- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
6

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gørende med de Resultater, Tidens religiøse Søgen ender i.
— Spørgsmaalet er da dette for moderne Malerkunst, som
den i al Almindelighed for det meste repræsenteres:
Hvor-længe vil den, specielt den danske Malerkunst, kunne blive
ved at leve sin sorgløse, artistiske, æstetiske Existens paa
en afsluttet Kunsts ydre Form, en Form, der har haft sine
Dekadenter, er blevet vendt og drejet i alle Variationer i de
sidste tyve Aar, og hvad gøres i de Kredse, der anses
for de førende, for at tilføre Malerkunsten et nyt Grundlag
af, lad os ikke tale om religiøse, men blot menneskelige,
Værdier. Her sigtes direkte til den meget talende og
proklamerende expressionistiske Ungdom, hvad har de i den
Retning ydet med Expressionismen og hvad er
Expressionismen i sig selv?

Hvis man erkender det ovenfor fremsatte Udviklingsløb
af Malerkunsten, saa følger deraf ogsaa, at det er umuligt
at se paa Expressionismen som afsluttende Led, eller som
den exotiske, fuldmodne Blomst, dens Udøvere gerne vil
have den gjort til. Saa er den tværtimod en Begyndelse, et
Kim, et Barn i Vuggen, der ved sin Fødsel ganske vist
ikke udmærkede sig ved Skønhed, men som maaske med
Tiden kan vokse sig køn.

Expressionen maa nemlig opfattes som et
uartikuleret Skrig efter et nyt Ideal af en udtømt og vildledt
Tid, et famlende Forsøg paa Indledningen af en ny
Kunst. Den har i Bund og Grund været et Bevis paa,
hvor langt man omsider var kommet bort fra Vurderingen
af de virkelige Værdier, et Tegn paa Menneskets hele
udvendige Maade at opfatte paa, og en Dom over den. Thi
for at gentage det med rene Ord, Grunden til, at
Malerkunsten er gaaet i Staa og famler sig frem, er ene at
søge i, at den intet virkeligt indre Ideal har at gaa efter,
og af ydre alt for mange. Men er det just det, de unge
Expressionister og deres Trompetere har ment med
Expressionismen? Det er det vel ikke, eftersom man ikke
har hørt andet i de sidste seks, syv Aar, end at nu var de
Vises Sten fundet. Deres skæbnesvangre Fejltagelse med
Hensyn til deres Stilling og Opgave, at den har været en
Begyndelse og ikke en Afslutning, og det viser sig nu,
ogsaa med Hensyn til egne Evner, har gjort, at
Expressionismen har været et Slag i Luften, og at man nu er lige saa
vidt som for en ti-tolv Aar siden.

Det har været betegnende for hele Tidens Dilettantisme
indenfor Malerkunsten, at den forlod Naturalismen netop i
det Øjeblik, den begyndte at blive interessant, for gennem
en Rabalderromantik, som Expressionismen, at dække over
et Indre, der var hult. Naturalismen, der kunde have været
den lige Vej til Maalet, hvad jo f. Eks. Isakson tilfulde har
bevist. Medens man for det meste paa den ene Side var op-

tagen af at kopiere Naturen, paa den anden gennem et
storartet teatermæssigt Udstyr mente at kunne overgaa
den, aflokke den det elementæreste og simpleste
Naturstudium, med de primitiveste Midler, Værdier, der har
været medbestemmende for en hel ny Naturopfattelse.

Spørgsmaalet angaaende Malerkunstens videre
Udvikling og den kunstneriske Opgave, som den foreligger, altsaa
Optagelsen af en ydre Form, der skal udfyldes med et
Indhold, er i Virkeligheden ensbetydende med
Spørgsmaalet om Malerkunstens Genforening med det virkelige Liv.
Ikke med Døgnets Liv og eventuelle amerikanske Chanser,
men det Liv, der ved indre Selvprøvelse og ud fra de mest
mulige selvindvundne kunstneriske Erfaringer giver sig i
Lag med en ærlig Søgen, samt denne Opgaves Overtagelse
af ansvarlige og maalbevidste Kræfter, og dermed
bliver et Spørgsmaal om hele dens Existens. Thi for det
første er det vist meget tvivlsomt, om det virkelige Liv
herefter vil bryde sig om at faa menneskelige Idealer forkyndt
i anden Form end sociale Foranstaltninger, forbedret
Timebetaling o. s. v. Og dernæst, hvor staar de Kræfter
rede, der under Trykket af de usleste Kaar, og uden Tilhold
i nogen Lejr vil sætte Livet ind paa at skabe en gedigen
Kunst, og derved tiltvinge den Indflydelse, at der findes
enkelte ideelle Forsøg, skal ikke benægtes, men her gør
vist hverken en eller ti Svaler nogen Sommer.

Expressionistisk Fællesbevægelse og Cezanneplagiat har
kun hjulpet med til en Ting, Opløsning og Undergang.

Det er forbavsende, at saa megen kunstnerisk
Optimisme kan lægges for Dagen, som Tilfældet er i en Tid, hvor
man er bekymret for det meste andet. For et almindeligt
Menneske kan det kun være Bevis paa, hvad man
regner Kunst for, og under hvilken Synsvinkel, man har
den behov. Thi netop Malerkunsten staar foran sin
Skæbnetime. Her hjælper ingen kunstnerisk Renaissance mere;
kunstnerisk Renaissance turde have gentaget sig saa tit i
de sidste halvtreds Aar, at man i den Retning har løbet
Linen ud, her gælder det Kunstnernes indre frivillige
revolutionære Syn paa hele Stillingen, der for en Gangs Skyld
er uafhængig af Zinnober og Vert emeraude. Og for
Kunstneren, der ser sin Kunstforms hidtidige Betydning som
ensidig artistisk æstetisk Skønhedsdyrkelse afsluttet, er der
ingen Grund til Optimisme. For ham er der kun ét at gøre,
i Stilhed optage det overleverede æstetiske Begreb og nu
endelig i ellevte Time benytte det efter sin oprindelige
Bestemmelse som et Middel fremad mod Erkendelse og
Højnelse og ikke saaledes som Naturalismen lærte, som et
Middel til Forfinelse og Nydelse, Effekt og Raffinement, der nu
ganske vist har gjort Kunsten til et skarpslebet Vaaben, men
som man imidlertid har tabt den indre Kraft til at føre.

Edvard Weie.

EN ENGELSK BOGSAMLING TIL OVER EN HALV MILLION KRONER

FRA SLUTNINGEN AF DET 17. AARHUNDREDE

Ved en Auktion hos Sotheby i London i
Slutningen af Juli, blev det bekendte »Eaton
Hall Library« solgt og indbragte det
betydelige Beløb af over 24,000 £.
Bibliotheker som var samlet i Slutningen af det
17de Aarhundrede af en Oberst Sotheby,
indeholdt mange kostbare og interessante
Sager. Den højeste Pris for en enkelt Bog

var 2375 £ for en First Folio Shakespeare.
For 2 Caxton Tryk bundet sammen: The
Chronicles of England og The Description
of England, begge fra 1480, betaltes 3100
£ af en Amerikaner, Dr. Rosenbach.
Første Udgave af Walter Bigges: Summarie
and True Discourse of Sir Francis Drake’s
West Indian Voyage 1589 gik for 1550 £

til Quaritch. For 1450 £ erhvervede Dr.
Rosenbach sig T. Hariot’s A brief and true
report of the new found Land of Virginia
1590. Den højeste Pris paa Auktionen var
3300 £, som Miiller fra Amsterdam betalte
for et fra Begyndelsen af det 14de
Aarhundrede stammende Manuskript til Biblen paa
Latin.

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free