Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dighed, det Præg af Elegance, som forlenede dem med en
uimodstaaelig Charme og gjorde dem eftertragtede overalt.
Grunden til dette Supremati laa saavel i selve
Porcel-lænsmassens som i Glasurens Tilberedelse, der bevirkede,
at Farverne paa en langt skønnere og intimere Maade
forenede sig med
Underlaget. Porcel-lænsmassen bestod af Sand fra
Fontainebleau,
Havsalt, Salpeter,
Soda, Alun og
Gips eller
Alaba-ster, som
blandedes sammen og
brændtes i 2—3
Døgn. Herved
opstod en blændende
hvid Fritte, som
blev stødt og
blandet med Mergel
fra Argenteul og
derpaa æltet paa
en Mølle i ca. 3
Uger. Massen blev
derpaa tørret, knust i et Valseværk og sigtet, hvorefter
den blev mættet med Vand. Den blev derefter brændt til
Biscuit, som næsten var fløjlsagtig for Beføling, og ved
Paasprøjtning overtrukken med Glasur. Denne bestod af
Sand fra Fontainebleau, Blyilte, Sodasalt, Flint og
Potaske, der blev blandet og smeltet for derefter at
pulveriseres og tilsættes med Vand. I en anden Brand brændtes
Glasuren fast til Biscuiten, hvorefter Stykket var færdigt
til Bemaling. I den følgende tredie Brand smeltede
Farverne saaledes sammen med Glasuren, at
denne er lige blank paa de dekorerede
og udekorerede Steder. Dette Forhold
adskiller paa den tydeligste Maade
det bløde franske Porcellæn fra det
haarde. Naar man lader Dagslyset
spille henover et bemalet og ubemalet
Stykke af Overfladen, bemærker man
ingen Forskel i Glasuren, som
overalt har samme Gennemsigtighed.
Naar man betragter et Stykke haardt
Porcellæn paa samme Maade,
bemærker man en vis Forskel. Hvor
glansfulde Emaillefarverne end er her,
viser de sig mindre straalende end den
hvide Glasur og gaar ikke i eet med
denne. — Trods sin Overlegenhed i kunstnerisk Henseende
kunde det bløde Porcellæn som sagt ikke konkurrere med
Kaolinporcellæn til almindeligt Husbrug. Paa Grund af
ringere Elasticitet (som ogsaa bevirkede, at det alt
foliet ridsede, indsugede Vædsker og angrebes af Syrer),
var det kun lidet brugbart til Genstande af større
Dimensioner. Saadanne forekommer hovedsagelig i
Vincennes-Perioden, fremstillede af Hof-Guldsmeden Duplessis. Men
for at kunne staa sig i Branden maatte disse store Vaser
formes af en svær Skærv, som gjorde dem betydelig tun-
Fig. 4. Kop med Underkop. Sévres 1763
Fig. 5. Cfiache-pot meil bleu-turqaoise-Fond
gere end Metalformerne og ofte gjorde dem mere bizarre
end egentlig smukke, hvilket maaske er særligt
iøjnefaldende ved den berømte »vase vaisseau a mat« (en
skibs-formet Vase) og de saakaldte »Lysestagevaser med
Elefanthoveder«. Den store Berømmelse, disse Vaser har
opnaaet, og den
Beundring, de stedse
har været
Genstand for, og som
har gjort det til et
føleligt Savn for
Franskmændene,
at saa faa af dem
findes i de
offentlige Samlinger i
Paris, skyldes
derfor sikkert mindre
deres Ynde end
deres Sjældenhed.
De findes
fortrinsvis i Windsor,
Wallace Collection
og
Rothschilder-nes berømte
Samlinger, hvorover
er fremstillet pragtfulde Reproduktionsværker. Paa Grund
af deres Kostbarhed forsvandt de ret hurtigt fra Markedet,
benyttedes kun nu og da til kongelige Gaver. Maaske giver
ogsaa de mindre fordringsfulde Stykker, som man af
kommercielle Grunde gik over til at fremstille: Bordservicer,
Cabaretter, Solitairer, Téte-a-téter, Jardinierer,
Cache-pots, smaa Vase-Garniturer o. s. v. et langt rigere og
gunstigere Indtryk af den franske Porcellænskunst end disse
monstrøse Formationer. —
Som omtalt holdt man sig i den
første Periode (indtil omkring 1748)
til Efterligning af
Meissen-Porcellæ-net for at bekæmpe dette. i denne
Periode opstod de henrivende
Pots-pourris-Vaser med paalagte
Blomstergrene og Blade malede efter Naturen
og de samtidige »frie Blomster« der
blev anbragt paa forgyldte
Metalgrene, som skaffede Vincennes-Fabriken
den væsentligste Del af dens
Indtægter. Samtidig fremstillede man hvidt
Porcellæn med reliefferede
Mume-Blomster i Lighed med Porcellæn fra
Saint Cloud og camaieumalet eller
po-lykromt malet Porcellæn med
Kakie-monmønster i Lighed med det fra Chantilly. Alt dette
fordrede ingen særligt uddannede Kunstnere til
Malerarbejdet. Men efterhaanden blev Ansættelsen af saadanne en
Nødvendighed til Dokorering af de exceptionelle
Pragtstykker, som har skaffet Vincennes-Fabriken dens
Berømmelse. Man maatte da, for at danne et Dekorations-Atelier,
ty til de dengang talrige Viftemalere -og Emaillemalere.
Disses første Arbejder er lette at kende fra hinanden paa
Grund af den forskellige Teknik, de hver for sig anvendte.
Viftemalerne, der hovedsagelig var Figurmalere, var vante
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
