Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabe noget paa eget Grundlag — ikke at rende efter
fremmede Moder og Mønstre. Her staar den nye polske
Kunst med en forbilledlig Betydning, som jo nok paa visse
Steder har sin Værdi.
Polakkerne var næppe naaet saa vidt, om de ikke havde
taget Spørgsmaalet op helt fra Grunden og reformeret
deres Kunstundervisning. I Grand Palais har de en meget
stor og højst interessant Undervisningsafdeling, hvor de
udstiller en Række Skolers Programmer og Elevarbejder.
Programmet for denne Afdeling angiver Kataloget med
følgende Ord: »Udstillingens ledende Tanke er at
fremstille vore Skolers moderne Tendens, som tilsigter at bringe
Orden i Undervisningssystemet: ved at basere det paa det
praktiske Arbejde i Ateliererne, ved at give Eleverne
Værktøjet og Materialet i Hænde, ved i første Række at
opmuntre den individuelle Skaberevne uden at benytte
Kopiering af Fortids Stilarter. Studiet af de sidstnævnte kan
være nyttigt, naar den unge Kunstner i tilstrækkelig Grad
har lært at skabe ud fra sin personlige Evne og at løse de
praktiske Opgaver, der stilles ham, paa kunstnerisk
Maade.«
Kun et sundt og stærkt Folk lægger en saadan Basis
for sin Kunstundervisning. Men endnu mere forfriskende
bliver det at se, hvorledes dette Program udformes af de
enkelte Skoler efter deres specielle Behov.
Interessantest er École Nationale de l’Industrie du Bois
ä Zakopane. Opslagene oplyser, at »Adgangsalderen er 14
Aar. Eleverne tilhører Bonde- og Arbejder-Klasserne.
Undervisningsmetoden bestaar i Udvikling af de individuelle
skabende Evner hos hver Elev. Læreren forbeholder sig
kun den tekniske Undervisning og Ansporing, men
forsøger ikke at føre Eleven ind i nogensomhelst gamle eller
moderne Stilarter eller under nogensomhelst Indflydelse
udefra.«
Det er altsaa en Skole for den store udannede
Folkemasse, og man forsøger paa den Maade at fastholde den
nedarvede, selvgroede Kunstsans hos den. Denne
Undervisning er vistnok ret enestaaende, ikke alene i Art og
Formaal, men ogsaa i sine Principper. Den lader sig næppe
heller gennemføre med Held uden netop disse Principper.
De kommer imidlertid igen i Kunstskoler af højere Rang,
i dem, der har til Formaal at uddanne virkelige,
professionelle Kunstnere.
École Nationale des Beaux-Arts i Warszawa resumerer
sit Program saaledes: »1) Ved Atelierarbejde og Kursus
at muliggøre for Eleverne en kunstnerisk Uddannelse,
delsvarer til det moderne Livs Behov. 2) Det er Lærernes
Hverv at forsøge at bibringe Eleverne Evnen til at tænke
og arbejde personligt under absolut Udelukkelse af
historiske Stilarter.« Og hvor moderne, der arbejdes, ser man
deraf, at Programmet for denne Skoles almindelige
Ind-ledningskursus indeholder saadanne Punkter som:
Kom-positionsstudier over Form i Almindelighed og over
Flader, Komposition af arkitektoniske Masser. Tillige
udstillede Skolen bl. a. interessante Eksempler paa
systematisk Uddannelse og Udvikling af Sansen for Farver og
Ornamentik.
Som Resultatet af alt dette viste Udstillingen ved sine
Elevarbejder, at der i alle Skoler overvejende arbejdedes
med polske Motiver og i udpræget polsk Aand. Særlig
lagde man Mærke til en Række smaa Træskulpturer fra
Zakopane Skolen — en naturlig og utvungen Folkekunst,
yndefuld og indsmigrende i sin Rytme og undertiden
ligefrem aandfuld i sin Motivopfattelse.
Polakkerne viser i deres Undervisning en Tankegang,
der er lige moderne og lige afklaret i sine ledende Idéer
og i den nærmere Udformning af disse. For os er den
nok værd at tænke over efter al den Uklarhed, der har
hersket og vedvarende hersker just paa dette Omraade,
og efter al den Strid, der — hidindtil til liden Nytte —
har staaet om vort Akademis Undervisning. Jeg vil særlig
understrege tre Punkter: dette, at det først og fremmest
gælder »at bibringe Eleverne Evnen til at tænke og arbejde
personligt«, for det andet »absolut Udelukkelse af
historiske Stilarter« og dernæst: at Lærerens personlige
Synsmaade maa holde sig i Baggrunden under Undervisningen.
Laan hos svundne Stilarter har ofte megen Betydning —
tænk blot paa, hvad Svenskerne har opnaaet i deres
Kunstindustri fra de seneste Aar just ved at søge til deres
Fortid. Men der kan næppe være Tvivl om, at det ikke er vor
Vej, saaledes som vor Kunst har udviklet sig i de sidste
10—15 Aar, og saaledes som den nu staar. For os
betyder de polske Undervisningsprincipper sikkert Vejen
fremad, hvis man kan finde de Folk, der kan bringe dem
til Udførelse paa rette Maade.
9
CHARLES SEDELMEYER DØD
DEN i Samler-, Museums- og
Kunst-j handlerkredse over hele Verden
bekendte parisiske Kunsthandler og
Forlægger Sedelmeyer er i disse Dage 90
Aar gammel afgaaet ved Døden. Han var
født Wiener, kom i Lære hos Placht og
rejste i 1867 til Paris, hvor han faa Aar
efter saa at sige paa bar Bund grundlagde
det Firma han ved sin Energi og
enestaaende Forretningsdygtighed hurtig skulde
oparbejde til et af for ikke at sige det
førende paa Kunsthandelens Verdensmarked.
Han var en af de første, der arrangerede
store Vandreudstillinger til Amerika og
nogle af de første og dyrest betalte
Kunstskatte, der er vandret over i amerikansk
Besiddelse, er gaaet gennem hans Hænder.
Af hans talrige Forlagsartikler, Kunstblade
og Værker om Kunst er der særlig Grund
til at nævne det store af von Bode
redigerede Rembrandt Værk, der i 8 store
Bind bringer fortræffelige Gengivelser af
samtlige bekendte Rembrandts Malerier.
Et Mønsterværk, der i rent tekniske
Fremstillingsomkostninger overskred en halv
Million Francs (før Krigen).
1 de senere Aar var Sedelmeyer, der
allerede for længe siden helt havde trukket sig
tilbage fra aktiv Deltagelse i Forretningen,
væsentlig optaget af at ordne og
katalogisere sin Privatsamling, der regnes for at
være en af de værdifuldeste i Paris. Den
gamle Kunsthandler, der selvfølgelig døde
som en meget rig Mand, siges allerede i
levende Live at have gjort meget godt for
fattige Kunstnere, og at nu en betydelig
Del af Formuen skal gaa til
Understøttelser og Legater.
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
