Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vate Atelier, saa vidt det er ham muligt at skaffe dem
Arbejde. Det vilde jo i hvert Fald være smukt, om det var
saaledes. Man oplevede da ogsaa under Proceduren i den
Injuriesag, som for nogen Tid siden verserede angaaende
Professorens Stilling til Tanken om Johannesgruppens
Fornyelse, at se omtalt med Anerkendelse just det, som
Professoren mærkelig nok var blevet fornærmet over, nemlig
clen altsaa fejlagtige Formodning om, at Hensynet til
muligt Arbejde for hans Elever skulde have været
medbestemmende for Professorens Holdning.
Nu skal det være langt fra os at betvivle, at Professoren
selv er klar over Grænserne mellem hans officielle
Virksomhed som Akademilærer og hans private som
Billedhugger. Derimod tror vi ikke, at Offentligheden har fuldt saa
let ved at finde Grænsen. At Professoren privat beskæftiger
forhenværende Akademielever berettiger ham jo nemlig
ikke til at møde særligt Hensyn, hvor offentlige Arbejder
skal udføres af danske Billedhuggere — og i Følge
Opgavens Karakter maatte Medvirkning til Marmorudførelse af
Thorvaldsens Gruppe selvfølgelig, naar den eventuelt
skulde have været forbeholdt Akademieleverne, have været
overladt de videst udviklede, altsaa de forhenværende paa
Professorens private Atelier. Nu, Tilfældet forelaa altsaa
ikke, men det illustrerer, hvor vanskeligt det kan være for
Offentligheden at lægge sin Sympati paa rette Sted.
Nogen Sympati kunde der maaske ogsaa være at
forbeholde Landets øvrige Billedhuggere? Det maa jo
erindres, at Statens væsentligste Støtte til vor Kunst just er
Opretholdelsen af Akademiet — bortset fra lidt Rejsepenge
og Andel i den tre Værelsers Lejlighed i Stormgade, som er
overladt Foreningen »Kunst for Varer«. Vi andre glæder
os selvfølgelig over Statens Støtte til vore fremtidige
Arvtagere; men vi vilde lige saa lidt som Prof. Utzon Frank
selv finde det rimeligt, om »Elevhensynet« udviklede
Skolen, saa lidt som Professorens private Efterskole, eller hvad
man nu vil kalde den, til et Slags autoriietsbegunstiget, for
ikke at sige statsmonopoliseret Konkurrenceforetagende til
al anden mindre benaadet Billedhuggervirksomhed her.
Til Klarlæggelse af Forholdet med Hensyn til hvem der
er nuværende og hvem der er forhenværende Elever af
Prof. Utzon Frank vilde Udstillingen i Kunstforeningen
have kunnet give fortræffelig Støtte. Beklageligt, at
Professoren lod denne Lejlighed glide sig af Hænde!
Rikard Magnussen.
YNGRE DANSK KUNST
JEG er 42 Aar. Har gaaet en
kort Tid paa Akademiet i 20
—21 Aars Alderen, og
derefter arbejdet paa egen
Haand. — Jeg har altid været
alvorlig optaget af mit Arbejde, og
dermed min Udvikling.
Naar jeg i de Aar der er gaaet,
har kunnet arbejde i Fred og Ro,
og kunnet følge mine bedste
Indskydelser, saa skyldes det
Privatsamlerne, som har købt mine
Billeder.
Privatsamleren, ham maa jeg
her have Lov til at prise. Hvad
vilde dansk Malerkunst have
været uden ham? — Med den
største Kærlighed og Forstaaelse har
han samlet danske Maleres
Arbejder, været en uvurderlig Støtte
for den enkelte, og en Bevarer
af hele vort Maleri, foruden har
han skænket meget betydelige
Summer til Understøttelser og
Legater. Det politiske Samfund
har vist og viser en fuldkommen
Mangel paa Forstaaelse og
Interesse for vor Kunst, og slaar sig
dog paa Brystet over Landets
Kultur.
Hvad var der blevet af C. A.
Jensen, Dankvart Dreyer, Købke
og mange andre uden vore Sam-
lere? — Havde Hammershøjs 5
Portrætter, Willumsens »Efter
Stormen«, Ejner Nielsens »Den
Svangre« ikke været saa store
Billeder, havde Privatsamlerne
ogsaa nok bevaret dem, og
sparet os for den Skam, at
Hovedværker i dansk Maleri for stedse
er gaaet tabt for Landet.
Hvor let kunde det ikke være
gaaet paa samme Maade med
Skovgaards »Kristus i de dødes
Rige«.
Nu samler Kunstmuseet de
Billeder som for længst er
anerkendte og bevarede af andre, og
høster Laurbær paa deres
Forgængeres Uforstand og
Forsømmelse, medens ogsaa de
forsømmer og glemmer deres egen Tid.
Min Tid er og har været en
meget vanskelig Tid, uden
Traditionens stærke Støtte, med Splittelse
til alle Sider. Har man som jeg
ikke haft Rod i en af Klikerne,
har det været yderligere
vanske-ligt.
Det maa være ens Trøst, at er
der noget ved ens Arbejder, lever
de trods alt.
92
Johannes Glob: Madonna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
