- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
XVII

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Samleren« tilbyder:

O. SVENSON: »PARTI FRA NYBROGADE VED VINTERTID<

FARVELITHOGRAFI I 11 FARVER

I Løbet af denne
Maaned vil de af vore
Abonnenter, der
forinden har indsendt
Bestilling paa dette
Blad faa det tilsendt.
Prisen er som
tidligere meddelt
Kr. 10.00.

Oplaget garanteres
ikke over 300
Eksemplarer, hvorefter
Stenene udslibes.

Bogladeprisen paa
et Farvelithografi af
tilsvarende Størrelse
og Udførelse ligger
mellem 30-50 Kr.

Et Eksemplar af
Bladet ligger til
Eftersyn i Ekspeditionen
Frederiksborggade 1,
Opgang B, 2. Sal.

Se iøvrigt
Samlerens forrige Nr.

Farvelithografi i II Farver. Indvendig Maal ca. 70 X 56 cm.

MAANEDENS KRONIK

Med dette skønne Sommervejr er Samlerne gaaet i Hi,
maaske lige med Undtagelse af de Fanatikere, der for
deres Passion gaar gennem Ild og Vand. Om den paa den
Tetzen-Lund’skn Maleriauktion i den Frie Udstilling
tilstedeværende Brandmand repræsenterede en af disse, skal
vi lade usagt, men snarere var han vel Resultatet af en
fortræffelig Ide af Overretssagfører Munch-Petersen. En Ide,
som muliggjorde, at de, der overværede Auktionen med
Velbehag kunde nyde deres Frokostcigar paa et Sted, hvor
Tobaksrygning ellers er strengt forbudt. Herefter ingen
Kunstauktion uden Tobak, om vi maa bede!

Desværre var det ikke alene de tilstedeværende Cigarer,
men ogsaa Grosserer Tetzen-Lunds Forhaabninger om at
faa sine moderne franske og skandinaviske Billeder solgte,
der gik op i Røg. Det var rent ud sagt pinligt at overvære
denne Auktion, som viste, at vi her i Byen staar langt
tilbage, hvad Interessen for den gode moderne Kunst angaar.
Men Hævnen er sød, otn 20 Aar kan vore Malerisamlere
ærgre sig over, at de lod en Lejlighed som denne gaa sig
forbi. Ganske vist er der til deres Undskyldning at sige, at
Billederne ikke var stillet til absolut Bortsalg og
Samlingens Ejer havde da ogsaa før Auktionen gennem
Dagspressen ladet sig forlyde med, at han ikke for enhver Pris
ønskede at skille sig af med sine Billeder. I og for sig
maaske meget fornuftigt, blot han saa samtidig havde bi-

bragt Publikum Fornemmelsen af, at selv om de ikke
kunde faa Billederne forærende, kunde de dog gøre sig Haab
om Køb til en rimelig Pris. Men da dette nu ikke var
Tilfældet, viste Publikum sig saa i en sjælden Grad
tilbageholdende.

Nu havde det sikkert ogsaa været muligt at arrangere
Auktionen paa international Baggrund saafremt den i Tide
havde været averteret i Udlandet og Kataloget affattet paa
et Verdenssprog og med en Fortale af en i Udlandet kendt
Kunsthistoriker i Stedet for af den meget skrivende
Maler Hr. Sigurd Swane. Dette var altsaa ikke gjort, og
selv fra Sverige-Norge var Deltagelsen nu næsten lig Nul.

Forøvrigt gav denne Auktions Afholdelse rent
auktions-teknisk set ogsaa paa anden Vis Stof til Eftertanke. Vilde
en for Publikum mere gennemsigtig Maade at afholde vore
Auktioner paa mon ikke være til Gavn? Vi ved at vi nu
rører ved et ømt Punkt, og mulig til nogen Misfornøjelse
for d’Herrer Kunsthandlere og Auktionsholdere, men
Samleren, hvis Interesse er Samlernes, kan ikke undlade at
gøre opmærksom paa, at man i Udlandet har ganske andre
sunde og fornuftige Principper for Afholdelse af
Kunstauktioner, der jo i sig selv er en udmærket Institution.
Saafremt den Tetzen-Lund’ske Auktion kunne give Stødet til
forbedrede Forhold paa dette Omraade, har den ikke
været uden Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free