Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clement viser sig atter i Aar som den habile
Portrætmaler, men ulige hellere ser man paa hans veludførte
italienske Landskaber i lidt kølige Farver.
Finds Udstilling i Aar rummer Modsætninger, idet hans
Portræt af Ingeniør D. Berg
kunde gaa for at være et
Gammelmandsarbejde og i
Modsætning hertil hans
Portræt af Valgmenighedspræst
]ohan Clausen, et
karakterfuldt og alvorligt Værk, hvor
det menneskelige paa bedste
Maade understøttes af
noget fyldestgørende, dybt
klingende i Farven.
Det kan maaske synes
formasteligt overfor en
Autoritet paa
Altertavleomraa-’det, som Niels Skovgaard, at
mene, det er et afgjort
Misgreb at tvedele netop det,
der skal virke som det
centrale Midtpunkt i Kirken, til
Gengæld forekommer mig
den træskaarne
Kristusfi-gur, der kroner Arbejdet, at
være af en betydelig større
kunstnerisk Lødighed end
begge Billederne.
Arne Lofthus’ overlegent behandlede Portrætter
udmærker sig ved megen Lighed uden at rumme nogen egentlig
dyb eller udtømmende Karakteristik. Flere af hans malede
Arbejder, navnlig al-Fresko, ejer megen Charme.
Viggo Pedersen synes i
Aar mindre forfalden til
sine vanlige stærke Kulører,
hvorimod hans Motiver med
de store Træer, er de
gammelkendte.
Knud Kyhn arbejder
stadig, og har ogsaa i at
gengive Fuglenes Bevægelser i
Vand og Luft i sine
Akvareller naaet et fortræffeligt
Resultat, og Suzette Holten’s
Blomsterbilleder udmærker
sig kun ved næsten
alle-sammen at være solgte.
Den Malerisal, det endnu
staar tilbage at omtale, er
forbeholdt de Unge, og det
er altsaa her, vi skal høre,
hvad vor Tid har paa
Hjertet. Det kan ikke nægtes, at
Edv. Weie er den, som
arbejder med størst
Konsekvens og ogsaa har virkelige Resultater at opvise, baade
hvad angaar det rent maleriske og med Hensyn til
Billed-opbygningen. Man ser det bedst, naar man sammenligner
ham med Oluf Høst, som hænger paa lians ene Side.
Peter Hansen: Badende Drenge
Det turde vist være tvivlsomt om Høst’s Løsning af det
maleriske Problem virkelig er en Løsning, idet han stadig
klamrer sig til det naturalistiske uden at kunne gælde for
Naturalist. Paa den modsatte Side Weie hænger Mogens
Lorentzen, hvis van Goghs
Pasticher ligefrem er
fornærmelige. jais Nielsen’s
Hovedfelt er jo
efterhaanden Keramikken og han
synes i sit Maleri endnu ikke
at have fundet nogen fast
Form, det har derimod
Zeuthen, hien til Trods for
det øjensynlig alvorlige
Arbejde, der ligger bag, er det
ikke helt let at anerkende
denne Form som nogen
lykkelig, hans Farver er mørke
og tunge, og hvad værre er,
ogsaa klangløse. Om
Harald Hansen’s »Kain og
Abel« afspejler Malerens
kunstneriske Kamp, skal jeg
lade være usagt, men
Billedet er et Bevis paa, hvor
skæbnesvanger geometriske
Teorier er for et Billedes
Opbygning, naar disse ikke
til Bunds er fordøjede.
Jeg er hermed færdig med Malerkunsten paa »den frie
Udstilling« og formoder ikke at fornærme Malerne ved at
mene, at herhjemme er i Øjeblikket Billedhuggerkunsten
den førende. Ikke fordi »den frie Udstilling« i Aar netop
fastslaar dette. Med
Undtagelse af Utzon-Frank, der
møder med en større
Opvisning, forekommer de øvrige
Kunstneres Repræsentation
ret tilfældig og ikke
synderlig fyldestgørende, johs. C.
Bjerg har kun et Par Buster
af hvilke den af Dr.
Borberg, trods Hovedets lidt
outrerede Længde, er den
betydeligste, begge
udmærker de sig ved en fin og
sikker Form. Det samme
maa siges om Felix Nylunds
Drengebuste i Marmor, i en
hel anden summarisk Stil er
hans lille Figur i rød Granit
efter et Frødings Motiv.
Siegfried Wagner er en
Kunstner, der opfatter det
skulpturelle paa en noget
anden Maade end de
ovennævnte. For ham er Formen ikke det væsentligste, en
fortællende og mere malerisk Stil synes at være Kunstneren
en Nødvendighed, og som denne giver sig Udslag i hans
Statuette »Susanne«, vil den sikkert forekomme de fleste
18
Johannes Glob: Efteraar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
