Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maet den absolutte ekthet av de to hoder, men er dog
villige til å la salget gå omigjen; men skriver Thiis:
»Ho-dene er kjöpt til Nationalgalleriet og det kjöp går aldrig
omigjen sålænge jeg står for galleriets styre.« ’Da dir.
Thiis samtidig angriper prof. Rasmussens kompetence
svarer denne med en lengere redegjørelse til
departementet, om sin befatning eller rettere mangel paa befatning
med innkjöpet og i anledning Thiis’s tidsangivelser for
hodenes tilblivelse henviser han bl. a. til fransk
faglitteratur om gotisk kunst,
der daterer Sixtus-
portalens skulptur
til förste del av 13de
århundrede og
utta-ler at det 13de og
14de århundredes
gotiske skulptur i
Bayeux ikke kan
betegnes som
normannisk (romansk). For
sin del er han
tilbøjelig til å anse
begge hoder for
moderne imitationer.
Her står mening mot
mening.
Nationalgalleriets råd erklærer
sig inkompetent og
finsker saken
henvist til utenlandske
sakkyndiges dom;
men om, til hvilke
sakkyndige, franske
eller engelske, blir
partene heller ikke
enige. Da så rådet,
mot prof.
Rasmussens stemme,
besluttet at hodene skulde
betales av Beers
legat, som ifölge
statuttene, skal
benyttes til innkjöp av
kunstverker utfört i
marmor eller bronce,
fortrinsvis av norske
kunstnere, blev det
igjen anledning til protest og skriverier. Her skal ikke
medtas de nesten injurierende påstande prof. Rasmussen
fremkom med overfor hr. Thiis, formodentlig for å
fremtvinge retssak, eller de attester dir. Thiis gav hr.
Rasmussen, og som ledet til at denne uttok forliksklage mot
direk-tör Thiis, for gjennem privat straffesak å få ham dömt for
Ⱦrekrenkende uttalelser under diskussionen om de
gotiske hoder, og Thiis’s forhold til Nationalgalleriet
for-övrig.« Mens alt dette stöv hvirvledes op besluttet
imidlertid foreningen »Nationalgalleriets venner« å kjöpe
hodene, hvis det ved en undersøkelse i Paris blev godtgjort
at de var ekte, og derefter forære dem til galleriet.
Samtidig var der med dir. Thiis billigelse fra Madonnas
Notre Dame fra Bayeux
nesebor avskrapet en del av farvebelegget og dette sendt
til kemisk undersøkelse. Farven viste sig å være moderne;
men da det fra direktörens side blev hevdet, at det bare
dreiet sig om en senere overmaling, blev der tatt nye
prö-ver og resultatet blev av dr. Botalfsen ved universitetets
kemiske laboratorium fremlagt i Norsk Kemisk Selskap
4de mai i år. Farvestoffet var av nyere dato helt tilbunds,
kunde tidligst skrive sig fra 1780, men sandsynligvis fra
1840 eller senere.
Statsguardejn dr.
ing. W. Hollwech
hadde i april
under-søkt kemisk en splint
prof. Rasmussen
med sin negl hadde
uttatt fra Petrusho-
dets bakside (på
bruddflaten).
Doktoren var kommet til
det resultat at
proven bestod av
kalciumkarbonat, en
löst sammenbundet
krittmasse. Doktoren
manglet
samenlig-ningsmateriale til å
kunne bedömme
hvorvidt der i
naturen forekom
kritt-blokker av
tilsvarende samensætning.
Han antok nærmest
at proven stammet
fra en kunstig masse.
Statsgeolog Olaf
Andersen, som med
dir. Thiis samtykke
hadde tatt et par nye
pröver av materialet
i Petrushodet, sökte
å bestemme det ad
petrografisk vei.
Det resultat han
var kommet til
frem-la også han i
oven-nevnte möte i Norsk
Kemisk Selskap. Det
gik ut på at materialet ikke var krittmasse, men en livit
krittaktik kalciumkarbonat-bergart, porös og meget
fin-kornig, med temmelig store krystaller og med spor av
större fossiler. Det var en naturlig bergart som han vilde
kalde krittaktig kalksten. Materialet i Madonna-hodet var
også kalksten, men tydelig kornig, ikke krittaktig. Det
samme resultat kom professor Goldschmidt til ifölge en
skrivelse til dir. Thiis av 7de mai. Hodene var av en
naturlig sten som meget vel kan skrive sig fra de egne
hvorfra de efter sigende skal stamme. Han anbefaler en videre
undersøkelse ved franske videnskapsmenn, der også vil
kunde oplyse om samme sort kalksten også ellers måtte
være anvendt til gotikkens skulpturer.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
