- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
138

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de l’Alina, skærende Hovedaksen straks bag
Hovedindgangen ved Grand Palais, saaledes at Planen stort set
bliver et T. Meget klogt har man lagt de fremmede
Landes Pavilloner i Tværaksen, og saa skulde man have et
storslaaet Vue ned ad Hovedaksen med Invalidehotellets
Kuppel som en pragtfuld Baggrund.

Aksen afsluttes ogsaa for sin nederste Ende af lange
låve Bygninger, der
skulde kunne lukke
uden at tage Synet fra
Invalidehotellet, og
man har forsøgt at
gøre Esplanaden til en
sluttet Gaard ved at
indramme den med et
Par firkantede
Taar-ne og meget
langstrakte, hinanden
flugtende Pavilloner
paa begge Sider. Ved
de sidste har Pluniet
ind mod Pladsen lavet
lange aabne Gallerier,
som ikke er ilde.

Men disse
Bestræbelser er slet ikke blevet effektive. Intet er tilstrækkelig
markeret og fremhævet, ingen store Linier og ingen
Ensartethed nogetsteds. Tværtimod har man overalt fyldt op
med Pavilloner, store og smaa, bygget af forskellige
Arkitekter i de mest forskellige Faconer og ud fra vidt
forskellige Synspunkter. Og Broen er fyldt med to Rækker
Butikker, som spærrer det vide Udsyn ned ad Hovedaksen.
Var den saa endda
god i sine
Enkeltheder, denne franske
Udstillingsarkitektur.
Saaledes er det
imidlertid ikke, ja, Dele af
den er bygget i en
løjerlig, pyntet Stil,
en Kransekagestil,
hvad ogsaa bidrager
til at give det hele
Karakter af en Samling
beclre Markedsboder.

Dette er saa meget
mere paafaldende,
som Udstillingen har
en pragtfuld
Beliggenhed, midt i en stor
Byarkitektur,
storstilet og sikker i sine Proportioner, med Evne til at inspirere
Enthusiasme og Vidsyn. Det er jo netop denne
Arkitektur, der har gjort Paris til den pragtfulde By, den er —
dette stort tænkte Anlæg, der ufravigelig maa stemme den
Fremmede til Beundring. Og hvilken Inspirationskilde
ligger der ikke i selve Stedet — Invalidedomen, Napoleons
Grav som Baggrund.

Imod dette kommer Gøteborgudstillingen i 1923 til at

Pont Alexandre III med Butikkerne

Dekorativ Udstillingsarkitektur paa Esplanade des Invalides

staa i straalende Erindring. Den var virkelig en
arkitektonisk Bedrift, en sluttet Helhed og behersket i alle
Enkeltheder. Nu fortryder man næsten, at man i sin Tid havde
Randbemærkninger at gøre.

Tværaksen danner til Dels en Nationernes Gade. I denne
ligger den danske Pavillon ud for Grand Palais, imellem

Tyrkiet og
Grækenland, med Jugoslavien
som Genbo og ikke
langt fra
Sovjetruslands i kubistisk Stil,
af Træ og Glas
byggede Hus.

Pavillonen vækker
gennemgaaende
blandede Følelser hos
Danske, men skal
have haft Succes i
franske Kunstnerkredse.
»De beaucoup le pius
réussi des pavillons
étrangers et
assuré-ment tine des
meilleu-res oeuvres de
l’Ex-position« har den udmærkede franske Interiørarkitekt
Francis Jourdain kaldt den — meget forstaaeligt, naar man
tager den theoretiske Interesse i Betragtning, der for
Tiden hersker imellem de mest fremskredne franske
Arkitekter. Pavillonen er nemlig et Stykke klart tænkt
theoretisk Arkitektur — tænkt som en flyttelig Blok, der kunde
anbringes hvorsomhelst paa et Terrain af forskelligartede

Pavilloner, uden at
dens egen Arkitektur
tager Skade. Den
indre Inddeling slutter
sig godt til Blokkens
ydre Form, ligesom
det høje Gulvplan har
fundet et snedigt
Udtryk udadtil gennem
de to Trapper. Men
Huset mangler den
Stemning i Interiøret,
som er absolut
nødvendig for en saadan

[-Gennemgangspavil-lon.-]

{+Gennemgangspavil-
lon.+} Man gaar
igennem, forbavses over
pludselig at finde sig
udenfor igen og har
slet ikke Indtryk af at have været paa Besøg hos Danmark.
Man kan skyde Skylden paa de fuldkommen mislykkede
Vægdekorationer, men i Virkeligheden ligger den lige saa
meget hos Arkitekten. Er det muligt paa Vægflader af
denne Form at skabe en bærende Stemning i et Rum?
Sagen er vel den, at Huset er for theoretisk tænkt og dertil
udvendig fra: Idéen er Klodsen og dens Facon, det er ikke
en Rumkomposition. Dette leder os over til en anden Anke,

138

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free