Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL MADSEN: NEDERLANDENES MALERKUNST
I DET SYTTENDE AARHUNDREDE
(O. B. N. F. - M25)
DEN Bog Karl Madsen har udsendt er en
koncen-| treret Fremstilling af et Stof, som er det rigeste
I og mangfoldigste af alle Epoker. Intet Steds har
Samlerlysten betydet saa meget som netop i
Nederlandene i det 17. Aarhundrede, og Karl Madsen
begynder sin Bog med en Beskrivelse af det her afbillede:
Cor-nelis van der Geests Billedgalleri i Antwerpen:
»Den store Billedsal faar sit Lys fra venstre gennem
høje Vinduer, der vender ud mod Schelden. Paa den
modsatte Væg giver indgangsdøren Udsigt mod eti pragtfuld
Forgaard; Dørkarmen har under Ejerens Vaaben hans
Devise: Vive F esprit! (=de Qeest). Paa begge Sider af
Døren staar en Række Statuer, Væggene er fra Gulv til
Loft fyldt med Malerier, tæt — altfor tæt —
sammenklistrede Ramme ved Ramme, endda staar mange Billeder
paa Gulvet, rundt om paa Borde og Møbler flyder
Smaabilleder, Kobberstik og Bronzestatuetter i malerisk Uorden.
Galleriet synes en stor Kunsthandlers overfyldte Magasin.
Men mange andre Billeder vidner om, at et herskabeligt
»Constcamer« dengang burde se saaledes ud. Samme
Karakter har baade David Tenier’s Fremstillinger af
Erke-hertug Leopold Wilhelms pragtfulde Galleri og Tilborchs
Billede i Kjøbenhavn af Interiøret hos en mindre, fornem
og kræsen Samler. Samme Karakter har endog de flamske
Maleres Fantasikonstruktioner af Billedgallerier, der aldrig
har eksisteret. Et Billede i Haag af Willem van Haecht
viser adskillige af van der Geests Malerier udlaante til et
Galleri, hvor Apelles er i Færd med at portrættere
Alexander den Stores Elskede. Undertiden har forskellige Malere
egenhændigt udført og betegnet de Billeder, der foregaves
ophængte i et saadant Fantasi-Galleri, hvorved Samlerne
opnaaede paa samme Maleri at faa flere Kunstnere
repræsenterede. De mange Fremstillinger af virkelige og
opdigtede Gallerier — talende Vidnesbyrd om Samlerlyst og
Samlerglæde — er en mærkelig Specialitet for de spanske
Nederlande i det 17de Aarhundrede.«
Karl Madsen skildrer nu i van der Geest en af
Antwerpens virkelig store Samlere, som ejede en Række
Mesterværker, og gaar saa over til at fortælle om Byens store
Malergenie Peter Paul Rubens, Tilblivelsen af en hel
Række af Rubens Mesterværker behandles saa livfuldt og
overbevisende, at man fuldtud forstaar hvad Kunstnerne har
villet og ogsaa Mesterens Forhold til og Indflydelse paa
sine Elever, af hvilke van Dyck selvfølgelig faar den mest
indgaaende Omtale. Men med Jacob Jordaens er Karl
Madsen igen paa et Omraade, som helt og fuldt har hans
Hjerte og vort Kunstmuseums store Billede,
»Færgebaa-den«, nævner Karl Madsen som næst Rubens Kennesse,
det mest fremragende flamske Folkelivsbillede. Interessant
er Skildringen af en Rejse, Rubens foretager i Holland,
hvor han mærkelig nok ikke netop faar Øje paa de
Kunstnere, der for Eftertiden er blevet staaende som de
største. — Som den udmærkede Skribent, Karl Madsen
er, former han hermed naturlig Overgangen fra den flam-
ske til den hollandske Malerkunst. Ligesom Rubens blandt
Flamlænderne har faaet den mest indgaaende Behandling,
saaledes rager ogsaa Kapitlerne om Rembrandt op over
Skildringen af de hollandske Malere. Karl Madsen er jo
her i Centret af det Omraade hvor hans Indsigt er størst,
og hvor han mest har Anledning til at udfolde hele sit
virtuose Talent, som overbevisende og fængslende
Skildrer. De følgende Linier, i hvilke han beskriver
Ejendommeligheden ved Rembrandts Billeder, vil sikkert paa
enhver Læser virke slaaende:
»Takket være baade Følsomheden i sine Malerøjne og
Følsomheden i sin Sjæl havde Rembrandt set, hvilke
Stein-ningsakkorder et tindrende Lys fra en snever Lyskilde
anslog, blot ved at falde ind over en skaldet Pande eller et
Ansigt med Øjnene skyggede af en bred Baret. Han
iagttog, hvorledes enhver Tones Styrke bestemmes af dens
Omgivelser, og Modsætninger mildnes af den alle Legemer
omsluttende Luft. Han opdagede i Tonernes Afstemning,
i Skyggernes og Halvskyggernes Clair obscur en Verden
af Mystik. Han fandt Eventyret om Lysets Kamp,
hvorledes det hvisker, hulker og sukker i dunkle Kroge, sniger
sig ind paa sin Fjende, bryder pludseligt frem som et
Skrig eller breder sig jublende i Sejrens Fest. Lyset, der
blev levende og talende, tog han i sin Tjeneste og lod det
udpege, hvad vi klart kunde se, og hvad vi kun skulde
ane; han formælede det med Farver, der stedse blev
finere og varmere, med ambragyldne Toner i udsøgte
Harmonier. Altfor ødselt syntes baade Lyset og Farverne ham
anvendte af Naturens Haand; derfor tog han med Geniets
Ret Herredømmet over dem i sin egen«.
Karl Madsen’s Skildring af Rembrandts Liv virker saa
tragisk som Begivenhederne netop formede det. Uden Spor
af Patos, men uendelig gribende, slutter Karl Madsen sin
Beretning om Rembrandt, efter at have fortalt hvorledes
den gamle Mester blev ensom, da hans Paarørende faldt
bort:
»Den eneste han nu havde hos sig, var hans og
Hen-drikjes syttenaarige Datter. Han døde den 4. Oktober 1669,
uden at det synes at have vakt den mindsie
Opmærksomhed«.
Men naturligvis faar man ogsaa et Overblik over den
hollandske Kunst i Almindelighed, saavidt de ret snævre
Rammer Karl Madsen paa Forhaand har draget for sin
Bog tillader det. Den er ikke saa meget skrevet for
Kolleger og Specialister som for — om ikke det brede
Publikum — saa dog enhver, som med nogen Ret kan kalde
sig Kunstelsker, og er han det ikke, skal Karl Madsen’s
Bog nok gøre ham til det. Dens største Betydning ligger
netop i, som vi allerede tidligere har haft Lejlighed til at
sige det om Karl Madsens Forfatterskab i Almindelighed,
at den hos Læserne skaber en Længsel efter at se de
omtalte Maleres Værker. Derfor fortjener den ogsaa den
største Udbredelse.
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
