- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
140

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



den for en Nationalpavillon højst uheldige, at Pavillonen
ikke har nogen national Karakter. Alene Navnet paa
Muren siger een, at dette er Danmarks Hus — man fatter det
ikke af Husets blotte Udseende. Herfor gives ingen
Undskyldning. Moderne
Arkitektur kan
udmærket bære et
nationalt Præg. Man
behøver ikke at opnaa et
saadant ved, som f.
Eks.- japanerne har
gjort det her, at
opføre en specifik
national Hustype.

Et af Udstillingens
interessanteste
Punkter er den Kamp for
Hævdelse af
Nationens Selvstændighed,
som præger en
Gruppe Lande, især Østrig
og Polen og ogsaa
særligt
Tjekkoslovakiet og Jugoslavien —
dette, at disse benytter
deres Deltagelse i Udstillingen til at hævde deres Kulturs
særlige Karakter og dermed deres Eksistensberettigelse og
Værdi i de ledende Nationers Række. De har forstaaet,
disse Lande, hvad det betyder at være med i en saadan
Ver-densopvisning — forstaaet, at
intet økonomisk Offer her kunde
være for stort, og til Trods for
Fattigdom og fortvivlede
Valutaforhold gjort deres yderste.
Dette bør være en gavnlig Lære
for os i Danmark, som næppe
altid er helt klare over Værdien
ved Verdensudstillinger og
Nødvendigheden af at gøre noget
alvorligt ud af sin Deltagelse.

Dette Moment kommer klart
til Orde i Østrigernes
Særkatalog, paa hvilket der — ligesom
det er Tilfældet hos Svenskerne
— er ofret stor Omhu og stor
Bekostning. Fhv. Udenrigsminister
Alfred Grünberger nævner i sin
Indledningsbemærkning
Verdensudstillingerne i Paris 1867
og 1878. »Disse to Udstillinger«,
siger han, »blev os særlig
værdifulde ved, hvad de bidrog til
Udviklingen af vore dekorative
Kunster. Dér skabtes deres
Berømmelse, og nogle østrigske
Huse, som Lobmeyrs Glasværk,

vandt deres fremragende Position ved den Succes, som de
havde paa disse Udstillinger.« Og Præsident for
Handelskamret i Wien Franz Quidenus, tillige Præsident for
Østrigernes Udstillingskommissariat, udtaler i en Bemærkning

Esplanade des Invalides. I Baggrunden Hotel des Invalides

Sovjetruslands Pavillon. Bygget af Glas og Træ i kubistisk Stil

sammesteds om »Le röle économique des arts décoratifs et
industriels en Autriche« »Publiciteten er moderne Handels
Livsprincip. Den tvinger til at fremstille sig i fuldt Dagslys,
at fastslaa sin Nærværelse paa energisk Maade. Hvorledes

de økonomiske
Forhold saa end var,
maatte vi gøre alt,
hvad der stod i vor
Magt for at drage
Fordel af en saadan
Chance. For Østrig drejer
det sig særlig om at
visCj, at trods alle
udstaaede Prøvelser er

dets intellektuelle,
kunstneriske og
industrielle Formaaen
stadig levende og
frugtbar. Naar det er
lykkedes os at bevise
denne urokkelige
Livskraft ved vor
Deltagelse i Udstillingen, vil
vi finde vore
Anstrengelser rundeligt
belønnede.« — Disse Betragtninger har Østrigerne bragt til
Udførelse ved deres Udstilling og gjort det med en
Dygtighed, der er lige beundringsværdig ved sin Konsekvens og
sin Energi. De har meel den berømte og fremragende Josef
Hoffmann som ledende Arkitekt
og Hovedarrangør udrettet et
kæmpemæssigt Arbejde. De
udstiller en Mængde Varer, og
deres Pavillon er helt lagt an som
Udstillingsmagasin. Egentlig
skulde disse Pavilloner kun
være repræsentative Bygninger, men

Repræsentationsvirksomheden
er her indskrænket til det mindst
mulige. Pavillonen er rig paa
Afveksling, fuld af lyst Humør og
harmonerer derved i
arkitektonisk Stemning med de mange
Smaating, den rummer. Denne
Stemning anslaas allerede
udefra ved de symbolske Emblemer
med tilhørende Navne paa
berømte Østrigere, især Musikere,
der er strøet over Facaderne.
Hoffmann har ikke villet nøjes
med den afsatte Plads, men har
ogsaa bygget paa den ancien
Side af Spadserefortouget bag
Pavillonrækken langs Seinekajens
Brystværn. Han har indrettet
sit Hus som to Pavilloner,
forbundne med hinanden tværs over Fortouget ved en kort
aaben, Søjlegang. Ved Anordningen af Lokalernes
indbyrdes Forbindelse og ved lange Korridorer fører
Arkitekten paa en meget sindrig Maade den besøgende gennem

140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free