Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ler. Man savner inaaske i nogen Grad Finhed. Men de
intime Egenskaber, der fremstaar som Resultat af
mange-aarig Kultur, kan man naturligvis ikke vente at finde her.
Karakteristisk for Polakkernes Kunstfølelse er deres
Forkærlighed for haarde Virkninger og abrupte Rytmer. I)e
elsker det haarde, men sætter det altid op mod en blød eller
maaske snarere sprød Virkning, saaledes at der
fremkommer et
Modsætningsforhold, der er abrupt
i sin Rytme. Og just
herigennem finder
deres Temperament
Udløsning. I
Pavillonen har de gjort
stærk Brug af den
haarde, hvide
Kalkfarve — udvendig, i
Forgaarden og i den
sidste Salon. Men
samtidig forstaar de
at vurdere den rige
Lysvirkning, som
Glaskuplen giver i
Salon d’honneur. De
stive Linier, kantede
Motiver og bare
Flader i Forgaarden
modvirkes af
Figurens runde Former,
bløde Bevægelser og
svære Plastik. Finest
og mest
karakteristisk kommer dette
Forhold maaske frem
i Zofja Stryjenskas
Fresker. Farverne er
meget livlige, rent
gult, rødt og blaat
eller grønt, sort,
hvidt, og der er
noget springende,
stødvist i Figurernes
Bevægelser — man
føler dem som Resultat
af baade et
kompositionelt, tegnende og
et koloristisk
Moment. I disse
brogede, paa een Gang
haarde og sprøde Klange og i denne Bevægelsernes abrupte
Rytme ligger der et heftigt Temperament og en musikalsk
Virkning.
Polakkerne har uddraget et kantet og spidsvinklet
Formsprog af deres Folkekunst. Træskæreriet, der udgør en stor
og vigtig Del af denne, har spillet en stor Rolle for det.
Herfra har de hentet de Karvesnitmotiver, som de anvender
overalt. De forekommer — som det vil ses af vore
Illustrationer — baade som plastisk Dekoration i Murværk paa
Pavillonen, hvor Virkningen af den hvide Kalkfarve er
forhøjet med Forgyldning, og paa Møblerne, og de varieres
Poten. Esplanade des Invahdes. Kapel af Jean Szczepkowski
stærkt. Snart har de Karakter af smaa fine Kniplemønstre,
og snart danner de store kraftige Motiver som paa
Kaminen i Kotarbinskis Arbejdsværelse paa Esplanade des
In-valides.
Fra Træskærerkunsten stammer ogsaa deres
Forkærlighed for Træet og deres Materialesans. De betoner altid
Materialets Stofkarakter og anvender gerne Træet umalet,
blot bejtset eller
poleret, saaledes at
Aarerne træder
kraftigt frem. Der er en
vis robust,
bondeagtig Sundhed i den
Maade,! hvorpaa de
sætter Træ imod Træ
eller Træ mod
Tæpper og vævede
Stoffer i deres Interiører
paa Esplanade des
Invalides. Disse kan
være noget tunge.
Men smuk er deres
sluttede
Helhedsvirk-ning. Der regnes
altid med Lyset som er,
af de for Rummets
Stemning vigtigste
Faktorer, og de
vidner om et godt Blik
for, hvorledes
Materialerne tager sig ud
under en given
Belysning, og for,
hvilket Samspil der maa
være i Interiørets
Komposition mellem
Lyset og
Materialernes Stofvirkning.
Hele denne
kantede og knækkede Stil
falder os uvant, men
saa snart man faar
Øjet op for dens
Rytme, fatter man, at
den er et lykkeligt
Greb. Ikke alene
svarer den som sagt nøje
til polsk
Temperament og til deres
musikalske Sind, men den viser Fremtidsmuligheder deri, at
den lader sig kultivere og drive op til at give Udtryk for
et rigt nuanceret og fint følende Sjæleliv. Vi saa denne
Stil i Zofja Stryjenskas Fresker. Træskulpturerne i Jean
Szczepkowskis Kapel paa Esplanade des Invalides viser,
hvor udmærket den lader sig forene med et kubistisk
Formsprog — hvorledes dette kan underordne sig polsk Rytme
og polsk Følsomhed. Netop Følelsen i Altret besidder
megen Finhed og rig Ynde. Hvor stor Betydning dette polske
Formsprog vil faa for vesteuropæisk Kultur er en anden
Sag. Det værdifulde er imidlertid at fastholde sit eget og
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
