Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GRAFISKE KUNST
I SIN HISTORISKE UDVIKLING
XV W. HOOARTH II. — DEN FRANSKE SKOLE
HOGARTHS tekniske Sikkerhed er vel tildels
begrundet i, at han oprindelig stod i
Guldsmedelære; Datidens Kunsthaandværkere stillede store
Fordringer baade til sig selv og til deres Elever.
Der er meget hos Hogarth, der minder om de gamle
Træ-snitskunstnere; men hans særlige Form og hans Kunsts
stærkt personlig prægede Indtryk skyldes
Ejendommeligheder hos dette vagabonderende Geni, som gik sine egne
Veje overalt, og for hvem det synes typisk, næsten
symbolsk, at han bortførte sin Ungdomselskede, med hvem han
iøvrigt levede lykkeligt i mange Aar. I sit Motivvalg rettede
han fortrinsvis Blikket mod de Steder, hvor Samfundets
Brøst gav sig de mest iøjnefaldende Udslag; han studerede
paa Knejper, Vinstuer, Bordeller; men mens der hos de
Hollændere, som behandlede slige Sujetter, oftest er et
Præg af forsonende Hygge og Jovialitet, afslører Hogarth
Ynken og Uhyggen i dens fulde Udstrækning, han er en
pessimistisk Samfundsrevser, som vel formaar at lokke
Latteren frem, men saadan, at det samtidig løber koldt nedad
Ryggen.
Hogarths skarpe Blik for sine Medmenneskers — og
særlig for Tidens — Skrøbeligheder, er radikalt og
tilbunds-gaaende. Han udtømmer med sin mesterlige Streg Emnets
Muligheder fuldkomment. Man kan altsaa sige, at det var
et stort Held for Menneskeheden, at hans Værtinde ca. 1724
W. Hogarth sculps.: Tiggeroperaen
foranledigede, at han blev sat i Gældsfængsel; han
hævnede sig ved at tegne hende i Karrikatur, og den
Opmærksomhed, som dette lille Kunstværk vakte, skal efter
Overleveringen have bibragt ham den Tanke at »fremstille
Menneskenes Daarskaber og Forbrydelser i sammenhængende
Billedrækker.« De fleste af hans Værker — som han først
malede i Olje og derefter ståk i Kobberet — fremkom i
Overensstemmelse med denne Beslutning i Serier, der
behandlede et Emne progressivt. Hogarth er ubarmhjertig i
sit Had til Last og Løgn, han gaar til de yderste
Konsekvenser for at kunne give sin Satire den største Kraft, og dette
er vel det sikreste Kendetegn paa den sande og store
Kunstner: kun — og over alt andet — er Kunsten ham hellig.
Til William Hogarths bedste og mest kendte
Kobberstikserier hører: »The harlots progress« (en Skøges Liv), 6
Blade; »The rakes progress« (en Vellystnings Liv) i 8
Blade; »Modern midnight Conversation«
(Punscheselska-bet); »The mariage å la mode« (Modebrylluppet) i 6
Blade; »The stage of cruelty« (Grusomhedens Grader) i 4
Blade. I »Ølgaden«, »Brændevinsgaden« og mange andre
Stik viser han sig ogsaa som Karrikaturens Mester, i hvis
Hulspejl alle Laster træder frem i grel og dæmonisk
Belysning. — Hans Satire var aldrig godmodig, og han
erhvervede sig naturligvis mange Fjender. Dette, i
Forbindelse med et fra Fødselen svageligt Helbred, undergravede
hans Sundhed og han døde som en af
mange miskendt og hadet Mand.
Det er vel værd at mindes William
Hogarth, Karrikaturens Fader, netop
i denne Tid. Ikke alene fordi den i
højere Grad end mange andre
Epoker trænger til en Samfundstugter
som ham, men først og fremmest fordi
vore Karrikaturtegneres Værker
sjælden i egentlig Forstand har noget med
Karrikaturkunst at gøre, men blot er
intetsigende Skalkeskjul for en total
Mangel paa Smag, teknisk og
psykologisk Evne, skjult under en forloren,
overfladisk Stil og udført som
Efterligninger af daarlige, i Reglen
udenlandske Recepter.
Hogarth er iøvrigt den første
engelske Grafiker i Verdensformat, ja,
den første oprindelige og geniale
Kunstner, Britterne kan fremvise. Van
Dyck havde virket det meste af sin
Levetid i England, og havde adskillige
dygtige Elever, hvoraf ingen dog
hæver sig til selvstændig Storhed,
hverken som Malere eller Kobberstikkere.
Hogarth dannede ikke egentlig Skole,
men hans Stab af Medarbejdere ståk
hans Arbejder for ham, saa han kun
behøvede at give Værket den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
