvor man færdedes i
Over-daadighed og Velvære mellem
skyggende Palmer og duftende Blomster
omsværmet af farveprægtige Fugle og
Sommerfugle, et barnligt rigt
fantastisk Liv, som Herold dog forstod at
give et Strøg af Sandhed ved at
forlene det med en vis Borgerlighed i
Udformningen, der stiller disse
»Kineserier« i et bestemt Modsætningsforhold
til de beslægtede, men langt mere
aandfulde Kineseri-Kompositioner hos
Watteau og Jean Pillement. Til
Gengæld har Herold i disse
Miniaturbille-der, som han til en Begyndelse selv
komponerede og malede, naaet et
kunstnerisk Højdepunkt, som ikke er
overfløjet i senere Tiders
Porcellæns-maleri.
Inden Herolds Tiltræden ved
Fabri-ken havde Funcke, som omtalt,
paabegyndt Fremstillingen af Kineserier
i Guld. Herold gik imidlertid, saasnart han raadede over
tilstrækkelige Farver, over til at male brogede
»Kineserier«. Hans første Stykker, som endnu delvis var udførte
med Böttger’ske Farver (se Fig. 2), dateres af Ernst
Zimmermann til 1723. Kineserfigurerne staar paa disse
Stykker mere silhouetagtigt og stift end paa den senere
Hovedtype og havde ofte ejendommelige langtrukne. Skikkelser.
Allerede samme Aar fremkom der »Kineserier« i Herolds
nye Farver og i fyldigere og sværere Udførelse. Stykker
fra dette Aar er ifølge Zimmermann enten mærkede:
K.P.M. med eller uden et stort Sværdmærke, eller ogsaa
er de uden Mærke. Fig. 13 gengiver en oval Sukkerdaase
i et graaligt, endnu noget mangelfuldt Porcellæn, der i
Bunden er mærket K.P.M. (Königliche Porzellan
Manufac-tur). Det hvælvede Laag er bemalet med tre Kinesere, der
sidder i Samtale paa Jorden mellem et Træ, med Fugle i
Grenene, og en Balustrade med en blomstrende
Urtepotteplante. Foran dem staar en Kurv med Frugter. Den
midterste Kineser bærer en opslaaet Parasol; de to andre imod
ham vendte Kinesere henholdsvis en sammenslaaet Vifte og
Flg. 18. Kamin-Vase, Højde 30 cm.
et Vindhjul. Billedet er omsluttet af en barok ornamental
Ramme i Guld. Paa For- og Bagsiden af den svejfede
Daase ses henholdsvis en siddende Kineserinde i Leg med en
Abe og en Neger »en face«, omsluttede af Kartuscher i
Perlemorluster, jernrødt og Guld (se senere). Daasen er
iøvrigt prydet med »indianske« Blomster. Fra 1725
optræder den senere almindelige Hovedtype af
Herold-»Kinese-rier« i stærkt lysende Emaillefarver. Disse »Kineserier«
viser visse Karaktermærker, som synes at gaa igen i
Kinesernes opstylpede Næser, deres velbehagelige Bevægelser, den
parvise Anordning mellem Træer og Planter (Palmer og
Chrysanthemer) samt Mønstringen af Klæderne med
Ovaler, Spiraler og punkterede Cirkler.
Mange af disse »Kineserier« er udført
med den yderste Finhed og
Akkuratesse, saa at knap ærtestore Hoveder
udtrykker en spillende Livfuldhed.
Saadanne Dekoreringer fortsattes til
omkring 1735, men er iøvrigt, hvad
Udførelsen angaar, af højst forskellig
Kvalitet. De bedste af dem, med de
ovennævnte særlige Karaktermærker,
plejer man at tilskrive Herold selv. En
Fortegnelse fra April 1731 over de i
Meissner-Fabriken beskæftigede
Arbejdere viser dog, at foruden Herold
var seks andre Emaillemalere
beskæftigede med at male »japponische
Figuren«, det daværende Udtryk for
»Kineserier«. Det er dog sandsynligt, at
de alle har arbejdet efter Herolds
Fortegninger, hvoraf der er opbevaret
flere, blandt andre et Stik i
Ornament-stiksamlingen i Berlin. Paa dette ses
en lav Sokkel med Theservice og en
Kurv med Frugter. En Kvinde, der
sidder paa Hug paa Jorden med en
The-kop i venstre Haand, rækker efter
Frugtkurven med den højre. Til
venstre for ham staar en Kineser, der
bærer to Stave, mellem hvilke der paa en Snor er anbragt
forskellige Genstande. Ved Siden af ham staar en Væder.
Gruppeni er anbragt mellem et Palmetræ og en Busk med
Chrysanthemer og andre Blomster. I Luften svæver en
Drage i en vinget Slanges Skikkelse, endvidere Fugle og
Insekter. Stikket er betegnet: J. G. Höroldt invenit et fecit
1726. Enkelte Brudstykker af dette Stik træffer man atter
og atter paa de tidlige Kineseriarbejder, og
Sammenstillingen er varieret i det uendelige. Man møder saaledes yderst
sjældent det samme Billede paa forskellige Stykker,
hvorimod man ofte kan træffe enkelte Elementer eller Grupper
fra Fortegningerne anbragt i forskellige Omgivelser.
Farverne, som benyttedes, var: Jernrødt, Purpur, Grønt, Gult
og Violet. Fælles for Farvelægningen ved alle de typiske
Kineserier er Anbringelsen af en lys grøn Forgrund og bag
ved den en i brune Farver holdt Mellemgrund, hvorfra
Personer, Planter og Mobilier hæver sig silhouetagtigt, uden
Skyggedannelser, mod Porcellænets hvide Baggrund.
En Del af Kineserifremstillingerne staar frit paa) Fladen
uden nogen som helst Omramning. Dette er f. Eks. Tilfæl-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
