- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
90

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ler 79,6X52,3 cm. 1 det hele er hans grafiske Værk af
stor Interesse og for detn, der maaske ikke vil kunne
komme i Besiddelse af nogle originale Blade, byder et Par
Monografier (Palkowsky: M. Svabinsky. Popizny seznam
grafickeho dila. 1897—1923. (Praha, 1923) og »Cent
Dessins« udg. m. fransk Forord af W. Ritter (Stene; Praha
1922) let Adgang til gennem fortrinlige Gengivelser at
lære Svabinskys Grafik at kende og ogsaa deri spore hans
kunstneriske Udvikling og faa Indtryk af hans Evners
Rækkevidde og hans ubegrænsede skabende Fantasi. Det
er blevet sagt, at Svabinskys Færdighed er foruroligende,
idet man næppe vil kunne naa stort videre end han er det

i ubetinget teknisk Magtfuldkommenhed — men den, der
søger at trænge ind i Svabinskys Kunst vil ikke
foruroliges, thi man vil hurtigt føie en Karakter og Personlighed
bag den som en Borgen for, at han aldrig vil misbruge
sine gavmilde Evner til at gaa paa Akkord med de
Fordringer, som maa stilles til stor Kunst.

—■ Det Folk kan prise sig lykkeligt, der straks ved sin
Genindtræden i frit nationalt og kulturelt Liv har en
Kunstens Mester som Max Svabinsky i sin Midte!

SAMLEREN AF DR. W. STEKEL

Samleren er en Fantasiens Don Juan.
Ude i Livet kan han være Asket, eller han
kan være en særdeles trofast Ægtemand.
Men han holder sig altid skadesløs i sine
Samlingers Harem. Han overfører sine
polygame Muligheder paa uskyldige og
harmløse Genstande, hvilket især viser sig hos
den bevidste erotiske Samler, Fetisjisten.
Han lever i Kyskhed og kan give Afkald
paa Kvinden, naar han kun har en Fetisj
til sin Raadighed. Og saa samler han da
i erotisk Extase paa Damesko og føler sig
forelsket til op over begge Øren, naar han
gennemgaar sin Samling.

Samlerbegæret, der til en Begyndelse
var rent erotisk, undergaar en Forvandling
idet det overføres fra Genstanden til
Symbolet, et tydeligt Eksempel paa
Affektforskydning. Alle Samlere er saa at sige Ofre

for den »erotiske Symbolisme«. De bliver
aldrig helt tilfredsstillet. De ernærer sig
ved Aander og fodrer deres Kærlighedssult
med Luftsyner. Hvilket ogsaa bevirker, at
Samleren aldrig falder til Ro. Han holder
aldrig op med at samle. Hvis han sælger
en Samling, saa anlægger han straks en
ny; eller han giver sig i Lag med at bytte,
at udbedre eller omforme den. Han holder
først op med at samle, naar Tilværelsens
allerstørste Samler har kaldt ham bort fra
Jorden.

Ak, vidste Menneskene blot, hvilke
Summer af Kærlighed og Smerte, der ødsles
bort ved Auktioner, hvor Samlinger
sælges, saa vilde de forfærdes ved dette
Erhverv. Men Livet vilde vel være umuligt,
hvis man skulde overtænke alt. Vi tager al-j
tid vore Glæder af fremmede Smerter.

Naar Don Juan faar Bugt med en Rival,
saa har han dermed betalt sit Bytte.
Saaledes med Samleren, der altid er glad og
lykkelig, naar han kan faa tilkæmpet sig
et kostbart Stykke fra en anden Ejer.

Men hans Genstande mister ikke let
deres Værdi. Med Alderen stiger de i Værdi.
Om hundrede Aar er det Mærke en
Raritet, der i Dag intet er værd. Møbler bliver
værdifuldere, naar de ældes. Men hvad med
Kvinderne? Ja, betænk kun et i Don Juans
Erindring; levede de videre, som han
havde besiddet. Man er egentlig Samler for
Erindringen. Og hvor meget her i Livet
er ikke ene og alene en forfængelig
Samlen paa Minder, der stedse ødsles bort.

Dr. IV. Stekel,
(i »Jahrbuch deutscher Bibüophilen«,
Jahrg. 10—11. — Perles, Wien).

90"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free