Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEPAVILLONERNE I FREDENSBORG SLOTSHAVE
Kunsthistorikeren Fr. Weilbach redegør for de smukke, saakaldte
Thcpavilloner i Fredensborg Slotshave umiddelbart overfor Kongebroen.
ENHVER, som har besøgt Fredensborg, kender de to
pyntelige, saakaldte Thepavilloner i Slotshaven
ovenfor Kongebroen. Som de nu staar, tillukkede
med Skodder og ligesom drømmende om svundne
Tider, synes de os gaadefulde. Navnet »Thepavilloner«
stammer fra nyere Tid og fortæller os ikke noget om de
to Smaahuses
oprindelige Bestemmelse; deres
Ydre synes heller ikke
at røbe noget derom.
I Slutningen af det 18.
Aarhundrede kaldtes de
for »Qrottenhäuser«,
og gaar vi længere
tilbage finder vi andre
Navne. Pavillonerne har
deres Historie, og
maaske kan det interessere
at høre lidt nærmere om
deres Skæbne gennem
Tiderne, især da man
saa godt som intet kan
finde derom, selv i saa
specielle Arbejder som
F. J. Meiers
»Fredensborg Slot« eller V.
See-gers »Fredensborg Slotshave«. — Fredensborg Slot er som
bekendt bygget af Frederik IV i Aarene 1720—24 og fik
sit Navn til Minde om den Fred, som endte den
langvarige Krig mellem de nordiske Riger. Samtidig er Haven
anlagt, og nede ved Søen blev der bygget et lidet kongeligt
Lysthus, som kaldtes »Eremitagen«. Det er forlængst
forsvundet; men dets Beliggenhed kendes fra et Kort, som
Kongen i 1729 har ladet udføre af to unge Officerer,
Holger Rosenkrantz og Lauritz Thura, den senere berømte
Bygmester. Kortet hænger endnu, sammen med flere andre
fra samme Tid, i Slotsforvalterens Kontor og er signeret
af Rosenkrantz. Det viser, at Eremitagen laa neden for de
to Pavilloner helt nede ved Søbredden eller rettere i Søen,
bygget paa nedrammede Pæle. — Det var en Modesag,
at der til et kongeligt Slot
hørte en Eremitage. Ofte var
det ret store Bygninger i to
Etager, hvori der var
installeret en saakaldet
»Eremitage-Maskine«, en Slags
Elevator, som bragte det dækkede
Bord fra nederste Etage eller
fra et Køkken i Kælderen op
til Spisesalen i øverste Etage.
En saadan Indretning
fandtes paa Christian VI’s Tid
ogsaa i den store Jagtpavillon
i Jægersborg Dyrehave, som
har bevaret Navnet »Eremi-
tagen«. Men paa Fredensborg var Maskinen, ligesom paa
Frederiksberg og senere paa Christiansborg, installeret i
selve Slottet. Eremitagebordet stod i Dronningens
Forgemak, som af den Grund ogsaa kaldtes Eremitagen.
Den lille Eremitage ved Søen, som kun var i een Etage
og ifølge sin Beliggenhed ikke havde nogen Kælder, kan
ikke have indeholdt
nogen Maskine. Hensigten
med den har blot været,
at Kongen og
Dronningen, Anna Sophie, paa
smukke Sommeraftenei
kunde indtage deres
Maaltid under tvangfri
Former og samtidig
nyde Udsigten over Søen.
En lille Akvarel, som
hænger paa Rosenborg,
giver nogen Forestilling
om, hvordan det
kongelige Lysthus saa ud.
Billedet er ganske vist
noget fantastisk og ikke
helt paalideligt. I
Baggrunden ser man f. Eks.
Slottet, skønt det er
ganske udelukket, at det kan ses fra dette Sted. Men i
Hovedtrækkene kan man vel nok stole paa, at Lysthuset
er rigtig gengivet. Det havde den paa hin Tid saa yndede
ottekantede Form, Hjørnerne var smykkede med
Halvsøjler eller Pilastre, og der var fine Indfatninger omkring
Døre og Vinduer. Udenom Huset var der en Omgang med
Balustre, og herfra fører nogle Trin ned til
Landgangsbroen. Hvis de høje Herskaber ønskede at foretage en
Sejltur, laa det kongelige Lystfartøj parat, trods sin
beskedne Størrelse rigget som en Orlogsmand og med
Kanoner ombord, saa at der kunde affyres Sahitskud ved given
Lejlighed.
De to firkantede Smaahuse var fra først af kun
Neben-bygninger til Eremitagen. Den ene, den nordlige, var
indrettet til Køkken, den anden
var Kavallerernes Spisestue.
Den svarede altsaa til Rosen
paa Slottene. Det er
karakteristisk for Baroktidens
Stræben efter Symmetri, at de to
Huse, trods deres ganske
forskellige Bestemmelse, er
bygget ganske ens. Bygmesteren
var Overlandbygmester Johan
Cornelius Krieger, som ogsaa
maa have været Mester for
Eremitagen. Opførelsestiden
er Aaret 1725.
I det indre er der endnu
123
Thepavillon i Fredensborg Slotshave
Thepavillon i Fredensborg Slotshave
Titepavillonerne i Fredensborg Slotshave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
