Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
villet tilskrive det nære Forhold, der paa den Tid bestod
mellem Meissner-Fabriken og Fabriken i Venedig. — De
anførte Porcellænsdekorationer, som af Herold betegnedes
som »ordinair Mahlerey«, optraadte efterhaanden i et saa
stort Antal, at Tiden krævede Afveksling. Denne fandt
Herold i Gengivelser af Fortidens og Samtidens Billeder;
særligt gjaldt dette Watteaus yndede Tidsbilleder. Ved
Meissner-Fabriken kan man forfølge disse helt tilbage til
1720, fra hvilket Aar der i »Johanneum« i Dresden findes
en Thekande bemalet i Bøttgers mangelfulde Farver med
et Genrebillede taget fra et Stik efter Watteau,dateret 1719.
Først i Trediverne
tog disse
»Wat-teaubilleder« Fart
og bevarede op
igennem Aarene
deres store
Tiltrækningskraft, for
i Rokoko-Perioden
at naa deres
højeste kunstneriske
Udvikling. Høj
Yndest vandt
ogsaa Herolds
Jagtbilleder samt
Ryt-ter- og
Slagscener. De sidste, der
gengiver
Soldatertyper til Fods og
til Hest i Kamp
eller i Lejrophold,
kan ofte ikke føres
tilbage til
bestemte Forbilleder,
medens andre
genkendes som Afkom
efter Rugendas og Wouvermann (se Fig. 11 og 9).
Ogsaa Jagtbillederne, Vildsvine-, Bjørne- og Hjortejagter,
synes dels tagne fra Naturstudier, dels fra kendte hollandske
og franske Billeder. Paa de tidligere blandt dem møder man
ofte en Narreskikkelse paa et Æsel, der deltager i
Forfølgelsen af Dyrene. Særlig hyppigt forekommer i Meissen
Jagtbilleder paa Tabatiérer og da ikke sjældent i Forbindelse
med Miniaturbilleder af en kvindelig Jæger eller af et
kamperende Par (Tavle I og Fig. 10).
Alle disse almindeligt forekommende, saavelsom andre
sjældnere optrædende Dekorationer fra Herolds Pensel
røber en Kunstner med en sjælden Finfølelse med Hensyn til
det maleriske, en Keramiker, som først og fremmest
forstod sig paa Porcellænsfarver og deres Forædling og som
evnede at benytte dem med en Sans for deres gensidige
Farvevirkning, som aldrig senere er bleven overtruffen. —
Porcellænsplastiken stod imidlertid ikke paa Højde med
Porcellænsmaleriet, hvorfor man forsøgte sig med nye
Mo-dellører, blandt hvilke Johann Joachim Kändler opnaaede
Ansættelse ca. 1731. Noget heldigere Valg kunde man ikke
have gjort. Allerede i Løbet af faa Aar lykkedes det ham
at indføre væsentlige Ændringer ved Brugsporcellænet.
Ba-rok-Stilen havde, som omtalt, haft Vanskelighed ved at
gøre sig gældende indenfor Fabrikens Produktion paa
Grund af Herolds altovervejende Interesse for Maleriet.
Den unge Kändler — han var ved sin Tiltrædelse 25 Aar
— havde udpræget plastiske Evner og satte straks hele
sin Kraft ind paa at afløse Brugsporcellænets kedelige,
glatte Former med andre, som gav Udtryk for en mere
tidspræget personlig Smag. Resultatet blev en fuldstændig
Reformering af Hanke, Fødder og Laagknopper, ligesom
selve Genstandene ændredes i Overensstemmelse med den
herskende Barok-Stil. De brudte Flader, som herved
opstod, gav imidlertid ikke saa gunstige Betingelser for
Udfoldelsen af
Porcellænsmaleriet,
som de tidligere
glatte, hvilket
naturnødvendigt
maatte influere
paa
Farvedekorationens Omraade.
Med stor
kunstnerisk Kraft skabte
Kändler nye
Former til store
Servicer, blandt hvilke
Sulkowskystellet,
udført fra 1735—
38 for Overstald-
mesteren, Grev
Alex. Joseph v.
Sulkowsky, og det
berømte
»Svane-service«, udført
fra 1737—41 for
den sachsiske
Minister Grev
Heinrich Brühl, er de
mest storstilede Repræsentanter. Paa Sulkowsky-Servicet
indskrænker den maleriske Dekoration sig til det mindst
mulige, nemlig til sparsomt strøede »indianske« Blomster
paa alle Flader og Anbringelsen af det Sulkowsky-Steinske
Vaaben paa hvert enkelt Stykke af Servicet.
»Svaneservicet« har en langt kraftigere Bemaling, idet alle Figurdele,
Sødyr o. s. v. er bemalede i stærke Farver, ligesom der
findes smaa polykrome Billeder i enkelte af
Barok-Car-toucherne og »indianske« Blomster paa alle Rande. —
Det ligger udenfor vor Opgave her at komme ind paa de
plastiske Forhold, som vi kun berører, hvor Relationen til
Bemalingen gør det nødvendigt.
Før Kändler kom til Fabriken, havde man kun
underordnet sig Barok-Smagen for saa vidt, som man af og til
omsluttede Malerierne med Barok-Cartoucher eller
anbragte Ornamenter af barok Karakter paa de glatte
Flader. Nu stillede Kändler derimod hele sin Opfindsomhed i
den herskende Stils Tjeneste. Med uudtømmelig Fantasi
modellerede han Figurer og Grupper, Vaser og Sevicedele,
Tabatiérer, Bonboniérer, Flaconer, Stokke- og
Pibehoveder o. s. v. i en Uendelighed. For en stor Del kunde det
ikke undgaas, at den farvede Fladeforsiring kom til at
træde i Baggrunden, idet den maleriske Dekoration maatte
Fig. 7. „ Tableau" med Vue af Meissen med Albrechtsburg. Palykromt bemulet. 1730-35
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
