Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAX SVABINSKY
Paa den czekoslovakiske Grafikudstilling paa Charlottenborg i Fjor gjorde man et indtagende
Bekendtskab med Max Svabinsky, Føreren indenfor det sympatiske Folks Kunst. — Da Samleren ser en
Opgave i at gøre danske Kunstvenner bekendt med andre Nationers Kunstliv og da vi netop blandt
vore faste Medarbejdere har Biblioteksassistent C. E. Hansen, som er den herhjemme, der mest
indgaaende har studeret Czekoslovakiets Kunst, bringer vi her en Studie over den czekoslovakiske Mester.
A Madame Bozinova, représenlante de l’art tchécoslovaque en Danemark
I Max Svabinsky har den sidste Menneskealders
czekoslovakiske Kunst sin mest repræsentative Skikkelse. Hans
Plads indenfor sit Lands kunsthistoriske Udvikling er
der tidligere redegjort for paa dette Sted (Samleren,
1924, S. 132—33); han var blandt den Flok udmærkede,
særprægede czekoslovakiske Grafikere, som et
Kunstpublikum i København og
Aarhus i Fjor fik
Lejlighed til at lære at kende,
og Svabinsky vakte
iblandt dem særlig
Beundring og Interesse.
Har man, som den, der
skriver dette, ved Besøg
i Moderni Galerie og i
Kunstnerens Atelier paa
Kunstakademiet i Praha,
ved Gennemsyn af hans
Skitsebøger, Udkast og
Størstedelen af hans
grafiske Arbejder samt
gennem de ham viede
Monografier, faaet et fyldigt
Indtryk af hans Storhed,
saa undres man i
Sandhed over, at hans Navn
endnu ikke har fundet
Vej til de kendteste
internationale Kunsthaandbø-ger paa Hovedsprogene.
Max Svabinsky blev
50 Aar i Oktober 1923
og har vel nu naaet sin
Kunsts Højdepunkt, som
kun mangler den
internationale Anerkendelses
Apostrofering. Som
Lærer i Figurmaleri og i de
grafiske Kunster ved
Kunstakademiet i Praha siden 1910 indtager han en
betydningsfuld Stilling indenfor Øjeblikkets czekoslovakiske
Kunstliv, selvom han staar udenfor de helt moderne
Strømninger, der ogsaa dernede gør sig gældende.
Hans Udvikling har stedse været opadstigende; den har
formet sig forholdsvis retlinet og organisk uden altfor
voldsomme Sidespring. I »Moderni Galerie« er det muligt
at følge hans Kunst i de tre Udviklingsfaser, man har
kunnet skelne og som i Korthed lader sig karakterisere
saaledes: Til en Begyndelse en lidt abstrakt, æventyragtig
Spiritualisme iblandet sentimentalt-romantiske Efterklange ä la
Prærafaelisme, som imidlertid temmelig hurtigt forenkles
og lutres til en Art lyrisk Realisme, der uden at savne
et mildnende Drømmeskær siden slaar over i en kraftig,
Max Svabinsky: Tigerkamp. (Studie til „Diana" 1921) Akvarel.
panteistisk Naturrealisme, hvor alt gløder i fyrig
Livshen-givelse.
Denne organisk forløbende Udvikling dækker imidlertid
en stadig Søgen og uafbrudte Forsøg med Materialet;
Svabinsky har da ogsaa taget næsten alle billedkunstneriske
Udtryksmidler i sin Kunsts Tjeneste, rjaar lige undtages
Billedhuggerens, og har
vundet et enestaaende
fuldkomment teknisk
Herredømme, der tjener
hans Haands og hans
Sinds Skabermagt. Han
kommer dog ikke derfor
lettere til sine
vidunderlige Resultater. Den
Rigdom af Studier og
Udkast, som ethvert af hans
Arbejder har affødt,
vidner tilfulde om den Flid
og
Samvittighedsfuldhed, hvormed Kunstneren
altid gaar til Værks og
beviser samtidig hans
kunstneriske Respekt.
Næppe eet af sine
Malerier har han ikke først i
Enkeltheder gjort
utallige Udkast og Skitser til
i Kul og Blyant og gaar
han endelig i Gang med
Arbejdet paa Staffeliet,
saa tagerhan, især
naturligvis naar det gælder
monumentale Lærreder
— og Svabinsky ynder
og behersker det store
Format —, ogsaa i Olje
adskillige Detailstudier,
der hver for sig er
færdige Kunstværker. I sjælden Grad kender Svabinsky sit
færdige Værk tilbunds, han har optaget hver lille Del deraf
i sig, før han har skabt det endelige Storværk, som dog
ikke derfor bliver interesseløst ved fotografisk Udpensling
og Detailmaleri i f. Eks. Vermehren’sk Forstand. Ved
denne sin Arbejdsmetode gaar endelig hans Evner som
Tegner og Maler op i en højere Enhed, som viser sig i, at
han i sine grafiske Arbejder aldrig tilsidesætter det
maleriske Moment og i sine Malerier altid helliger Tegning og
Linievirkning særlig Opmærksomhed. Alt dette gør
endvidere, at end ikke det mindste Rids fra hans Haand lader
den Beskuer urørt, der har et aabent Sind for Liniers og
Formers Spil.
— Hvorfor søge at efterspore Resultater af Kunstnerens
88"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
