Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUGOSLAVISKE KUNSTINDTRYK
I Overensstemmelse med „Samleren"s vide Horizont har vi bedt vor Medarbejder, Biblioteksassistent
C. E. Hansen, der særligt interesserer sig for det af Verdenskrigen saa stærkt omformede Østeuropa,
om at fortælle om Kunstlivet i Jugoslavien, som han besøgte paa en Studierejse sidste Sommer.
Ivan Mestrovic: Mausoleet i Ragusavecehia,
Indgangsportal
DE sydslaviske
Brødre-I folk, Serber, Kroater
og Slovener bragtes
af Fredstraktaterne
sammen i een Ståt, Jugoslavien
populært kaldet. Det øvrige
Europas Kendskab til disse Folk,
der har ført en forhutlet,
national Tilværelse under Osmanners
og Habsburgeres Aag, har
stedse været saare ringe og naar
man vil vove den Paastand, at
der indenfor den jugoslaviske
Stats Omraade ihvertfald findes
henved 30 Kunstnere, der er
værdige til at blive maalt med
vesteuropæisk Alen, saa mødes man
sikkert med Mistillid. Men der
findes virkelig en jugoslavisk
Kunst, omend ikke jugoslavisk i
Ordets nationalt-samlende
Betydning, men foreløbig
temmeligt skarpt adskilt efter de
nationale Lag i en serbisk, kroatisk
og slovensk Kunst med Centrer
henholdsvis i Beograd, Zagreb og Ljubljana. At der rører
sig et Kunstliv bevises allerede af den Omstændighed, at
der findes hele 12 Kunstnersammenslutninger med delvis
forskellige Programmer. Før Krigen, da de nationale Ideer
om jugoslavisk Enhed stemte til Harmoni trods
Landegrænser, var der tillige en Forening »Medulic«, der
kæmpede for en fælles-jugoslavisk
Kunst; Verdenskrigen gjorde Ende
paa den og i Øjeblikket, da de
nationale Krav er virkeliggjort, har de
indre, politiske
Uoverensstemmelser mellem de tre beslægtede
Nationer staaet i Vejen for dens
Genoplivelse, selvom der især iblandt de
Unge er en stærk Lyst til at danne
en national, kunstnerisk
Enhedsfront paa trods af alle
Gruppedannelser.
Efter en udpræget akademisk
Kunst begynder der et alvorligt
Kunstliv i Jugoslaviens
Hovedstæder i Slutningen af 80erne i
forrige Aarhundrede. Det var til at
begynde med udpræget
tysk-orien-teret; München og Wien var de
Kunstcentrer, den Tids Unge
søgte inod; en slovensk Maler, Azbé,
der virkede i München, aabnede
Epoken og dannede en Skole, hvori
Masic i Kroatien og Krstic i
Serbien var de førende. Siden søgte
man ogsaa til Paris for at lære
og efterhaanden har de
jugoslaviske Kunstnere gjort hele den
vesteuropæiske Kunstudvikling
med. Man begyndte ganske vist
lidt sent, derfor blev Tempoet
oftest vel hurtigt og Udviklingen
naturligvis derfor ikke absolut
organisk. Og i sin Iver for at
lære af de andre, undlod man
helt at bevare og hæge om en
særlig national og lokal Note,
som man kun sporadisk finder
udover den, særprægede
Motiver forlener Billeder med.
Jugoslavisk bildende Kunst bliver
saaledes ikke nogen absolut
betydende Faktor i europæisk
Kunstliv, men som et Bidrag til
at lære Folkets kulturelle
Standard at kende, turde det
alligevel være af Interesse at give et
Indtryk af jugoslavisk Kunsts
Ydelser ved at præsentere den efterhaanden ogsaa
europæisk berømte Billedhugger Ivan Mestrovic, hans Hustru,
Kunsthaandværkeren Ruza Mestrovic og Grafikeren
Mi-lenko D. Gjuric. v
Jugoslavernes nationale Kunst har i Ivan Mestrovic faaet
sit mest prægnante Udtryk; han er
tillige et Sindbillede paa Folkets
eget Liv i de sidste Hundredaar:
Gennem Trængsler til Opstandelse
— fra Hyrdedreng til Kunstens
Tinder! Efter lige fra Barnsben af
at have vist formende Evne kom
han i Lære hos en Marmorhugger
i Split og siden ved Protektion til
Wien for at uddanne sig. Allerede
i en Alder af 25 Aar vandt han sig
paa Parisersalonen 1908 et Navn
som Billedhugger og tre Aar efter
udstillede han mere end 70
Arbejder i den serbiske Pavillon paa den
internationale Udstilling i Rom
1911. Hans Skikkelser fra
serbokroatisk Sagn- og Helteliv vakte
Interesse baade hos det
internationale og det hjemlige Publikum ved
deres primitive Kraftfuldhed og
klare, enkle Fonn, der var saare
langt fra at være akademisk, men
105"
Ivan Mestrovic: Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
