Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(om Dagen
Créme
(om Aftenen)
Skriv efter gratis Prøoetuber.
A/sBRUUN & ANDRESEN
Kronprinsensgade 8, København K.
Ch r . Hee’s Eftf.
Grundlagt 1860
AUKTIONSFORRETN1NG
Afholder Auktioner over Bøger,
Malerier, Kunstsager, Møbler
m. m.
NIELS JUELSGADE 6 - TELEFONER 3581 - 1108
Franske Louis XVI Møbler
udføres i Rosentræ og andre
Træsorter efter originale Tegninger.
S. Winther, Snedkermester
Lykkesholms Allé 2 A,
— Telefon Vester 6709 y. —
NB.: Flore Aars Uddannelse i PariB.
(Dm Sølvtøj
•
Biioraf mon fcet tommer,
at et St^tfe got>t, f>aan6»
gjort Solutoj er let at ffelrte
fra Jafcrifsarfrejiet?
Ilet er panftetigt at gtue
ert u6tømmenfce,5otfIartng,
og tog er 6et fulttoereSe
STJennefte fi<sIC>cnt i üiuyt
ont, (unif> 6er er »irteligt
goM. Het er font om ien
Kn;rligl}ei> tit Itrbej&et og
f>en ©mini, f;i>orine<> 6et
goto Solütoj er u&fort,
gtuer öet et perfonIiglje6s=
prttg, öer rent nmti>6el=
bart tiltaler os.
Pette Præg Ijar 6et fuære,
fyjandgjorte Solutøj, 6er
genrteiit tre ©enerationer
Ijar Ⱦret en Specialitet
fyos tjofjiiDeler Sragftefc.
GAMLE BØGER
I GAMLE INDBINDINGER
O-iildbery, Frederik Høegh: Plantus. I/IV.
(1813). 12.—.
Flensborg. Christian: Den danske Mer
curius 1766—1767; indb. i Datideus Bim»
30.—.
Fatricii, Alberti: Bibliographia antignaria.
(1760). Iu39 S., 4to; indb. i meget smukt
Hel-Svinelæder. 8.—.
Olrik, Christian Magnus: Afhandling om
Aalborgs Handel. (1773). 259 S.; indb. ’/,
Læder. 30.—.
Tullin, Christian Biamergren-. Samtlige
Skrifter, 388 S. (1770); indb. med
Læderryg. 18.—.
Pontoppidan, Erieft: Den danske Atlas eller
Kongeriget Danmark, Tomus I. 723 S.;
indb. i "A-Læder. (1763). 30.—.
•Pontoppidan, Erich: Den kongelige
Resi-dentz-Stad Kiøbenhavn. (1760). 4to, 512
S.: indb. ’A-Læder. 175.—.
Tavsen, Hans: Smaaskrifter, udg. for »Det
kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog. 336 S. (1870); indb.
smulet ’/,-Læder. 25.—.
£Høring: Sejers-Krantz (Hvor underligen
Gud haver hjulpet og bevaret det Kgl.
Huus og Staden Kiøbenhavn under
Belejringstilstanden). (164+76 S.). 8vo; indb.
smukt V. B. 45.—.
Gherardi: Le Théatre Italien, 1—6: indb. i
smukt V,-Læder. (1721). 18.—.
Milton, John: Paradise Lost, 319 S. (1768);
indb. 1 smukt ’A-Læder. 18.—.
Denont, Vivant: Voyages dans la basse et
haute Egypte. I/II. (262 + 251 S.), 4to.
1809; indb. i ’/,-Læder. 30.—.
MAGASIN DU NORD
KONGENS NYTORV
Lags Side desværre ikke har været altfor
overvældende. Nu kan man maaske
yderligere til Folkets Undskyldning anføre, at
Opfordringen til at støtte Indsamlingen led
af den, som man skulde synes ikke helt
uvæsentlige Mangel, at selve Løsningen af
Sagen helt og aldeles stod hen i det uvisse.
Kun fik man at vide, at Pengene skulde
overantvordes Regeringen, hvis
Kongstanke som bekendt er Nationalmuseet i
Kastellet; baade Undervisningsministeren og
Regeringsorganet har paa et tidligere
Tidspunkt gjort denne Plan til deres.
At de ikke helt faatallige Kredse af
Befolkningen, der ønsker Kastellet bevaret
som historisk Mindesmærke, under disse
Omstændigheder, hvor de med nogen
Begrundelse turde forudse, at deres Penge
først og fremmest skulde anvendes til at
jævne samme Kastel med Jorden, ikke har
følt en altfor brændende Trang til at være
med, er i hvert Fald forklarligt. Og naar
dertil kommer, at Ordningen af
Nationalmuseet decideret er en Statsopgave, der
ligger fjernt fra det private Initiativs
Omraade, kan man forstaa, om end
selvfølgelig dybt beklage, at det danske Folk
ikke i større Maal — i hvert Fald ikke
endnu — har reageret overfor Deltagelsen i
»denne Æressag«, som Professor Vilh.
Andersen saa følt har kaldt Indsamlingen.
Endnu i den Ilte Time kan det dog
maaske være muligt at faa Indsamlingens
Strøm til at flyde, saafremt der rent ud
erklæredes, at Museet skal forblive i
Prinsens Palæ eller i alle Tilfæde intet ondt
vederfares Kastellet. Helt heldig kan man
vist derfor ikke kalde det, naar
Statsministeren nylig udtalte, at der ikke var truffet
nogensomhelst endelig Afgørelse, og
derved blot yderligere fremhævede
Indsamlingens svage Punkt. Men lad os som sagt
haabe, at det slutter bedre end det tegner,
lad os ogsaa haabe, at Indsamlingen ad de
Veje, den nu er slaaet ind paa, Dannelse
af Lokalkomiteer og dertil Afholdelse af
Koncerter, Foredrag, Udstillinger etc.;
Attraktioner, der jo før har staaet deres
Prøve, maa krones med Held, selv om det
unægtelig forflygtiger selve den smukke
Tanke — Folkesagen.
Med den Udstilling af Kunstindustri, som
skal forsvare de danske Farver paa den
internationale Kunstindustriudstilling i Paris,
aabnede Kunstindustrimuseet for første
Gang Dørene i sin nye Bolig for Publikum.
Det er jo ofte, at Arbejder paa Grund
af deres Fremmedartethed kan gøre
Lykke, man har derfor Lov at haabe, at
Franskmændene paa denne Maade lader sig
indstille paa det danske Sølvtøj, som i den
Form, det nu fremtræder, er nøjagtig det
samme som for 25 Aar siden, et kvart
Sekel er gaaet sporløst hen over vore Sølv-
smedeværksteder. Udviklingen har staaet
stille, det er de samme bindesbøll’ske
Former og Ornamenter, blot fortyndede og
udvandede, den samme saakaldte brede
Behandling af Materialet med Traadspiraler,
og Ravprydelser. Afdøde Hofjuvelerer
Michelsen, som i en Aarrække var
Kunstindustrimuseets Formand, og hvem Museets
Opgave som ledende og uddannende
Faktor for Kunsthaandværket stærkt laa paa
Sinde, udtalte engang, at i Løbet af 20 Aar
vilde man spore de uheldige Virkninger af,
at Museet havde forladt sin oprindeligt
stillede Opgave at være den førende og
ledende Magt indenfor dansk Kunstindustri
til Fordel for den Samlervirksomhed, det
i de senere Aar havde udfoldet. De ti
Aar, der er forløbet siden denne Udtalelse,
har allerede givet Michelsen Ret. Det var
paa Udstillingen overalt synligt, at Stillære
nu doceres ved teknologisk Institut, og naar
baade Skotøj og Emaillekøkkentøj havde
fundet deres Montre paa Udstillingen, saa
forekommer Kunstens Fane at være saa
lavt sænket, at den ikke kan undgaa at
blive mærket af Støvet paa de udtraadte Veje.
Naturligvis rummede Udstillingen ogsaa
glædelige Overraskelser. Paa Bogkunstens
Omraade var der paa Udstillingen gjort en
hæderlig Indsats, som forhaabentlig vil
være i Stand til at vække Opmærksomhed
uden for vort lille Lands Grænser, men det
var dog først og fremmest paa Keramikens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
