Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig.6A. Kop.Vincennes
Fig. S. Saltkar. Fond bleu tnrquoise. 1770
Fig. 7 A. Kop. Sévres. 1765
\
til at bruge Gouachefarver, og i den første Tid, hvor de
arbejdede i Fabriken, og hvor de endnu ikke var fortrolige med
den nye Palet og med Brændingens Indflydelse paa
Farverne, forstod de ikke at beregne
dette Forhold ved de
Blandings-farver, de benyttede sig af.
Derfra stammer den ’ejendommelige,
noget slørede Kolorit, som et stort
Antal af Frembringelserne fra
denne første Tid viser, den
brunlige eller gulbrunlige gønne
Farve, den murstensagtige Kødfarve
o. s. v. Emaillemalerne, næsten
alle Blomster-, Fugle- eller
Ornamentmalere, som i Forvejen var
vante til at male paa en
Overflade, der havde Lighed med
Porcel-lænets, og som var oplærte til at
male paa en allerede brændt
Emaillebund i smaa Dimensioner,
frembragte derimod Arbejder, der
udmærkede sig ved særlig fine
og delikate Strøg; deres Malerier
er snarere tegnede i Farver end malede, og man kan
formelig tælle Penselstrøgene. Til Trods for nogen Tørhed i
Udførelsen høre disse Arbejder
derfor til de mest
bemærkelsesværdige blandt den franske
Keramiks Frembringelser.
En stor Rolle paa det
dekorative Omraade spillede
Gulddekoreringen, hvorpaa Fabriken ved
Reorganiseringen i 1753 havde
faaet Eneret, og som op i Aarene
bevarede sit særegne Præg.
Navnlig gjaldt dette den tykt
paalagte Forgyldning, som poleredes
med en Metalstift (au clou),
ciseleredes og raderedes, en
Fremgangsmaade, som man ene har
benyttet her. Denne Forgyldning
benyttedes enten som
Enedekoration til Blomster, Dyr, Fugle eller
Ornamenter i ciseleret Guld eller
Fig. 6 B. Underkop. Vincennes
Fig. 7 B. Underkop. 1785
hyppigere i udsparede Felter i en bleu-royal Fond.
Derefter anvendtes Guldet endnu hyppigere til
Kantkniplinger (Fig. 7) eller overdaadige Rammer af Laurbær- eller
Palmegrene, Siv eller
Blomsterkranse omkring Felter med
ens-eller flerfarvet Maleri. Samtidig
brugte man ogsaa at strø
Guldpletter eller Prikker over
Porcel-lænets hvide eller farvelagte
Flade (se Fig. 18 og Fig. 20) eller
som »oeil-de perdrix« (se senere);
ogsaa som en Slags Marmorering
(caillouté), som Skælmosaik eller
til Fedtøj emønster benyttedes
Guldet. Som Enefarver
benyttedes en blaa og en purpur til
»Børn i Skyer« (Fig. 22),
Landskaber, Fugle,
Blomsterguirlander og Ornamenter. De samme
Motiver fremstillede man i
brogede Farver, i den første Tid
særlig Blomster og nogle
ejendommelige Fasan-agtige Fugle i
straalende Farver (se Fig. 6). Figurmaleriet fik, som
ovennævnt, først sin Blomstringstid noget senere, da
Vifteina-lerne havde opnaaet tilstrækkelig
Erfaring. Alle de Opfindelser,
Malerne gjorde paa Farveomraadet,
maatte de meddele til Hellot, som
selv var Opfinder af de tre
Fond-Farver, der har gjort
Sévres-Por-cellænet særlig berømt, nemlig le
bleu-royal, le rose Pompadour (i
England kaldet rose Du Barry)
og le bleu-turquoise. Aldrig har
le bleu-royal i andre Fabriker
opnaaet den Dybde og Glans;
aldrig har nogen fremstillet en
Rosafarve af en saadan Renhed og
Uigennemsigtighed eller en
Tur-kisblaa saa mild og yndefuld og
soni, naar den anvendtes i
Baand- og Sløjfemotiver (se Fig.
16), lader Lyset spille i sig, som
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
