- Project Runeberg -  Samleren / 1925 /
163

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

afpasses efter de ændrede Former. Dette skete dog ikke
med ét Slag, men først lidt efter lidt, efterhaanden som
Kändlers Medførerskab kunde gøre sig gældende overfor
den hidtil eneraadende Herold.

I Aarene indtil 1740, paa hvilket Tidspunkt Rokokoen
satte sine første Spor i Meissner-Fabrikationens
Produktion, skiftede den maleriske Udsmykning, foranlediget ved
Kändlers nye Former, Karakter. »Kineserierne« og de
østasiatiske Dekorationer forsvandt efterhaanden, medens den
europæiske Smag blev den eneherskende. Den kunstneriske
Udførelse lagde stadig mere Vægt paa en naturalistisk
Gengivelse, mindre paa det silhouetagtige. En særlig
Yndest vandt nu de
saakaldte »Strøblomster«, først endnu de
østasiatiske, senere
de europæiske, der
omkring 1740
udførtes efter botaniske
Værker og er
letken-delige paa den
vilkaarlige Farvegivning, medens den
efter 1745 afløstes af
de mere malerisk
efter Naturen
behandlede Strøbouketter.
Af og til traadte
Insekter, Biller og
Sommerfugle ind imellem
eller i Stedet for
disse Blomster, i
Begyndelsen ledsagede af

deres Slagskygge
(»Saxe ombré«). De
under Størstedelen af Heroldperioden benyttede
virkningsfulde Barok-Kanter og Cartoucher blev endnu bibeholdt til
Indfatning af Billederne, for først at forsvinde under
Rokoko-Perioden. — Foruden de allerede nævnte
Dekora-tionsemner anbragte man nu ogsaa i Cartoucherne Fugle
og Fuglegrupper, som man tog fra Billeder i Buffons
illustrerede Naturhistorie, men senere ligeledes udførte efter
Naturen.

Rokokotiden, der, som ovennævnt, holdt sit Indtog i
Meissen ca. 1740, foraarsagede paa mange afgørende
Punkter Ændringer indenfor Fabrikationsvirksomheden.
Ingen anden Stil var som Rokokoen egnet for Porcellænets
Karakter og Væsen. Dette har Kändler i sine skønne og
dristige Porcellænsfrembringelser fra denne Tid bevist til
et saadant Overmaal, at Semper endog har paastaaet, at
Rokokoen ikke opstod i Frankrig, men blev bragt dertil fra
Dresden, idet Meissner-Fabrikens Porcellænsgengivelser af
Tidens frie Sæder, som dengang vakte berettiget Opsigt og
Beundring overalt, ved en sachsisk Prinsesse blev bragt til
Versailles, og her fandt den frodigste Jordbund. Kändlers
charmerende og koketterende Figurer var jo imidlertid
netop historiske og kulturhistoriske Gengivelser fra den
indeværende Samtid og ikke Kunstværker, skabte af hans
egen Fantasi. Og netop fra Frankrig, først og fremmest
fra Hoffet i Versailles, udgik hele den Atmosfære, der

bredte sig uimodstaaelig over hele Europa i Rokokotiden.
Det var en Tid, som virkede ved den graciøse Ynde, der
udfoldedes af Damer som af Kavalerer, en sanseberusende
Tid, hvor man ved kunstige Midler lagde hele Vægten paa
at udfolde overdaadig Pragt. Igennem alt, i Livet som i
Kunsten, gik det kunstlede og snirklede som en rød Traad.
Som det højt opsatte, hvidtpudrede Haar over de rødmalede
Kinder, hvis Glød yderligere forstærkedes ved Hjælp af de
sorte Skønhedspletter (les mouches), gik ud paa at skabe
et raffineret Billede af Ungdom og Skønhed gennem
Kontraster, saaledes prægedes i Kunsten alle Rokokoens Linier
og Former i Modstrid med Naturens Love for at opnaa

Højdepunktet af
Forfinelse. Det idylliske
Liv i landlige
Omgivelser, Watteau saa
indtagende og
graciøst har gengivet i
sine »Hyrdebilleder«,
gav i mindre Grad
Udtryk for Glæde
over Naturens
Skønhed og Fred end for
en ny Ophidselse af
de af et overdaadigt
Byliv trættede
Sanser. — Men vat
Kändler saaledes
ikke Skaberen af
Rokokoen, saa lykkedes
det ham til Gengæld
i fuldt Maal gennem
sine capriciøse
Porcellænsfrembringelser at befrugte denne
Tids sirliggraciøse og overmodige Kunst. — Det er en
Selvfølge, at Watteaus Malerier, som et direkte Udtryk
for Tidens Aand, maatte vinde særlig Udbredelse blandt
de maleriske Kompositioner i Meissen. Udførelsen af disse,
som jo allerede var i Brug i Heroldperioden, skiftede dog
i nogen Grad Karakter. De dybe, rene, stærkt
Flusg-hol-dige Farver, som benyttedes til Porcellænsmalerierne før
Rokoko-Perioden, afløstes nu af en lysere og lettere
Farveskala af letsmeltelige Farver. Selve Paletten blev ogsaa
rigere. Foruden den zinoherrøde, benyttedes nu en sårt
rosarød og den fra Sévres-Fabriken kendte
Pompadourrøde. Purpurfarverne, som hidtil havde spillet mer eller
mindre stærkt i det violette, blev betydelig forbedret.
Fond-Maleriet, som ikke egnede sig for de nye lette Farver,
traadte i Baggrunden, Barokornamenterne og Cartoucherne
forsvandt. Billederne anbragtes frit paa Overfladen, i
Begyndelsen kun støttet af et Rokokoornament
(Rocaille-Ramme). Efterhaanden veg den miniaturagtige Behandling
Pladsen for en bredere, friere dekorativ Udførelse. Naar
man vilde dække altfor store ubenyttede Flader skete det
ved Hjælp af den saakaldte »Skælmosaik« i rosa, blaa eller
grøn Farve, en Dekorationsart, der henimod Slutningen af
denne Periode optraadte som en Slags Indfatning af
Billederne til Forhøjelse af Farvevirkningen (Fig. 12). —
Foruden de allerede omtalte Billeder kom der nu nye til: Amou-

163

Fig. 8. „Tableau" fra Marcolini-Perioden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:31:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1925/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free