Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTINDUSTRIUDSTILLINGEN I PARIS
OVERSIGT — FRA NATIONERN ES GADE
Vor Medarbejder, Kunsthistorikeren Sigurd Schultz der i Vinterens Løb vil skrive en Række Artikler om moderne dansk
Malerkunst her i Samlereu, paabegynder denne Gang den lovede Artikelrække om Kunstindustriudstillingen i Paris.
DENNE Udstilling har en udmærket
Publikumssucces. Den er et kæmpemæssigt Marked af alt,
hvad der er pragtfuldt, Luksus og Overflod. Man
gaar gennem Sal efter Sal overfyldte med alt
det, der gør Paris til et Eldorado for
besøgende Rigmænd. Frankrig
overvælder den Besøgende med sin
Luksus og Rigdom af Varer. Flvad
er her ikke af Luksusmøblementer,
Glas, Keramik, Parfume,
Manufakturvarer, Vin! Og Moder! Hvilke
storstilede Udstillinger af pragtfulde
Klæder! Uoverskuelige Mængder af alt!
Stilarter fra alle Verdenshjørner
har sat hinanden Stævne, og alle
kappes de om at overbyde hinanden i
Overflod og Pragt. Polske og
svenske Tæpper, svensk og tjekkisk Glas,
dansk Keramik, hollandsk Arkitektur,
østrigske Snurrepiberier i ethvert
Materiale, asiatisk-russiske Etnografika
og sovjetrussisk Kubisme, italiensk
Guldmosaik, belgiske Brillanter,
svejtsisk »Tourisme«.
Her er noget for enhver Smag,
mest dog for den, der elsker Pynt — i
kæmpemæssige Magasinudstillinger og smaa Kramboder.
Den billige Smag er heller ikke glemt — den tyrkiske
Pavillon er fuld af orientalsk Godtkøbskram. Og i den
franske Koloniafdelings
Pavilloner præsenteres
man efterhaanden for
pragtfulde Rum
udstyrede i marokkanske
og bagindiske
Stilarter og for rigtige
Negervarer, rigtige
Singhalesere og
utroligt sorte Afrikanegre
med Tatovering. Her
er Fest, her er Farver
og noget, der skinner
og straaler. Intet
Under, at det store
Publikum er henrykt.
Men den, der har
indstillet sin Forventning
efter det strenge
Udstil lingsprogram, og
som kommer for at se
et Udtryk for moderne Aand, for en Vilje til at skabe noget
paa een Gang skønt og nyttigt for Samtiden — han føler
sig overvældet af denne industrielle Rigdom og forvirret
af denne planløse Brogethed. Et enligt Lys i Mørket en-
Danmarks Pavillon. Arkitekt Kay Fisker
Vue over Udstillingens Hovedgade fra Esplanade des Invalides mod Grand Palais
gang imellem, et Glimt af en ren Menneskevilje — det,
synes ham, er alt, hvad han møder af det, han søgte.
Et Studium af dette Kæmpeskue ændrer imidlertid snart
dette Førsteindtryk. Det staar ikke slet saa galt til, og
der er meget at lære her, saa sandt,
som man lærer baade af godt og ondt.
Men først og fremmest maa man
glemme forudfattede Meninger og søge
at leve sig ind i de højst forskellige
kunstneriske Formsprog, der her er
repræsenterede. Man maa søge at
forstaa, hvorledes disse fremmede
Mennesker tænker og føler, og hvorfor de
former deres Ting saaledes. De
mange divergerende Meninger om Kunst
kommer ofte af, at man bedømmer
Tingene ud fra et i ni af ti Tilfælde
forkert Standpunkt, nemlig sit eget
individuelle. En retfærdig og en
virkelig Vurdering naas kun, naar
Tingene ses ud fra de dem givne
Forudsætninger, i Sammenhæng med den
Jord, hvoraf de er groede. Der er
Grund til at fremhæve dette. Thi det
synes, som om Danske har en vis
Tilbøjelighed til, naar de kommer til
Udlandet, at se det fremmede udelukkende med danske Øjne
og afsige deres Dom derefter.
En Franskmand sagde til mig, at Frankrig ikke havde
nogen moderne
Arkitektur — det havde
altid været de smaa
Tings Land, tilføjede
han forklarende.
Betragter man
Udstillingens Arkitektur og
hele arkitektoniske
Planlæggelse, maa
man desværre sande
hans Ord i alt for høj
Grad. Den sidste er
ret umulig —
Udstillingen er ikke nogen
Helhed, et Ensemble,
den er en haabløs
Forvirring af
Pavilloner.
Dog findes der et
Tilløb til en fast
Ramme. Udstillingen er
lagt efter to Længdeakser, en Hovedakse fra Grand Palais
over Pont Alexandre 111 og Esplanade des invalides til
Hotel des Invalides og en Tværakse fra Place de la
Concorde over Cours la Reine og Cours Albert ler til Plac’e
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
