Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nalt Museum i Ordets virkelige Betydning, — medens al
udenlandsk Kunst overføres til Kunstindustrimuseet, —
dette er kun et af tre Alternativer, Krohn nævner, — jeg
havde svært ved straks at vænne mig til Tanken — men
efter moden Overvejelse maa jeg give Krohn Ret i at denne
Løsning virkelig er, som han skriver den eneste rationelle
og praktiske. Jeg maa blot her bemærke, at man saa maa
forudsætte, at den etnografiske Samling udskilles enten i
Tilslutning til Kunstindustrimuseet eller som særskilt
Museum, f. Eks. i en af de ledigblevne Kaserner, — samt
at Folkemuseet saa kædes til Nationalmuseet, det er jo
dansk, og begynder med ca. 1680, hvor Nationalmuseet
slutter.
Krohn omtaler ogsaa Mønt- og Medaillesamlingen,
Folkemuseet, Handels- og Søfartmuseet samt Tøjhuset, som
han foreslaar overflyttet til Kronborg. Desværre glemmer
Krohn Orlogsværftets Modelsamling, som bør kræves gjort
tilgængelig for Offentligheden, og den bør overføres til
et offentligt Museum, hvor den har sin Plads, og ikke
bero paa et Skibsværft.
Til Slut burde omtales den kommende
Museumskommis-sion. Ja, kommer.der en saadan? Og vil den løse
Spørgsmaalet? Jeg tror ikke paa at de nødvendige Udvekslinger
mellem Museerne kommer i Stand uden ifølge et Magtbud
fra oven, altsaa som en administrativ Foranstaltning,
udgaaet fra Ministeriet. Overlades det til Museumsledernes
Initiativ, er det at befrygte, at Resultaterne bliver faa og
smaa. Vore Museumsfolk er nidkære Embedsmænd, der
betragter Samlingerne som deres private Ejendom, og de
vil, naar der affordres deres Museum en sjælden og
kostelig Ting, som de er stolte over, selv om den rettelig hører
andetsteds hen, føie det som Shylock, der vil skære et
Skaalpund Kød af deres Krop.
Hvis Forhandlingerne, i Stedet for at blive ført paa
Grundlaget: »lad mig faa det, saa skal du faa det«, for-
mer sig saadan: »vil du lade være at forlange det af
mig, saa vil jeg lade være at forlange det af dig,« —
vil Resultatet jo blive negativt. Omordningen vil kræve stor
Resignation hos nogle Museer naar de skal aflevere det,
som det maaske i en Aarrække har været deres
Hovedarbejde at samle —1 som f. Eks. Kunstindustrimuseets
Samling af dansk Porcellæn.
Et Spørgsmaal gaar Krohn helt uden om, nemlig den
Omstændighed, at nogle af Museerne er Privatinstitutioner,
medens andre er Statens. Her ligger faktisk den største
Vanskelighed ved Sagens Løsning, da der ikke i alle
Tilfælde, hvor der udveksles, kan tilbydes tilstrækkelig
Æqui-valent. Derfor maa Spørgsmaalet tages op fra Grunden,
og aldrig har der tilbudt sig en saa glimrende Chance som
nu. Vi har en socialdemokratisk Regering og en
Socialisering vilde netop falde i Traad med dens Program og
tilmed paa et Gebet, hvor intet fornuftigt Menneske vil have
noget at indvende, fordi det sagligt og museumsteknisk vil
være fuldt forsvarligt. Vor nuværende Regering kan
indlægge sig uvisnelig Hæder ved at løse dette Spørgsmaal.
Virkningen af Mario Krohns Skrift vil bero paa, i hvor
høj Grad det vil blive taget op til Drøftelse og komme til
at danne Grundlaget for Forhandlingerne. Museernes
Embedsmænd synes tilbageholdne. Indtil dette Øjeblik, da
disse Linier skrives, har kun »Politiken« bragt en
Anmeldelse af Bogen — af Arkitekten Prof. Ivar Bentzen, som
øjensynlig ikke var istand til at yde noget Bidrag til
Diskussionen. Men det kommer maaske senere med dobbelt
Kraft, og det vil da være at haabe, at Museumsfolkene
vil vise sig besjælede af en Fællesaand, en Samdrægtighed,
en Vilje og Evne til at se Sagens store Linier og
Betydning.
Saa vil vi ogsaa, takket være Mario Krohn, faa stor
Glæde af de danske Museer.
likvidationsauktion paa charlottenborg
Et Likvidationsbo uden Navns
Nævnelse, men som alle vidste hvem var,
solgtes ved Auktion Mandag den 1. December
paa Charlottenborg. Der var Billeder til
mange Penge som Publikum i rigt Maal
skænkede Interesse. En ikke videre
forførende »Forførelsesscene i en Skov«, af
Eckersberg, blev fint betalt med 2025 Kr.
En Carl Neumann: Taagestemning fra
Themsen kostede 2700. Heinr. Hansen:
Løvegaarden i Alhambra gik passende i
2610, og Lundbye’s Billede med den lidt
mærkelige Katalogtitel: »Hest og Føl ved
et Skovled«, gik i 4260. Det bør noteres,
at en cirkelrund Aquarel af Bertha Dorph:
Lille Pige der lugter til Rose, gik i 620
Kr., medens Ernst Meyers: Liggende
Ita-lienerinde maatte nøjes med 500 og den
spillende Munk med 450 Kr., begge Aqua-
reller. Et Billede af Therkildsen: Køer paa
Marken, betaltes bravt med 2380. Det var
forstaaeligt, at Zahrtmanns: Frokosten
skæres, kun gik i 2320, det havde faa
fremragende Egenskaber. L. A. Rings: Gade i
Taastrup kostede 3910 Kr., medens et lille
udmærket Billede af Joachim Skovgaard:
Landskab ved Lirifloden, mærkelig nok
ikke formaaede at gøre sig gældende, det
gik for 580 Kr. Det hyggelige gammeldags
Interieur: En Bissekræmmer, der gør
Kortkunster i en Krostue, af Samuel Henriques,
gik i 2575, og Harald Jerichaus:
Karavanen holder Hvil, naaede en Rekordpris med
2700. Dermed var man naaet til
Samlingens Hovedbillede, et Forarbejde til
Marstrands store Maleri i Roskilde Domkirke:
Christian IV paa Trefoldigheden, et stort
gennemført Billede; det kostede, som det
sig hør og bør for en Marstrand af den
Størrelse, 25,500 Kr. Et udmærket lille
Billede af Jul. Paulsen: Ved Sengetid, blev
pænt betalt med 1950 Kr. P. C.
Skovgaards: Chr. Winther med Familie i Rom,
kostede 7350 Kr. Et ringe Billede af
Küeh-ler: Søsteren læser med en lille Abbate,
blev formedelst sine populære Egenskaber
honoreret med 2150 Kr. En ualmindelig
smuk »Landsbygade«, af L. A. Ring, gik i
2460 Kr., og som Rosinen i Pølseenden
drog Zahrtmanns krigerske Studenter af
for den nette Sum af 12,000 Kr., men det
var jo ogsaa et for Zahrtmann-Samlere
yderst attraaværdigt Billede. Det samme
Billede blev, da det sidste Gang var paa
Auktionsbordet (i September 1910) betalt
med Kr.: 4050 — altsaa en Prisstigning
paa ca. 200 Procent. Kai Grutith.
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
