Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de senere Aar vundet i malerisk Forstand forsaavidt som
de i højere Grad end tidligere er malt i sammenstemt«
Toner. Overfor Bertel Hansens »Bornholmsk Bondekone i
Kirkedragt« forholder man sig
trods al den Omhyggelighed i
Udførelsen, Maleren har ladet
det vederfares, temmelig kold.
Man skulde forsværge, at
Anna E. Munchs bibelske
Billeder med Adam og Eva og
Eva, der fristes af Slangen, er
malt i et Land, hvor en Mester
som Joakim Skovgaard har
virket og øvet Indflydelse. Med
samme Undren betragter man
H. O. Bøggild Andersens
»Kristi Gravlæggelse«, den er i en
sjælden Grad bedrøvelig at
skue, i den Grad er Billedet
tomt og tørt. Ove Kunert, der
altid har vist betydelig teknisk
Evne, er i sit Billede »Aftensol,
Bymosen Tidsvilde«« ved at
fortabe sig i det altfor
effektfulde, hvad der ikke kan siges
om Thorvald Larsen og P.
Hougaard, som trolig dyrker
Landskabskunsten, saaledes
som den doceres af
Værløseskolens Fører Hans Knudsen. Henrik Jespersen synes
nu at have naaet Banalitetens Højdepunkt, selv Peter
Mønsteds Snebillede tager sig ved Siden af Jespersens ud som
en Naturstudie. Erik Mortensens:
»En Solo« bibringer Beskueren
uheldige Mindelser om Købkes
store Dameportræt paa Galleriet. Og
i Victor Johansen har Vilh. Th.
Fisher fundet en dygtig, men ikke
morsom Efterligner. Et Interiør
med Figur af Rud. Jacobsen virker
ganske kraftigt, men nogen Finhed
i Farven havde ikke skadet, og V.
Glud vandrer, saa mærkeligt det
end lyder, i Henrik Jespersens
kulørte Fodspor. Otto Nielsens to
Billeder fra »Køge Havn« og
»Rørskærere i Søborg Mose« er sørgeligt
graa i Farven, uden at Valøren
derfor rummer Finheder. Frk. Kip
Agnete Mols debuterer med et
overordentlig solidt Selvportræt, der
ganske vist virker som det var malt
for 20 Aar siden. Carl Forup
tilstræber den grandiose Stil, som var
god Latin i den engelske
Malerkunst i Slutningen af det 18de
Aarhundrede, men med alt for grove
Virkninger, saaledes at Resultatet virker forstemmende.
Helge Helmes Portræt »Lille Pige med en Pekingeser«
lader i alle Retninger meget tilbage at ønske, og Viggo
Jul. Poulsen: Portræt af Generaldirektør Ole Olsen
Ejnar Nielsen; Selvportræt
Langer har fundet et godt Motiv, soin faar én til at tænke
paa, hvor fortræffeligt det kunde have været, var det blevet
malt af Barbizon-Skolens store Landskabsmester Rousseau.
Daniel Hvidt har før vist sit
Talent fra bedre Sider end i:
»Portræt af Fru M. S.«, og
Sand Holm udstiller et Billede
af en ung Dame med Haanden
under Kinden, meget
udtryksfuldt uden at være noget
malerisk Mesterværk. Peter Olsen
Ventegodts Maleri af en ung
Dame ved Kniplebrædtet er i
den Grad temperamentsfuldt og
vist uforvarende præget af
Kunstnerens Syslen med det
antike Italien, at hun er
kommet til at ligne en romersk
Væddekører. Det synes
gaadefulde at en Censurkomité,
saafremt den da skal
udøve nogen Censur, lader
ophænge et Billede som Gerda
Holms Opstilling, i den Grad
er det blottet for Talent og
Kunnen. Og med Hensyn til
Jørgen Plougs »Ræven og
Solsorten« gør de samme
Betragtninger sig gældende.
Ingeborg Rode har aabenbart anvendt megen Slid paa sit
Selvportræt med landskabelig Baggrund, uden at
Resultatet er kommet til at staa i et blot nogenlunde rimeligt
Forhold til Anstrengelserne, og
Ølund Hansen svigter i Aar helt de
Forventninger, man nærede til ham
paa Grundlag af de gode Billeder,
han malte for nogle Aar siden.
Heller ikke Ludvig Jacobsens Talent
stilles i nogen flatterende Belysning
af hans i Aar udstillede Malerier,
de er effektfulde, men altfor
letkøbte. Børge Nyrop arbejder støt
efter fransk impressionistisk
Mønster og med afgjort mere Held end
O. V. Borck, hvis Dameportræt kun
er en Renoir-Imitation. Mogens
Vantore udstiller et Par Billeder fra
Frankrig i kraftige, mættede Farver
og Victor Jensen to Billeder fra
Vejle, der at dømme efter hans
Farver, aabenbart er en mere end
almindelig nøgtern By.
Johan Vilh. Andersens meget
omtalte Billede: »Tietgensbroen« er af
brutalere Virkning end nødvendigt
for at opnaa en vis Monumentalitet,
og Oda Peters store, men svage,
Komposition virker med sin næsten alt for lyse Farve ikke
helt behagelig.
Udstillingens Omfang har i Aar, som tidligere, nødven-
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
