Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det med Kanden Fig. 2 og med Tabatiéren Fig. 14, en oval
Daase med svejfede Vægge. Udvendig er denne dekoreret
med spredte Blomster i Kakiemonstil, medens Laaget
udvendig og indvendig er bemalet med tidlige »Kineserier«,
der endnu adskiller sig fra! den senere Hovedtype. Daasen
er indvendig forgyldt. Frit paa Porcellænsfladen er ligeledes
»Kineserierne« i Fig. 15 og Fig. 16 anbragt. Af disse viser
Fig. 15 en sexkantet Thedaase med fladt Laag. Paa
Felterne findes enlige Orientalere med Insektvifte, Bue og Pil,
Spadserestok, Vifte, Spyd og Skjold samt blomstrende
Buske og Fugle. Paa Laaget en forgyldt Løv-Rosette. Rande
og Ripper forgyldte. Indvendig i Laaget mærket: 14 i Guld
(omkr. 1725). Fig. 16 gengiver en lille Flacon, under Lup
bemalet med sirlige Herold-Kineserier. Halsen og Partiet
over Foden er desuden kanneleret, og Kannelurerne er
dækkede af Perlemorluster mellem Guldlinier. — Af og til ses
Kineserierne paa tidligere Stykker omrammede af en
dobbelt jernrød Linie. Dele af et Kaffestel med Kineserier,
omrammede paa denne Maade, fandtes fra 15. Febr. til 30.
April 1904 paa Udstilling af europæisk Porcellæn i det kgl.
Kunstindustrimusæum i Berlin og var af Adolf Brüning
dateret til omtr. 1725. I Fig. 17 er afbildet en ottekantet
Tabatiére dekoreret med Herold-Kineserier, af hvilke en
fortløbende Frise omslutter alle Daasens Sider. Ogsaa her er
Billederne omrammede af en dobbelt jernrød Linie. — Ved
adskillige Stykker findes Kineserierne anbragt i Felter, der
er udsparede i forskelligt farvede Fonds, heriblandt de
pragtfulde Kamingarniturer, Vaser o. s. v. betegnede med
A(ugust) R(ex) Mærket og forfærdigede til August den
Stærke og August III af Sachsen-Polen. I Fig. 18 er
afbildet en saadan Vase! i Urneform med cylindrisk Hals og
højt hvælvet Laag. I den citrongule Fond er udsparet
fire-pasformede Felter for brogede Kineserier. Felterne er
omsluttede af brogede kinesiske Blomster, der slynger sig
ind paa den gule Fond. I Ole Olsens store Samling af
Meisner-Porcellæn findes en pragtfuld Fløjtevase med et
buget Midterparti, bedækket med en rød Fond, i hvilken
der paa Bugen er udsparet Felter for store Kineserier. Paa
den øvrige Overflade findes store kinesiske
Blomsterbuketter, Fugle og Sommerfugle spredt over Fonden. Begge
disse Stykker er betegnet: A. R. Fig 19 gengiver en
The-kande bedækket med den sjældne æblegrønne Fond. Heri
er udsparet firepasformede Felter omsluttede af Guldlinier.’
I Felterne er malet pragtfuldt udførte Herold-Kineserier;
paa Hanken findes »indianske« Blomster; Tuden forgyldt.
Tidligt Sværdmærke (ca. 1726). Endelig har vi endnu
afbildet to Tabatiérer, den ene (Fig. 20) med blaa Fond og
udsparede Felter omsluttede af forgyldte Barokornamenter;
den anden (Fig. 21) med citronguld Fond og udsparede
hvide Felte omgivne af en Guldlinie, samt en Bægerkop
(Fig. 22) med en Guld Fond, i hvilken de for Kineserierne
udsparede hvide Felter er afgrænsede af en sort Linie
og udenfor denne af barokke Løv- og
Baandværkomamen-ter i Guld. Medens de to Tabatiérer med typiske
»Herold-Kineserier« stammer fra Tiden mellem 1725 og 1730, er
Bægerkoppen af yngre Dato (1735—40).
Ved langt de fleste Stykker findes »Kineserierne« dog
omsluttede af ejendommelige pasformede Kartuscher
udførte i Jernrødt og Guld paa en Perlemorlustergrund. De
jernrøde Baandslygninger er oftest fulgte af røde Punkter
(særlig paa ældre Stykker) eller af blegrøde Skygger. Af
og til er der i Stedet for den jernrøde Farve, eller i
Forbindelse med denne, anvendt en Purpurfarve. Disse
Kartuscher fremstilledes, i Lighed med de franske
Ornamentisters Arbejder paa Louis XIV’s Tid, som sammenslyngede
Ranker eller et rigt sammenflettet Baand- og Snirkelværk,
der ofte minder om et Kniplingsarbejde. Denne Hovedtype
benyttedes i rigt Maal lige fra 1725 og indtil
Rokoko-Valu-terne omkring 1740 afløste Barok-Ornamenterne i
Kunstindustrien.
Kaffekanden, der er afbildet i Fig. 23, frembyder et
typisk Eksempel paa dennes Dekorationsomraade, hvor de af
Herold skabte Kineserier har indgaaet en fri Forbindelse
med den senere Baroktids Ornamentik af ren europæisk
Oprindelse. Et tidligt Eksempel er den kurvformede
Tabatiére (Fig. 24). Her er de jernrøde Baandslyngninger fulgte
af Purpur-Punkter, medens et Billede i Bunden er omsluttet
af et Gitterværk i jernrødt. Daasen er indv. i Bunden
betegnet med K. P. M. og Sværdmærke og stammer fra ca. 1725.
Til Adskillelse fra disse har vi i Fig. 25 afbildet en firkantet
Thedaase, paa hvilke Kineserierne viser de for Herold
karakteristiske Kendetegn, men hvor Kartuschen er af en
anden Art. Lusterbunden, hvorpaa Baandslyngningerne ellers
hviler, er her erstattet af en skraveret Purpurramme, som
foroven og forneden danner et Gitterværk. Hist og her er
der i og paa Rammen anbragt miniaturagtig fine
»Kineserier« i Purpur. Paa Sidefladerne mangler Kartuscherne,
hvorimod der ovenover »Kineserierne« findes Baldakiner
med nedhængende Baandornamenter i Guld. De brogede
Farver er mindre lysende end ved de typiske
Heroldkineserier. Daasen har et indridset P i Bunden, men intet
Sværdmærke. Som Modstykke hertil har vi i Fig. 26 afbildet en
oval svejfet Tabatiére, hvor »Kineserierne« er anbragt paa
ornamentale Sokler af barok Form malede i Guld paa
Perlemorlustergrund. De yderst fine med rig Fantasi udførte
Billeder bære alle de for Herold karakteristiske Tegn og
Daasen er indvendig mærket med K. P. M. og Sværdmærke.
Endelig har vi i Fig. 27 gengivet en sjældnere Form for
Kartuscher kun udførte i Guld paa Perlemorlustergrund
og uden de traditionelle Løv- og Baandværkslyngninger.
Paa den her afbildede ottekantede Tabatiére omslutter
disse Kartuscher ualmindelig personrige Kineserier, der
adskiller sig kendelig fra den tidligere Type. Antagelig stammer
den fra omkring 1735.
Lige saa ringe Herolds Betydning har været for
Por-cellænsplastikkens Udvikling i hele denne Periode (1720—
’35) lige saa betydningsfuld har hans Virksomhed været
paa Porcellænsmaleriets Omraade. Ved sin Tiltræden
maatte han, som omtalt, begynde paa saa godt som bar
Bund; men den tidligere Miniaturmaler forstod i Løbet af
ganske faa Aar ved sin rige kunstneriske Skaberevne at
føre Porcellænsmaleriet frem til et saa ophøjet Stade, at
det vel aldrig, hverken før eller senere er blevet overfløjet.
For at opnaa et saadant Resultat, maatte han Skridt for
Skridt forny sine Farver, dels for at kunne efterligne de
forskellige Arter af østasiatisk Porcellæn paa en illuderende
Maade, dels for at kunne opnaa den mest virkningsfulde
Lyskraft i sine Malerier. Dette sidste lykkedes ham i en
saadan Grad, at hans Gengivelser ofte kunde sætte
Originalerne i Skygge. Hans største Betydning ligger dog langt min-
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
