Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 5. Thekamle med Prospekter (Purpur-Camaieu) i Cartoucher. C. 1740. 2 Bordklokker i poiykrom Bemaling. C. 1740 og 1745
Skridt lykkedes ham til en Fuldkommenhed, som gjorde
det vanskeligt eller ugørligt at skelne de originale Stykker
fra de eftergjorte. Det lykkedes ham saaledes at
tilfredsstille Aug. den Stærkes Ærgjerrighed at kunne udsmykke
»det japanske Palæ« med saxisk Porcellæn, der stod paa
Højde med det længe forgudede
kinesiske. Angaaende hele denne
Side af Herolds Virksomhed kan
vi henvise til den illustrerede
Artikel i »Samleren«s
December-hefte f. A.
Under hele sin selvstændige
Ledelse af Meissner-Fabriken
foretrak Herold Bibeholdelsen af
de enkelte (kinesiske) Former,
som bedst egnede sig for
Anbringelsen af hans mere eller mindre
omfangsrige Malerier.
Naturligvis krævede Baroktiden, at man
ikke helt gik udenom de for
denne ejendommelige Former (se
Fig. 1), men først efter at
Känd-ler c. 1735 kunde gøre sit
Medførerskab gældende, fik
Baroksmagen sit egentlige
kunstneriske Opsving indenfor Fabriken.
Herold holdt sig med
Forkærlighed til Udførelsen af
kinesiskjapanske Malerier og de af ham
selv opfundne og fantasifuldt
varierede »Kineserier«
(opdigtede Gengivelser af Kinesernes og
stundom ogsaa Japanernes Liv). De mest straalende
Resultater paa disse sidstes Omraade naaede han i
Fremstillingen af en ejendommelig og original Blanding af disse
Kineserier og europæiske Ornamenter i Sen-Barokkens Stil.
Hvor stor en Vægt han lagde paa denne Dekorationsart,
viser en L.iste over de paa den Tid ved Fabriken ansatte
Dekoratører, af hvilke sex navngivne Malere udelukkende
Fig. 6. Thedaase med Søprospekler og Halvorientalere. C. 1730
beskæftigede sig med Udførelsen af »japoniske Figuren«,
det daværende Udtryk for »Kineserierne«. — Det forholder
sig dog næppe rigtigt, naar man udover disse »Kineserier«,
som beviseligt er Resultater af Herolds kunstneriske Fantasi,
har villet frakende ham al anden Originalitet og henføre
hans øvrige maleriske
Virksomhed til Kopistomraadet. Allerede
fra hans første Arbejdsaar
træffer man saaledes Havne-,
Kystog Landskabsbilleder af en egen
Art, blandt hvilke de første er
udført i Lakfarver, der ikke var
i Brug udover Tyvernes Midte
(se Kanden Fig. 2). Blandt
disse Billeder naaede Herold
efterhaanden det højeste tekniske og
kunstneriske Resultat gennem de
med en miniaturagtig Finhed
udførte farveprægtige
landskabelige Kompositioner med og uden
Staffage, som han, ligesom
»Kineserierne«, omsluttede med et
Netværk af Løv- og
Baandorna-menter (i Sen-Barokkens Stil) i
Farver og Guld — Fig. 4a og 5a
•— eller med Cartoucher
udsparede i forskelligfarvede Fonds
(se Tavle I). Ofte er disse
Billeder holdte i en enkelt Farve,
særlig Purpur (se Fig. 5,
Kanden), og i saa Fald gerne
indesluttede i et Rankeværk af Guld.
Forbilleder til disse fra Herolds Haand (som ved
Kineserierne) har ganske vist ikke kunnet eftervises; paa den
anden Side har man heller ikke hidtil kunnet paapege
Kobberstik eller andre Billeder, som har været Grundlag for
dem. Hvad der ogsaa synes at tale for deres Originalitet
er den hyppige Iblanding af halvorientalske
Staffagefigurer og tropiske Planter (Fig. 6), hvis Forekomst man har
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
