Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagt Forfatteren. Denne Art kinesiske Broderier, udførte
paa speciel portugisisk Bestilling, er velkendte og afbildede
i Litteraturen. Og endelig fremdrager Forfatteren en i Jern
støbt Kaminplade, hvor Michel Angelos kraftfulde Tityos
er i den Grad misdannet, at
han er blevet til et krøllet Barn
med et helt forkert drejet Ben.
Dette kunstnerisk set alt andet
end fremragende Værk kalder
Forfatteren: »Tityos
Kompositionen bredt og dekorativt
gengivet«, og naar han dertil
knytter følgende Bemærkning:
»Skønt det afbildede
Eksemplar findes i et af det
kunsthistoriske Studiums Hovedcentre,
Kaiser Friedrich Museet i
Berlin, synes dog endnu ingen at
have bemærket dets nære
Tilknytning til den store Kunst«,
saa er Grunden sikkert den, at
Forfatterens Opfattelse af
Begrebet »nær« ikke falder helt
sammen med de af hans
Medmenneskers, som er vant til at
beskæftige sig med
Billedkunst.
Ved Omtalen af Giovannis saakaldte Hovedværk
Farnese-Skrinet i Neapels Museum, som Forfatteren med et meget
lidt dansk Ord benævner Farnese-Casetten, maa man
ogsaa nøjes med en Gengivelse af, hvad andre før har skrevet
derom; sin egen Mening og sit eget personlige Syn derpaa
røber Forfatteren ikke, og man har det Indtryk, at han
ikke kender det af Selvsyn
saalidt som de tidligere
omtalte af Giovannis Værker. Det
er derfor med ikke ringe
Forventning, at man begynder paa
det Afsnit, der behandler
»Hovedemnet« for Skriftet,
Sølvskrinet med Hulreliefferne paa
vort Nationalmuseum. Her har
da Forfatteren haft »Corpus
delicti« ved Haanden og har
i Ro og Mag kunnet hellige sig
Studiet af dem, og da de ikke
tidligere er beskrevet af andre,
falder Fristelsen for atter at
nøjes med et Referat bort af sig
selv. Men unægtelig, skuffet
bliver man da, naar
Forfatteren overhovedet ikke indlader
sig paa nogen Forklaring af
deres kunstneriske
Egenskaber, — hvad der er saa meget
mærkeligere, som de er de bedste Arbejder fra
Kunstnerens Haand; uden paa nogen Maade at være fremragende,
indbyder de rent stilistisk set til nøjere Undersøgelse, idet
de netop i Stil paa en mærkelig Maade afviger fra alle de
andre i Skriftet afbildede. Kun paa et Punkt vover For-
Forklaringen paa Bjærget. Bjargkrystat
Nationalmuseet, Kjøbenhavn
Uddrivelsen af Templet. Bjærgkrystal
Nationalmuseet, Kjøbenhavn
fatteren sig ud med en Bemærkning for egen Regning, —
og den er forkert! Han fremhæver Krystallen »Uddrivelsen
af Templet« og dens »flademæssige Komposition«, men til
al Uheld er den netop rummæssig; med sine ind i
Baggrunden formindskede Figurer og
den perspektiviske Søjlehal
staar den netop i Modsætning
til de andre Krystaller, som er
flademæssige i
Kompositionen, for de to’s Vedkommende
er Figurerne af samme
Størrelse altsaa holdt i samme
Plan, for den tredies, »Gangen
til Golgata« er det i noget
mindre Grad en flademæssig
Komposition, men nogen
Arkitektur til at skabe rumlig
Virkning findes ikke.
Man kunde ogsaa undre sig
over, at Forfatteren i Teksten
kalder den omtalte Krystal
Udrensningen af Templet,
medens den under Illustrationen
benævnes Uddrivelsen af
Templet. Rent principmæssig
bør et Kunstværk kun have en
Titel — nemlig den rigtige. Illustrationerne i Bogen er
upraktisk disponerede, idet de, som man har Interesse af at
sammenligne, ikke er anbragte sammen. Saavist som et
kunsthistorisk Arbejde som det foreliggende gerne skulde
slutte med et Resultat, en Konklusion, saa undgaar man ikke
en lidt tom Fornemmelse, naar man i Slutningen læser: »Var
Giovanni en Fornyer af Glyptikens Kunst? saaledes som
Mariette har ment, var han en
af de største, ja maaske den
største Ædelstensskærer, som
Renæssancen har frembragt?
som Vasari synes at mene. Kan
det med Rette siges, at han
har dannet Epoke indenfor sit
Haandværk? Vi har søgt at
fremdrage saa mange positive
Oplysninger om Mester
Giovanni og hans Krystalarbejder,
som det har været os muligt,
men til det endelige Svar paa
disse Spørgsmaal er vi ikke
naaet«.
Trods Forfatterens originale
Anvendelse af
Spørgsmaals-tegnene, maa man alligevel
haabe, at han i det bebudede
store Arbejde om
Renæssancens Glyptik og i de følgende
Numre af »Studier fra
Nationalmuseet« maa have større Held til, i Kraft af sit
personlige Syn paa Kunst, at bringe sine Læsere Svar paa de
Spørgsmaal, Opgaven stiller, — og saaledes ogsaa virkelig
løse den.
87"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
