Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tene. Kongen kom kørende i sin lille Jagtvogn, med
Konferensraad Wegener ved Siden; Kongen kørte selv, og da
han maatte holde for de Vogne, der skulde igennem
Porten, slog han et mægtigt Knald med Pisken, saa Hestene
sprang i Tøiet, idet han raabte med sin stærke Røst:
»Bliver det til Noget?« og saa kom
han da igennem.
Filosofgangen løb nedenfor
Volden til henimod Langebro og
var ogsaa en yndet Spadserevej
for Gaaende og Ridende. Fra
Bastionen med den gamle
Stubmølle, »Lucicmøllen , kunde man
om Aftenen se det meste af
Tivolis Fyrværkeri og fra
Bastionerne henimod Ryssensteens
Badeanstalt havde man en
glimrende Udsigt til Kalvebodstrand,
Amager med flere af Byerne
længst ude i Horisonten, Kjøge
Bugt, ja dengang havde
Kjøbenhavn Udsigter og dog
klagede man over Mangel paa
frisk Luft — saa maatte
Voldene falde; men hvad kom der
istedet: et tæt uoverskueligt
Bælte af bebyggede Kvarterer,
der gav Byen et mange Gange
større Omfang og tilførte den et
Menneskemylder, som
fuldstændig tilintetgjorde dens gamle
hyggelige Udseende; men
bevares, den skulde jo være
»Storstad«. — Men det var jo den gamle By, jeg var ved, og der
er da endnu Partier og Kvarterer, hvor man kan henflyttes
til Frederik VI’s Dage. Et Kvarter, der er totalt forandret
er det som tidligere kaldtes »Holmens Kanal«, fordi her løb
en Kanal fra Holmens Kirke, bag om det kgl. Theater og
botanisk Have, og som gjorde
Gl. Hohn til en 0 eller Holm;
den er forsvundet og bebygget
med moderne Gader; dog er
Nyhavn saa temmelig
uforandret, og har i gamle Dage
været noget for sig selv, gamle
Patricier-Slægter boede og
havde Eiendomme her og Navne
som St. Aubains, Buntzens og
H. C. Andersen, Fr. Kuhlau og
Hartmann have her fundet den
Bydel, som de formente svarede
bedst til at være deres Hjem.
Kongens Nytorv derimod er
meget forandret og har egentlig
kun »Charlottenborg«, Thotts Palæ og — »Hesten«
tilbage; der har ofte været tænkt paa den af forandringslystne
Aander; men den maa Københavnerne aldrig tage bort;
thi saa mister Byens Centrum hele sit karakteristiske Præg;
tænk blot, hvormange der er gaaet forbi den og omkring
den: Michael Wiehe gik sin daglige Tur omkring Hesten,
Østerbros Triangel
Østerbro WHO
rygende sin Cigar, og i Fortiden: Tordenskiold, paa Vei
fra Toldboden op til Kong Fred. IV, naar han skulde melde
Kongen Nyt fra Sverrig, Holberg, Ewald, Wessel,
Øhlenschlæger og mange, mange andre, man kan godt sige
enhver Kjøbenhavner; det vilde være et stort Stykke af
Kjøbenhavns Historie, der gik
tabt.
Jeg har fortalt om Østerbro,
om Voldterrænet; af Vesterbro
og Nørrebro er der saagodtsom
Intet tilbage fra den gamle Tid.
Vesterbro har egentlig kun den
smukke Bygning »Skydebanen«
og Frihedsstøtten, og den er
endda flyttet fra sin oprindelige
og indviede Plads, hvad jo
aldrig skulde være tilladt.
Nørrebro har egentlig kun
Assistents-Kirkegaard tilbage;
inen her er ogsaa Minder at
dvæle ved, tilmed da dens
Overtilsyn har været saa human og
betænksom at sætte en
orienterende Plan op ved Ligkapellet,
hvorefter man kan finde enhver
Grav af Betydning; det var
noget, som de andre Kirkegaarde,
navnlig Holmens og Garnisons,
burde tage til Efterfølgelse.
Amagerbro har jeg intet at
meddele om, da jeg saagodtsom
aldrig har færdedes der.
Kristiansborgslots Ridebane
var i 50erne Stedet for endeel Folkeliv; 1851 og 52
foranstaltede Kunstberider Hinné meget stærkt besøgte
Væddeløbs-Forestillinger; det var nydeligt at se de smukke Heste
blive redne af Direktøren selv eller af den elgante og
dygtige Skolerytterske, Frederikke Nolte, som senere blev
hans Hustru; saa var der
ro-mersk Væddeløb, 2 eller 3
Heste for hver Triumfvogn, eller
Førerne, unge velskabte
Beridere i Tricot, staaende paa den
nøgne Hesteryg, susende Banen
rundt, saa hurtigt som Hestene
kunde strække, altsammen til
god Musik, væsentlig H. C.
Lumbyes kvikke Dansemelodier,
som han jo saa at sige kunde
ryste ud af Ærmet, og som var saa
iørefaldende, at man lærte dem
med det samme de hørtes; saa
endte det gerne med en scenisk
Præstation: franske Tropper i
Forbimarsch angreb og stormede en maurisk Fæstning,
som. var bygget der hvor Buegangen fører ud til
Marmorbroen, og med stærk Skydning af Kanoner, Infanteri og
Arabere til Hest endte det Hele i Fyrværkeri, i Sandhed,
storslaaet og for mig som en 12 Aars Dreng,
uforglemmeligt.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
