Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. 0. Hansen: Exlibris
II.
Heraldik. Vaabener,
Bomærker, Signetbilleder o. lign.
egner sig fortræffeligt til
Materiale for Exlibris. Desværre
maa jeg give Ernst v. d. Recke
Ret i, at Sansen for Heraldik
er i en sørgelig Forfatning. Se
hans fortrinligeArtikkol i sidste
Udgave af Salmonsens
Konversationsleksikon.) I tyske
Exlibris finder vi en stor
Mængde heraldiske, sjældnere
i danske; men til Gengæld gør
de tyske sig ofte bemærkede
ved en paafaldende barbarisk Smag. — Her gengives to:
det ene i Segl-Stil, det andet direkte som Bogejermærke.
H. V. Vestergaard til C. Rasch
er et overmaade nydeligt
Arbejde, dog vilde jeg ønske, at
Bogstaverne mere havde lignet
ophøjede Lakbogstaver; nu er de
tegnede paa Papiret. Dr. med.
Raschs Lægegerning er nydeligt
symboliseret ved
Æsculapslan-gen, der snor sig om en
Herku-ieskølle bag ved Skjoldmærket.
Hakon Spliid til Den
Classen-ske Bogsamling er forbavsende
klart og rent i Linjen; maaske
virker Rammen lidt tør, navnlig,
hvis man i Aanden sammenligner
den med f. Eks. Hans Tegners
overdaadige (maaske
overlæssede) Ornamentik i hans Exlibris
til Gavnø. Men Spliid har her
som i sine fleste andre Exlibris
vist sin Sans for propre, klare
Linjer. Det vilde sikkert lønne sig ved Lejlighed at
behandle Spliid som Exlibris-Kunstner i en særlig
Artikel. Forøvrigt kunde
der skrives om mange
andre Kunstnere paa
dette Felt.
III.
Monogrammer.
Mange Exlibris er helt
uden Billeder og
Vaaben, men kun Navnet
eller maaske blot et
Par Bogstaver er
tilbage. I og for sig
vilde det jo være nok af
Hensyn til Laanere og
Arvinger, om ens Navn
stod i Bogen, men det
kan jo ikke nægtes, at
f. Eks. fhv.
Overbib-liothekar H. O. Langes
Exlibris, der er en al-
Vald}Andersen: Exlibris
li. V. Vestergaard: Dr. Rasch’s Exlibris
mindelig Tryksag, virker
ualmindeligt kedeligt med en net
Frakturtype i rødt og
derunder det dybsindige Udtog af
den grammaticalske
Terminologi i en lille net Antiqva:
»Præsens Imperfectum,
Per-fectum Futurum.«
Bindesbøll var en Mester i
at låve ornamentale
Monogrammer; der groede
Blomster og Blade, Sneglehuse og
herligt vredne Ekskrecenser
ud af hans Bogstaver, og jeg
kender ingen, der som han kunde smykke Bogstaver og
præge dem med sin Særegenhed — det skulde da være
William Morris i England, men det var paa en noget anden
Maade. Ellers skal vi helt tilbage
til de store Bogstavkunstnere
paa Reformationstiden (Albr.
Dürer m. fl.) og de rigtige
Initial-Munke. Om Bindesbøll er
det overflødigt at sige
yderligere; vedrørende hans Exlibris kan
man blot henvise til Anker
Kysters Bog om ham fra 1917
(trykt hos N. P. Thomsen i
Holstebro).
Her viser jeg blot et af Sigurd
Skov til Louis Wengler (1907);
det er et nydeligt Monogram,
baade klart og pynteligt, og med
en sikker og kraft:g Fordeling
af sort og hvidt.
Da min Artikel ikke gerne maa
overskride den Længde, den nu
har, standser jeg, idet jeg dog
ønsker at tilføje, at je^ gerne
ved Lejlighed — ifald Læserne og Redaktionen fremsætter
Ønske derom — fortsætter med mere. Der er mangt og
meget at sige endnu; der ligger Guld i Barrer i vore
Samlinger, der desværre langtfra er fuldstændige; og det vilde
maaske være ikke uden
Interesse at behandle de
forskellige Exlibris-Kunstnere
i smaa Monografier, der
var illustrerede hver med
ca. 10 Gengivelser. Men
dette ligger altsaa i
Fremtidens Skød.
P.S. jeg beder saa vel
Ejere som Tegnere af
Exlibris velvilligst tilstille
Statsbiblioteket et
Eksemplar af deres Exlibris, da
Samlingen her desværre
langtfra er fuldstændig.
Det har jo utvivlsomt sin
store Betydning, at vor
A.Koch: Exlibris
133
H. Spliid: Exlibris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
