Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLADSMANGLEN OG BRANDFAREN
PAA NATIONALMUSEET
1 Dagspressen har der i de sidste Uger staaet en hidsig Strid for og imod Nationalmuseets
Om-flytningtil Kastellet. Vor Medarbejder, Kai Grunth, der her i Sam ieren rejste det Spørgsmaal
hvorfra Striden denne Gang er udsprunget: Centraliseringen af vore Museer, gar Rede for
forskellige Forhold, der efter hans Mening ved at ændres vil overflødiggøre en Flytning fra Eigiveds
smukke Palæ, i hvert Fald for vort Natianalmuseeums centrale Del, de danske Samlinger.
DEN Diskussion om Ordningen af vore Museer,
der rejstes her i »Samleren«s September Nummer
og senere er ført videre i Dagspressen, er dér
foreløbig endt med Planen om Nationalmuseets
samlede Henflytning til Kastellet, en Plan, som
Nationalmuseets Direktør og Ministeriet gaar i Breschen for.
Det vil være nødvendigt allerede her at bemærke, at man
desværre paa et saa tidligt Tidspunkt har glemt det
primære og ene fornødne, nemlig en Omordning og
Udveksling af Museernes Stof, saaledes at dette videnskabeligt og
museumsteknisk set kommer paa sin rette Plads, som
Mario Krohn klart har paavist i sin Bog. Det vil være ubodelig
Skade om vi heller ikke denne Gang skulde faa det
virkelig nationale Museum, der i Sammenhæng fortæller os om
vort Folks Liv, Kunst og Kultur fra Hedenold og til den
nyere Tid; det er uforstaaelige at Nationalmuseets
Direktør, der er Historiker af Fag, ikke har set denne Opgave,
hvis Løsning vilde sikre hans Navn og Anseelse som
Museumsmand til sene Tider. Dr. Mackeprang øver Vold mod
»Historien«, naar han river den danske Samling ud af
Prinsens Palæ og ødelægger Kastellet, thi at dette bliver
ødelagt ved det Sammensurium af nyt og gammelt
sammenbygget, som Mogens Clemmensens Projekt viser sig at
være, er givet. Den fortræffelige Digter, men i
Museums-væsenet aabenbart ikke helt hjemmevante Johannes V.
Jensen, har da ogsaa i Regeringens Organ foreslaaet at
nedrive hele Kastellet paa nær Kommandantboligen og
Portene, og til Mogens Clemmensens Navn yderligere føjet
Kaare Klints og Ivar Bentsens, de to Arkitekter, der
arbejder sammen med Dr. Mackeprang ved
Kunstindustrimuseets Ombygning, hvorefter alle Indviede vil vide, at
Dødsklokken ringer for Kastellet.
Bortset fra, at Kastellets Underofficersboliger ikke vil
afgive nogen passende Ramme om vort Nationalmuseum,
er det uforstaaeligt, at en Mand som Dr. Mackeprang, hos
hvem man dog maa forudsætte en vis Forstaaelse for
Arkitektur, overhovedet kan tænke sig Muligheden af at
forlade Eigtveds Palæ, der er præget af den bedste
Rokokokunst, der er skabt her i Landet, og som med sin Indgang
og Gaard er en af de skønneste og mest
stemningsvækken-de Museumsbygninger i Europa.
Brandfaren og Pladsmanglen er de to Grunde, der først
og sidst gøres gældende for Nødvendigheden af
Evakueringen af Prinsens Palæ. Det er i denne Forbindelse
uundgaaeligt at fæste sig ved den Omstændighed at Direktør
Mackeprang paa sit Ansvar, i Museet, hvor
Brandvæsenet har forbudt aaben Ild og elektriske Ledninger,
lader foretage Konserveringsarbejder med brandfarlige
Vædsker. Der har da ogsaa ifølge Vicebrandchef Friis’
Udsagn fornylig været lidebrand, som det ganske vist
lykkedes at slukke, men det er altsaa bevist, at Dr.
Macke-prangs Disposition med det i Museet beliggende Værksted
har udsat vort Nationalmuseum for Tilintetgørelse.
Dertil kommer, at Dr. Mackeprang endnu i denne
Time i det pladsbetrængte Museum, hvis Genstande
maa magasineres i Kister og Kasser, lægger Beslag paa
nogle af de bedste Lokaler i Museets 1ste Etage i
Hovedfløjen mod Frederiksholms Kanal til sin Privatbolig.
Det kunde maaske være paa sin Plads nu at gøre
opmærksom paa, at man i Udlandet ikke nærer en saa
voldsom Frygt for at benytte gamle brandfarlige, eller rettere:
brandbare Bygninger til Museer som i Øjeblikket her, blot
sørger man selvfølgelig for paa enhver tænkelig Maade at
sikre sig mod Opstaaelse af Ildebrand og holde Direktøren
hans Ansvar i saa Henseende for Øje. Af saadanne
Bygninger kan i Flæng nævnes Frans Hals Museet i Harlem,
Mauritshuis i Haag og det nyindrettede Slotsmuseum i
Berlin. Man skulde synes, at naar man i andre Museer med
uerstattelige Værdier tør løbe den Risiko, er der for os
ingen Grund til at tabe Hovedet, at sige efter den Samtale,
Undervisningsminister Fru Nina Bang uopholdelig bør tage
med Dr. Mackeprang, hvorefter han saavel som
Konserveringsværkstedet bør være til Huse et Sted hvor deres
Tilstedeværelse ingen Fare rummer.
Enhver, der har fulgt Diskussionen om Museumsplanen,
har ikke kunnet undgaa at lægge Mærke til den
Omhyggelighed, hvormed d’Hrr. Museumsmænd undgaar at
komme ind paa Mario Krohns Forslag. De taler om
»Nationalmuseets forskellige Afdelinger, der bør holdes samlede«.
Mærkeligt at saa skolede Folk ikke ser, at disse
»Afdelinger« ingen organisk Forbindelse har med hinanden, det er
den gamle Kunstkammer og Pulterkammerordning som
spøger endnu og ønskes opretholdt. Denne Fortidslevning
med Antikker, Negervaaben, Kineserier, dansk
Renais-sance, Mønter og Medailler forenet i et Uhyre med en Hale
som Tilfældigheden har forsynet med et Led niere eller
mindre. Og udleveres Kastellet nu for om en halv Snes
Aar at henligge lemlæstet eller tilklinet nye og uklædelige
Tilbygninger, saa bør ogsaa de, som nu gennemfører
Sagen, staa til Ansvar for Ødelæggelsen af Kastellet, og for
at have stillet den arkitektonisk og kunstnerisk uløselige
Opgave paa fyldestgørende Maade at omforme det til
Museum — det bliver Christiansborg om igen.
Men Rigsdagen har heldigvis endnu ikke bevilget de 6
Millioner, saalidt som vore Arkitekter og Kunstakademiet
har sagt det sidste og muligt forløsende Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
