- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
195

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AFD. ENKEFRU D. GOLDSCHMIDT’S
MALERIAUKTION
PAA CHARLOTTENBORG

Kataloget begyndte med at fastslaa, at
det var »en Del« af den afdøde Enkefru
Goldschmidts Samling, og den Del der
ikke solgtes ved Auktionen har næppe
været den ringeste. 2420 Kr. kostede et
Billede fra Knippelsbro, Carl Blochs: En
Valbykone, naaede 4475 Kr., hvad der maa
siges at være en meget passende Pris; det
kan derimod ikke gælde de 2200 Kr. for
Dalsgaards: En Kone der sidder i en Dør,
det hører ikke til Kunstnerens gode
Arbejder. At Exners: Fanøpige, der læser sin
Lektie, kun gik i 4010 Kr. kunde for saa
vidt undre, som det havde alle Chancer
for at vinde et udbredt Publikums Hjerte.
Constantin Hansens: Parti fra
Christiansborg Slot, kostede 2875 Kr., og Hein;-.
Hansen: Chr. IV i sit Arbejdsværelse,
standsede ved 3100 Kr. Krøyers tidlige og
svage: Fiskerhoved, betaltes godt med 1800
Kr., og hans større Billede: Scene fra en
Fiskerstue paa Skagen, gik i 3000 Kr. En
sovende, men sukkersød Italienerdreng af
Lorange kostede hele 800 Kr., og
Marstrands i Farven lidet tiltalende: Erasmus
Montanus kostede 3360 Kr. Et henrivende
Portræt af en ung Mand af Metzu syntes
at have forvildet sig ind i det lidt
blandede Selskab, købtes til Galleriet for 5000
Kr. — hvad der var meget billigt,
eftersom Metzu hører til de højtbetalte
Sjældenheder.

Af Andendagens Priser bør nævnes
Mich. Anchers Pogeskole med 4350 Kr. og
et Interieur af den sjældne Vilh. Bendz,
som gik i 1175 Kr. Echersbergs: Prospekt
af Mars Vainqueur kostede, grundet paa
sine lidet forføriske Egenskaber, kun 2925
Kr. Heinr. Hansens: Interieur fra
Rosenborg med Chr. IV ved Kaminen, gik i 3300
Kr., og Ludv. Kabels regnvaade Landevej
bragte under ivrig Kamp hele 3050 Kr.
Marstrands: Tiggermunke stiger i Land,
et Billede, som ved en Rensning sikkert
vil vinde adskilligt i Skønhed, kostede 6100,
og F. Vermehrens: En Mand, som
stopper sin Pibe, gik i 3200 Kr. — En
vellykket Auktion med gode Priser.

VAN G O O H OG GAUGUIN

Max Eichenberger giver i »Neuen
Zü-richer Zeitung« følgende Raad til
Besøgerne af en Van Gogh-Udstilling:
»Anbring din Fjende en halv Time foran
Chromgult. Tving ham til at koncentrere
sig om Farven. Og han vil faa sin Hjerne
undermineret. Anlæg dit mest kyske Smil
som en Lunte. Beton at van Gogh døde
i Vanvid. Saa vil det blive klart, at uden
lidt Vanvid ingen Kunstner, og uden
Aandssvaghed ingen Kunstkender. Van
Gogh begyndte i det dunkle, men klarede
op. Altfor meget Lys gør omtaaget. Bliv
mørk, Menneske, og du vil blive klar. Van
Gogh og Gauguin. Den ene rejste til
Ta-hiti. Flugt. Den anden gik ind i Døden,

der omgiver En med et mildt Lys. Moralen
er: Gauguin hjalp med til at indføre en
ny Sygdom paa Tahiti, Van Gogh skabte
en Krise i Kunsthistorien. Van Gogh som
Dynamiker! I dette Tilfælde kommer
Dynamik af Dynamit. Og alle Fyrværkere
tror da at være Van Gogh’er. Van Gogh
skar et af sine Øren af og bragte det til
en Kvinde. Af Forlegenhed er der mange,
der river et Haar af og bringer Kunsten
det«.

*



PROF. LAURITZ TUXEN: »DIANA«

Radering (Viggo Bergs - Grafisk Kunsthandel - Skagen)

Maleren Prof. Tuxen, der for nogle Aar
siden havde en kunstnerisk Succes som
Billedhugger, har nu til de to andre Kunst-

Prof. Lauritz Tuxen: „Diana"

arter føjet den grafiske. Resultatet er en
større, lidt spinkel, Radering efter hans
Maleri »Diana«, den romerske Gudinde for
den klare Dag. Man genfinder i
Raderingen Professorens sikre Streg og helt
igennem store manuelle Færdighed, men nogen
afgørende Bedømmelse af Professorens
Evner paa dette Omraade er det umuligt at
afgive efter dette noget ufærdige Forsøg.
Da Prisen imidlertid er billig, er der ingen
Tvivl om, at mange Venner af Professor
Tuxen’s Kunst vil sikre sig Raderingen, der
ydermere kun foreligger i et begrænset
Oplag.

Det bekendte Antikvar-Firma Maggs
Bros i London har under Forberedelse en
Række Katologer, som udsendes under
Fællestitlen »Bibliotheca Asiatica«. Der findes
store Sjældenheder deri, som Manuskripter
til Koranen fra det 10de og 12te Aarhun-

drede samt illuminerede Haandskrifter af
Hafiz og Firdusi. Af største Interesse er en
Række Værker, skrevne og udgivne af
Jesuitterne, hvorimellem findes St. Crancis
Xavier’s Beretning om hans Rejse til
Japan og hans Forsøg paa at indføre
Kristendommen i Japan.

TYSKE FØRSTEUDGAVER

En Samling Førsteudgaver af tyske
Verdensklassikere — tilhørende en afdød
Hr. von Bethmann — kom fornylig paa et
parisisk Auktionsbord. Førsteudgaven af
Goethes Værker i 8 Bind (1787—1790)
solgtes for 13,000 Frc. i et Eksemplar, der
har tilhørt Herder og bærer Goethes
De-dication til denne. Goethes »Faust« fra
1790 gik for 3500 Frc. og »Leiden des
jungen Wedthers« ed. 1774 kostede 5000
Frc., samme Pris opnaaede Schillers
Røvere fra 1781, og Wielands samlede
Værker (1791—1802) indbragte 8100 Frc.
Goethes trykte Doktordisputats 4100
Frc.

*



Vi henleder Ex-Libris Samleres
Opmærksomhed paa et Værk, som om kort Tid
udkommer i London. I et Oplag paa kun
250 Eksemplarer udsender E. Gordon
Craig et Pragtværk med Titlen »Nothing
or the Bookplate« med 50 Reproduktioner
af sine Ex-Libris, Halvdelen i Sort og
Halvdelen i Farvetryk. Desuden indeholder
Bogen en Afhandling om Ex-Libris af Craig
selv og en komplet Liste over hans
Arbejder paa dette Omraade. Hvert Eksemplar
indeholder et Original-TryK, signeret af
Craig. Værket trykkes paa haandgjort
Papir i The Curwen Press og Prisen er sat
til tre Guineas.

*



INVITATION TIL VORE
FORLÆGGERE

I Foraaret 1925 vil den anden
internationale Bogudstilling finde Sted i Firenze.
Udstillingsudvalget indbyder Alverdens
Forlæggere til at gøre Udstillingen til en
Succes. Alle, der har
Forlæggervirksomhed som Erhverv, kan deltage; altsaa
ogsaa Typografer, Forfattere og
videnskabelige og litterære Institutioner, der paa egen
Bekostning udgiver Bøger. Udstillingen
ordnes efter Nationerne og vil samtidig
forme sig som en Art Messe, hvor Bøger
kan købes.

*



Manuskriptet til Oscar Wilde’s »The
Un-happy Prince« blev nylig ved Rothschild
Auktionen solgt for en Sum, som i danske
Penge oversteg 15,000 Kr. Det viser sig
nu, at der foreligger et Falskneri. For
adskillige Aar siden blev et Antal forfalskede
Breve og Manuskripter, som udgaves for
at være Oscar Wilde’s, solgte i Paris og
det lader nu til, at »The Unhappy Prince«
hidrører fra denne Samling.

195

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free