Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viba
(om Aftenen)
Skriv efter gratis Prøoetuber.
A/sBRUUN & ANDRESEN
Kronprinsensgade 8, København K.
T)et er itøe ^Materialet, men
Forarbejdningen, der betinger en
Qenstands kunstneriske "öærd
Der er gamle Husgeraad i Tin,
der ikke kan vejes op med Sølv,
og ogsaa nu tildags
fremstilles mange Kunstgenstande og
praktiske Nytteting — Bægre,
Kander, Lysestager o- m. a. i
Tin saa rent og ædelt i Stil og
Form, at det kan gøre megen
Sølvsmedekunst til Skamme.
Det er kun om at vælge det
rigtige.
W. GREENS TINARBEJDER
er de rigtige.
T)anslt Arbejde af danske Kunstnere
Forlang dem hos Deres Guldsmed.
De vil forbavses over hvad De kan
faa af Skønhedsværdi for smaa Penge
(Din at famle
Xi^fct i ben menneffeltge ilatur
t>un&er ürangen ttl at famle; be
forffelligfte lin« li ar »æret famlede
i üifcens £i»t>; ntctt intet Ijar fr^et
Øjet fra Slægt tit Slægt i faa fyøj
<55rai> fom Selvet.
Veb fin StonljeS og r>eö bet præg
af folti. »elftanfc, fom Seftfrfcelfen
af Sølotøi altiii Ijar gu>et fin (Ejer«
mani, Jjar bet fta6ig fjældet ftn
førfte plafcs fom ®at>e til enljuer
£eft, fom tjjeinmets fcetfte Ståt.
ilten lun be floge tjar tænft paa,
t)üor let en SøIt>=Sfat Ian famles,
naar i>et gøres fvftematiff. X>e A’or«
æl&re, Jer i>eJ> fceres Søms Kaal’
beg^nter meö at gi»e en Soloffe,
og I)»ert Jlar til 3ul og A"ø{>fcls=
öag fompletterer, be vil, naar
Sr^I-Inppet fomnter, bat>e famlet et fom=
plet Zl&ftçr, u>en at lja»e ntærfet
Ufcgiften.
tjos X^ofjupelerer øragftefc er man
altift fiffer paa, at funne faa Set
famme STtønfter igen. Ijvab Soxfæb’
rene Ijar famlet, fan 33ørnel>ørnene
fomplettere, og Z>ragftei>s foære
SøIp tfotter i (Senerationer.
„De maa grundigt styrke og ernære. Deres
Nerver. tag derfor regelmæssig i en Maaneds
Tid
Styrke- os Nervenæriiiffsiiiidlet
Sanaéaéferv
der er prøvet og skriftlig anbefalei af over
24,000 fremragende Læeen.
Sanatogen, der bestaar uf reneste
Mælkeæggehvide og Fosfor, tilfører
Organismen et Reserveforraad aT Kraft, hvorved
ethvert Merforbrug af de tilstedeværende
I-e-geins- og Nervekræfler erstattes.
Ved Brugen af Sanatogen genvindes hurtig
legemlig Sundhed og aandelig Kraft for
alle — Voksne og Børn — der føler sig svage,
trætte, udslidte, søvnløse og uden Energi
Ku kendt dansk I.æge skriver:
„■leg har ofte anvendt Sanatogen t
Til-fælde af Rekonvalescens og nervøse
Svækkelsestilstande. Det viste sig, at
Appetit, Søvn. Humør, kort sagt hele AU
menbefindendet bedredes hurtigt ug l
paafaldende Grad".
Faas paa alle Apoteker.
I-ln Prove og udførlig Brochure om
Sanatogen sendes enhver gratis og franko.
Udfyld og indsend vedlagte Kttpon til
A/S. Sanatogen C.o., København 13.
Set. Jørgens Allé 7. Telt. 3661.
Send mig gratis og franco:
1) Sanatogen Prøve.
2) Brochure om Sanatogen.
Navn....................................
Stilling.................................
Adresse .................................
haandfuld korn. Men øieblikket er nu inde
at rejse det spørgsmål: var det også den
ypperste sæd fra Holsteinborg, grev Bent
Holstein strøede ud til de købesultne.
Svaret er prompte et nej. Vel var der
hvedekorn, men end rigeligere avner. Paa alle
prominente auktioner hører man
tomands-drøftelser: hvorfor sælger de nu igrunden
det? Det gjorde man også på Holsteinborg.
En påstod det var pengelængsel. En det
blot var for at rense ud. Begge turde de
gå urettens vej. De beløb, der i bedste
fald måtte indkomme, blev ikke til nogen
formue. Og renser man ud sælger man
ikke så sjældne sager som korkåber eller
silketæppet med Christian IV’s monogram,
og træskulpturer, hvoraf een — en
madonna — var fra Valdemarenes dage.
Lad os lade spørgsmålet ligge med en
kraftig bemærkning i Holstein-stilen: hvad
kommer det også Dem ved I
Vi formodede før, at en poet anbragt i
rette afstand fra publikum i slotsgården
vilde opfatte dette som en spurvesværm.
Tænker vi os, at han har kigget ind få
dage før auktionen fandt sted, så har han
set høgen komme sejlende — eller susende
— i generalfilmdirektør Ole Olsens
skikkelse.
Der siges, at hr. filmdirektøren steg ud af
sin bil, inden han nåede den første
indkørselsport og gjorde en værdifuld
iagttagelse. Han så de to vildmænd i sandsten på
hver sin side slotsporten støttet til Hol-
steinernes våbenskjold, og han så de begge
havde mistet hovederne i tidens løb. Der
var kun een til, med samme våben, han
ønskede samme skæbne for en lille stund.
Det er næppe noget diskretionsbrud, når
vi siger, at mellem hr. Olsens skatte er
lykkens galoscher ikke de ringeste. —
Som bekendt bringer de ønsker til
opfyldelse. Og hr. Olsen ønskede i særdeleshed
grev Bents Hoved hen hvor vildmændenes
var og sig selv den nævnte madonna fra de
store Valdemareres periode, samt tolv
apostle, hvoraf enkelte var noget
smuldrende, og to herlige gamle danske
døbefonde i messing.
Man havde jo altid smaa tre tusinde
kroner til den slags, når man tilmed kom først
Hr. Olsen gav direkte greven budet, han
var destoværre forhindret i at komme til
auktionen, han var iøvrigt kun liebhaver i
dag, og overbevisende føjede han til: det
bud faar greven aldrig mer’. Grev Bent
greb sin telefon og forlangte hos
auktionarius at vide, om denne vilde garantere ham
samme mindstebeløb for de ting på
auktionen, men dommerfuldmægtig Schack er
ikke alene en ypperlig og hurtig
auktionarius, han er en forsigtig mand: Hr. greve,
garantere noget, det kan jeg ikke!
Og greven løb amok med de tre tusinde
og generaldirektøren tog sig asketisk af
madonnaen og aposteldusinet.
Samlerne kan imidlertid ikke dy sig,
men fritter, hvor er det muligt at sligt kan
ske? Det er en utilbørlighed, som kun grev
Holsteins Charme forsoner en med — at
sælge underhånden af ting, man kundgør
bortsælges ved offentlig auktion.
Ved dette begreb er der hævd for den
illusion, at vi tilsyneladende alle er
ligestillede i vore muligheder for at erhverve det
udbudte. En liebhaver fra Dresden var i bil
taget vejen herop kun for madonnaens
skyld. Men der findes dog efter forlydende
en enkelt kyndig og hæderlig handlende og
adskillige museumsfolk, der på
forespørgsel kunde have oplyst greven om tingenes
salgsværdi. Hvorfor ikke altid søge
sagkyndig hjælp i en sådan situation? Og
hvorfor lade staldkarlen eller anden
tjeneren udarbejde kataloget? Også det kan
vistnok gøres af sagkyndige og for et
overkommeligt honorar.
Frederiksborgmuseet havde velvilligst
fået lov at udtage silketæppet med
Christian IV’s monogram. De øvrige
herligheder, der kom på auktionsbordet — altså
materialvognen — var prunkløst udstillede
i de rummelige vognstalde. Her beså og
befølte man de sjældenheder, man ganske
sikkert vilde redde sig for små penge. Men
nej — som resultat af
Holsteinborgauktionen kan siges, hvad iøvrigt hyppigt
burde siges ved disse store auktioner, at der
mindre betaltes efter tingenes værdi end
efter, hvad man havde råd til at spøge
bort. Der er til eksempel ingen tvivl om,
at den pengestærke køber kunde give 320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
